MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Håndboldklub fra Esbjerg tjente penge til en "ryste-sammen-tur"

Der er gode penge at tjene til fælleskassen ved at sælge skrabelodder for Diabetesforeningen. Det fandt IF92 Håndbolds U12- og U14-spillere ud af, da de i foråret var ude at stemme dørklokker. 12.744 kroner tjente håndbolddrengene og -pigerne til sig selv – penge, der skal bruges til at dække nogle af udgifterne til en ”ryste-sammen-tur”, stævner og andre sociale tiltag i klubben. 

- Det betyder vildt meget for os at sælge skrabelodder for Diabetesforeningen. Vi vil gerne lave en teambuildingtur med overnatning, hvor ungerne lærer hinanden bedre at kende. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi tjener penge på blandt andet skrabelodder. Det er nemt og hurtigt at gå til for børnene og samtidig går overskuddet af salget jo til et rigtig godt formål. Derfor har det også været en god læring for børnene, at de kan få noget ved selv at give noget til andre, siger ungdomsmentor i klubben, Vibeke Christensen. Hun fortæller, at børnene ved at sælge skrabelodder også indsamlede 22.656 kroner til diabetessagen.

Vil du også sælge skrabelodder?

Tilmeld dig her

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes