MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Margrethe fik forsikret sin insulinpumpe

Margrethe Tvedegaard og hendes mand Jens Bo Lund er nye kunder i GF Forsikring. Margrethe blev opmærksom på GF via sit medlemskab i Diabetesforeningen.


"Det betød især noget for mig, at jeg kunne få forsikret min insulinpumpe. Det er nemlig nyt for mig med en pumpe", fortæller Margrethe Tvedegaard. "Og så var det også bare tid til at få kigget vores forsikringer igennem. Rabatten på 14 % lagde vi naturligvis mærke til. Vi sparede da også penge ved at skifte. Men det var ikke det afgørende."

Parret har boet i Svendborg med deres børn i mange år, og de kendte i forvejen GF, som er synlige med lokalt kontor centralt i byen. Derfor var det ikke en svær beslutning at tage forbi og få en snak.

"Det betyder meget for os, at vores rådgiver er til at få fat på. At vi kan komme ned på kontoret og få hjælp, hvis vi har spørgsmål. Ligesom man kan med sin bankrådgiver," siger Jens Bo.

"Og så havde vi hurtigt god kemi med vores rådgiver. Han var til at snakke med og slet ikke en sælgertype," slutter Margrethe.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes