Højt blodsukker hos børn med diabetes

Højt blodsukker er over 10 mmol/l. Højt blodsukker er ikke farligt, men det er godt at vide, hvad du skal gøre.

Hvad er højt blodsukker?

Højt blodsukker er over 10 mmol/l.
Højt blodsukker bliver også kaldt hyperglykæmi

Børn kan få både forklarlige og uforklarlige udsving i deres blodsukker. Et for højt blodsukker kan blandt andet skyldes, at barnet har fået for lidt insulin i forhold til kulhydrater i maden eller har holdt sig mere i ro end sædvanligt.

Selvom det kan være ubehageligt at have for højt blodsukker, er det ikke farligt. Alligevel er det vigtigt, at du reagerer på det, fordi det påvirker dit barns humør, energi og velbefindende.
Højt blodsukker over lang tid kan give følgesygdomme, men ses sjældent hos børn med diabetes i dag.

Hvad er symptomerne på et højt blodsukker?

Højt blodsukker giver ikke altid tydelige symptomer, men det kan for eksempel være:

Øget tørst
Tisser meget
Tør i munden
Træt og irritabel, ukoncentreret
Kløe
Kvalme.

Hvorfor får mit barn højt blodsukker?

For højt blodsukker, kan det blandt andet skyldes, at:

Dit barn har fået for lidt insulin i forhold til, hvor mange kulhydrater han/hun har spist
Dit barn har siddet mere stille, end det plejer
Dit barn er syg, og den normale mængde insulin er derfor ikke tilstrækkelig
Dit barn har insulininfiltrater
Insulinen ikke virker, som den skal, fordi den kan være beskadiget af frost eller varme.

På pen: Der mangler langsomtvirkende insulin.

På pumpe: Basalen skal justeres eller indstikket skiftes.

Andre årsager til højt blodsukker

+ -

Nogle oplever at vågne om morgenen med højt blodsukker. Det kan skyldes, at kroppen frigiver væksthormoner, eller at der har været et lavt blodsukker om natten. Begge dele får leveren til at frigive glukose.

Tip:

Oplever du et fast mønster med høje blodsukkertal om morgenen? Hvis det skyldes lavt blodsukker om natten, skal du sætte insulindosis ned. Ellers er det den langsomtvirkende insulin til natten, der skal ændres.

+ -

Feber:

Feber nedsætter kroppens evne til at reagere på insulin, og derfor er der brug for mere insulin end sædvanligt.

Kroppens behov for insulin stiger alt efter, hvor høj feber dit barn har.
Giv ekstra insulin efter behov.

Opkast:

Hvis dit barn kaster op, kan det give lavt blodsukker.

Giv mindre insulin og mål blodsukker løbende.
Forsøg eventuelt at give en sodavandsis, saftevand eller et bolsje at sutte på.

Ketoner i forbindelse med sygdom:

Der kan opstå ketoner under sygdom på grund af sult.
Hvis blodsukkeret er normalt eller lavt, er der tale om sult-ketoner, som ikke er farlige.
De vil forsvinde igen, når dit barn får noget at spise.

+ -

Hvis blodsukkeret er for højt over længere tid, kan der opstå ketoner.

Det er en god idé at teste dit barns blod for ketoner, hvis:

Dit barns blodsukker er højt i længere tid, det vil sige over 16 mmol/l i mere end en halv dag
Dit barn føler sig utilpas med ondt i maven og tør mund og samtidig har højt blodsukker
Dit barn kaster op (kontroller altid ketoner ved opkastning, da opkastning kan skyldes syreforgiftning).

Behandling ved ketoner er mere insulin:

Du kan ofte behandle ketonerne ved at øge mængden af insulin.

Mål ketoner igen efter nogle timer
Hvis du føler dig usikker, så kontakt dit barns ambulatorium, som kan hjælpe dig med, hvordan du skal forholde dig.

Ketoner kan udvikle sig til syreforgiftning:

Kan du måle et ketontal på over 0,6, er der ketoner i blodet. Det kan udvikle sig til syreforgiftning (ketoacidose), hvis ketontallet ikke bringes ned. Kontakt behandlingsstedet.

Afhængig af hvordan barnet har det, kan du få vejledning i behandling hjemme, men i nogle tilfælde kan en indlæggelse være nødvendig.

Ved svære tilfælde af syreforgiftning vil dit barn få en meget dyb og hurtig vejrtrækning, kvalme, opkast og mavesmerter.

Hvad skal jeg gøre, når mit barn har for højt blodsukker?

Hvis dit barn har for højt blodsukker, skal du give ekstra insulin.

Oplever du et fast mønster med høje blodsukkertal, skal du ændre på, hvor meget insulin barnet får. Det er helt almindeligt, at behovet ændrer sig i takt med, at dit barn vokser. Hvis du er i tvivl om, hvad eller hvor meget du skal ændre, så tag en snak med dit barns behandler, som kan komme med gode råd.

Vær opmærksom på insulinpumpen:
Hvis dit barn bruger pumpe og har et fortsat højt blodsukker, selvom der er givet ekstra bolus og sat forhøjet basal, kan det være nødvendigt at skifte indstik.