MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Støt via appen Charity24-7 – uden det koster dig en krone


Virksomheden Charity24-7 har lanceret en app, hvor idéen er at give virksomheder mulighed for at sende spørgeskemaer og kundeundersøgelser ud til de brugere, der har appen installeret på deres smartphone. Det betaler virksomheden 5.000 kroner for, og pengene bliver så fordelt mellem de velgørende organisationer, som brugerne af appen selv har valgt.

Ved at bruge bare et par minutter på at svare på otte spørgsmål, kan du, uden at tage penge op af lommen, donere nogle af blandt andet Nettos penge til Diabetesforeningen.

- Vi kan se, at folk i højere og højere grad gerne vil lave frivilligt arbejde, men måske ikke har tiden. Det har de nu, for med vores app kan de bruge et par minutter, hvor og hvornår de vil. I bussen, på sofaen, på stadion, eller hvor de lige vil bruge to minutter på at hjælpe for eksempel Diabetesforeningen. Vi er utrolig glade og stolte af vores sammenarbejde med Diabetesforeningen, og håber vi med vores platform kan være med til at donere mange penge til blandt andet forskning inden for diabetes 1 og 2 samt det øvrige store arbejde som Diabetesforeningen laver, siger stifteren af Charity24-7 Niels Sterndorff.

Hent appen til din smartphone nedenfor.

Hent -app -i -app -store Google -Play


Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes