Vindere af lotteriet
Hvordan ville du reagere, hvis du vandt hovedpræmien i Diabetesforeningens skrabelotteri? Læs om Annie, der vandt en bil sidste forår og se listen over tidligere vindere.
Hvordan ville du reagere, hvis du vandt hovedpræmien i Diabetesforeningens skrabelotteri? Læs om Annie, der vandt en bil sidste forår og se listen over tidligere vindere.
Min mand troede, jeg lavede sjov.
Da Diabetesforeningens skrabelod viste tre Toyota-logoer, havde Annie Steenfeldt svært ved at tro det. Men den var god nok! Hun var den heldige vinder af hovedgevinsten i Diabetesforeningens forårslotteri – og den 13. september modtog hun en spritny Toyota Yaris, der allerede har fået en del kilometer i hjulene.
Da Annie Steenfeldt fandt 12 skrabelodder fra Diabetesforeningen i sin postkasse, var hun ikke i tvivl om, at hun ville betale for dem. På lodderne stod der, at man ved køb af lodderne er med til at støtte forskning i diabetes – en sag, Annie Steenfeldt og hendes mand har meget tæt inde på livet.
– Min mand Svend Erik fik konstateret type 1-diabetes for fem år siden, så vi lever jo med det 24/7. Vi ved efterhånden meget om det, men diabetes kan stadig være et svært regnestykke. Det kan dagligt overraske, hvordan det lige fungerer. Vi ved, hvor meget Diabetesforeningen kæmper for alle, der har diabetes, og foreningen og forskningen gør et fantastisk arbejde, så jeg kunne slet ikke drømme om ikke at støtte det, siger Annie Steenfeldt.
Diabetesforeningen kæmper blandt andet for lige adgang til diabetesteknologi, så alle med diabetes kan få adgang til det udstyr, der hjælper dem til det bedste liv med diabetes. Netop diabetesteknologi er også et område, der betyder meget for Annie og Svend Erik Steenfeldt.
– Svend Erik bruger stadig fingerprikker og teststrimler, men det står højt på ønskelisten at få en sensor. Det ville helt sikkert blive nemmere at styre hans blodsukker med en sensor, og det ville hjælpe gevaldigt på livskvaliteten.
I Efterårslotteriet 2022 er der mere end 7.800 gevinster på lodderne til en samlet værdi af over 1,2 mio kr. Hovedgevinsten er en Toyota YARIS Hybrid til en værdi af 198.990 kr. Derudover kan du også vinde en drømmerejse til en værdi á 50.000 kr. fra Apollo, ferieophold fra Sol og Strand, et årsforbrug af frugt og grønt fra Aarstiderne og mange andre gevinster.
I Diabetesforeningens Forårslotteri 2021 blev der udloddet mere end 6.273 gevinster til en samlet værdi af 944.996 kr. Nedenfor fremgår en specifik opgørelse over udloddede og vundne præmier.
Præmier |
Udloddet antal |
Vundet antal |
Renault Clio V 1,0 Tce 100 Zen i farven Rød Flamme (á værdi 166.700 kr.) |
1 stk. |
0 stk. |
Rejsegavekort til Apollo Rejser (á værdi 50.000 kr.) |
1 stk. |
0 stk. |
1 års forbrug af frugt og grønt fra Aarstiderne (á værdi 13.572 kr.) |
5 stk. |
1 stk. |
Sol og Strand rejsegavekort (á værdi 6.000 kr.) |
8 stk. |
2 stk. |
Ferieophold fra Happydays (á værdi 3.000 kr.) |
10 stk. |
1 stk. |
Easis gavekurv (á værdi 240,80 kr.) | 350 stk. | 60 stk. |
Gavekort til REMA 1000 (á værdi 200 kr.) |
500 stk. |
84 stk. |
Kogebøger fra Diabetesforeningen (á værdi 80 kr.) |
5.400 stk. |
483 stk. |
Ekstra chance: Small Danish Hotels gavekort (á værdi 5.000 kr.) |
1 stk. |
1 stk. |