Børns udvikling og forståelse af sygdom

Når dit barn er i daginstitution, har legen stor betydning for barnets udvikling.

Sproget udvikler sig hurtigt, og barnet er generelt konkret tænkende og kan ikke forholde sig til store abstrakte tænkemåder.

Børn i denne alder forholder sig til verden ud fra egne behov og interesser, og tillægger sig et stort ansvar for det der sker, hvilket kan betyde, at de kan få følelsen af, at deres direkte handlinger er skyld i, at de for eksempel har fået en sygdom.

Som forældre til et barn med diabetes, vil du være den, der vil stå for alt arbejdet med at passe dit barns diabetes. Du vil også være den, der sørger for, at alle, der har med dit barn at gøre i hverdagen, er klædt på til at passe dit barns diabetes.

I indskolingen og op på mellemtrinnet er børn stadig konkret tænkende, men udvikler løbende deres abstrakte og logiske tænkemåde. Flere børn i denne aldersgruppe vil også blive ret bevidste om sygdommen, og hvad det har af betydning i forhold til deres hverdag, og fornemme, hvilke begrænsninger den kan medføre.

Dit barn vil endnu ikke selv kunne have det fulde ansvar for at passe sin sygdom, da det kræver en del kognitive færdigheder, som endnu ikke er godt nok udviklet, til at overskue og passe en diabetes.

Som forældre til et barn med diabetes, vil du være den, der sørger for varetagelse af dit barns diabetes på mange planer.

Når børn nærmer sig udskolingen og teenagealderen, vil de fleste kunne tænke mere abstrakt.

Det gør, at dit barn på den ene side kan reflektere over egen situation og forholde sig til mere abstrakte ting og begreber, men på den anden side er udfordret af, at der er områder i deres hjerne, der ikke er udviklet helt endnu. Lidt populært sagt, kan man sige teenageres hjerne er under ombygning, og at ”den administrerende direktør”, der analyserer, strukturerer og koordinerer ikke bliver færdigudviklet før senere i teenageårene.

Teenagere reagerer pr. impuls uden nødvendigvis at have mulighed for at overskue langsigtede konsekvenser af en given handling. Det betyder, at en teenager ikke altid vil kunne disponere og tage de bedste valg i forhold til en situation. Hvilket bliver tydeligere, når man som ung skal tage de gode valg i forhold til sin diabetes. Hvis vi som voksne forventer, at teenager kan det samme som en voksen, vil det ofte skabe udfordringer og konflikter.

I nogle tilfælde kan teenageperioden være en svær periode i familien og skabe en del konflikter mellem forældre og den unge med diabetes, da den unge er i gang med en selvstændiggørelse, samtidig med at de har brug for forældrenes støtte og hjælp til at passe deres diabetes. Som alle andre unge vil teenageren med diabetes også afprøve grænser og afsøge sin identitet – drikke alkohol og bryde aftaler. Det kan selvsagt skabe udfordringer, hvis den unge ikke giver diabetes den opmærksomhed, den kræver, og hvis den unge allerhelst vil glemme alt om sygdommen.

Her gælder det om, at du som forældre forstår den hårfine grænse med at kunne give slip lidt efter lidt og samtidigt være støttende. På den ene side er det en periode, at den unge kan blive mere og mere selvstændig i forhold til at passe sin diabetes, men på den anden side skal have hjælp på passende vis.  Dialogen og forståelsen for din teenagers situation, er derfor afgørende for, hvordan jeres samarbejde kommer til at fungere.

Kendetegnene for denne periode er også, at kroppen er i voldsom udvikling, og at psyken forandres og bliver sårbar. Derudover vil der specielt i de første år af teenageårene være svært at overskue følelser og tanker.