MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Skrabelodder med til at sende skoleklasse på studietur

Da Vinci-linjens 7. klasse på Vitaskolen Bohr solgte skrabelodder for Diabetesforeningen. Pengene, eleverne tjente, skal gå til en studietur i 8. klasse.

To elever arbejder på en computer sammen

Tilskud til en studierejse var guleroden, da 7. klasse på Vitaskolen Bohr gik fra dør til dør og solgte skrabelodder for Diabetesforeningen i foråret. Klassen solgte 1.000 skrabelodder, og det gav 14.000 kroner til den kommende studierejse, fortæller en af forældrene bag, Thomas Kirkeby:

- Jeg var med til at vælge Diabetesforeningens skrabelotteri sammen med tre andre forældre i vores rejsehold. Det var en af de aktiviteter, vi rakte ud efter, som gav mening, siger Thomas Kirkeby.

Han fortæller, det endnu ikke er besluttet, hvor studierejsen skal gå hen, men Holland, Tyskland og Spanien har været overvejet. Den helt store drøm for klassen er en tur til Kina i 9. klasse, men det er endnu usikkert, om det kan realiseres.

Udover tilskuddet til studierejsen, samlede skoleklassen også 16.000 kroner ind til diabetessagen. En god sag, som har været med til, at valget faldt på netop Diabetesforeningen. 

- Det betød helt sikkert noget, at det gik til diabetessagen. Selv om vi ikke har børn med diabetes i klassen, så betød det noget for børnene, der solgte lodderne, at det gik til et godt formål, fortæller Thomas Kirkeby, som nævner, at Diabetesforeningens skrabelodssalg var en af flere aktiviteter, skoleklassen selv gør for at rejse penge til studierejsen.

Vil du også sælge skrabelodder?

Tilmeld dig her

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes