Tre Unge Piger Griner

SportsCamp for børn og unge 11-15 år

Hvad skal du i sommerferien? Er du til sjove aktiviteter, og er du frisk på at få nye venner? Så kom med på SportsCamp.

Tag på SportsCamp i sommerferien med andre børn og unge!

SportsCamp er et aktivt tilbud til alle 11-15-årige i uge 27 i sommerferien. De sidste mange år har det været muligt for børn og unge med diabetes at deltage på SportsCamps. Diabetesforeningen får økonomisk støtte fra REMA 1000 til at sikre, at børn og unge med diabetes får en uforglemmelig oplevelse i trygge rammer. Det sker ved, at der er to børnediabetessygeplejersker til stede på campen.

Vær opmærksom på, at der er 15 pladser til børn og unge med diabetes til campen. Tilmelding efter først-til-mølle-princippet (ingen tilmeldingsfrist). 

Tilskud

Deltagelse koster 2.995 kr., og Diabetesforeningen giver et tilskud på 600 kr. til medlemmer, der tilmelder sig SportsCamp. Tilmeldingen er bindende fra en måned før kursusstart. Det betyder, at deltagergebyret ikke tilbagebetales ved afbud senere end en måned før kursusstart.

 

Hvornår: SportsCampen er i uge 27 på Koldingegnens Idrætsefterskole, Drejensvej 100, 6000 Kolding.

Fysisk Aktivitet

Kom og vær med

Som medlem af Diabetesforeningen, har du mulighed for at møde andre familier med børn med diabetes gennem vores tilbud.