MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Hørsholm Basketpiger sælger lodder for 10.467 kr., og får sparet op til drømmerejsen, som går til USA

I 2014 var Lene Jepsen skrabelodskoordinator for Hørsholm Basketpiger årgang 01. Pigerne solgte 1.163 lodder, og tjente 29.075 kr. Dermed tjente pigerne 10.467 kr. til sig selv.

Diabetesforeningens skrabelodssalg har hjulet pigerne til at spare sammen til deres drømmerejse til USA, hvor de skal over og spille turneringer. 

Læs hele klubbens historie i nedenstående interview med skrabelodskoordinator Lene Jepsen, som er mor til en af basketpigerne.

Hvorfor meldte I jer til at sælge skrabelodder for Diabetesforeningen?

Basketpigernes skal til næste sommer til USA og spille turneringer, og de har i mere end to år samlet penge sammen til turen. Pigerne har igennem de seneste år deltaget i en masse aktiviteter for at samle penge ind. De har blandt andet deltaget i Diabetesforeningens Landsindsamling. Skrabelodssalget har været endnu en god mulighed for at tjene penge til rejsen.

Hvor solgte i lodderne henne?

Pigerne har solgt lodder til forældre, venner og bedsteforældre. Derudover har de solgt lodder på gader og stræder i både Hørsholm og Kokkedal. De har primært stået de steder, hvor der kommer mange mennesker forbi såsom supermarkeder, indkøbscentre og gågader. Vi fandt et rigtig godt sted i 2014, hvor vi solgte rigtig mange lodder, men det er en hemmelighed.

Hvad har I brugt pengene på?

Pengene går til basketpigernes drømme rejse til USA, hvor de skal spille basketturneringer.

Vil du også sælge skrabelodder?

Tilmeld dig her

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes