MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Speedwaydrenge solgte 800 skrabelodder

Casper på 13 år og Victor på 12 år fra Skærbæk Speedwayklub solgte på egen hånd 800 skrabelodder for Diabetesforeningen og tjente dermed penge til nyt udstyr. Samtidig gjorde de en kæmpe forskel for Diabetessagen.

Der er gode penge at tjene ved at sælge skrabelodder for Diabetesforeningen. Det fandt Casper og Victor Nielsen fra Skærbæk Speedwayklub ud af, da de i efteråret var ude at stemme dørklokker. De to drenge på 13 og 12 år solgte nemlig helt på egen hånd 800 lodder og tjente dermed 7.200 kroner. Drengene var derfor blandt de klubber, foreninger eller skoler i Region Syddanmark, der solgte flest skrabelodder i Diabetesforeningens efterårslotteri. Pengene skal bruges til indkøb af reservedele til deres speedwaycykler.

- Når man har to drenge, der kører speedway, så skal der tjenes nogle penge. De er godt klar over, at de ikke kan køre, hvis vi ikke tjener nogle penge eller selv giver en hånd med. Drengenes afdøde bedstefar havde diabetes, så derfor betyder det rigtig meget for dem, at de samtidig også har kunnet hjælpe Diabetesforeningen ved at sælge skrabelodder, siger Belinda Nielsen, mor til de to drenge, der samtidig med at tjene penge til sig selv også indsamlede 12.800 kroner til diabetessagen.

Vil du også sælge skrabelodder?

Tilmeld dig her

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes