MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Fodboldpiger fra Esbjerg tjente til fodboldturnering i Dallas

Fodboldpiger fra Jerne Idrætsforening skulle til fodboldstævne i Dallas, USA. Pigerne tjente 17.100 i Diabetesforeninges skralodssalg i efteråret 2017.

Der er gode penge at tjene til fælleskassen ved at sælge skrabelodder for Diabetesforeningen. Det fandt U15-fodboldpigerne fra Jerne Idrætsforening ud af, da de i efteråret tog rundt i Esbjerg bevæbnet med skrabelodder. 17.100 kroner tjente pigerne til sig selv. Penge, der blev brugt til at dække nogle af udgifterne til at deltage i et fodboldstævne i Dallas i USA.

Hvorfor valgte I at sælge lodder?

- Det er rigtig dyrt at sende 17 piger og 3 ledere afsted til USA, så vi har haft brug for at tjene nogle penge ved siden af de sponsorater, som lokale virksomheder allerede har bidraget med. Derfor var det godt at erfare, at det var forholdsvis nemt og hurtigt for pigerne at sælge Diabetesforeningens skrabelodder.

Hvor solgte I lodderne?

- Pigerne havde stor succes med for eksempel at sælge lodder i Bankohallen på Ravnevej, hvor mange af spillerne kendte nogen med diabetes eller kunne relatere til sygdommen. Bankospillerne ville rigtig gerne både støtte vores piger i at komme til USA og samtidig støtte diabetessagen. På den måde har det været en god læring for pigerne, at skulle yde en indsats for andre for selv at få noget, siger Marlene Boel, som er mor til en af pigerne, der ved at sælge skrabelodder også indsamlede 25.400 kroner til diabetessagen.

Vil du også sælge skrabelodder?

Tilmeld dig her

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes