Blodsukkerrmåling Inden Mad

Den første tid

Den første tid med diabetes er krævende for de fleste forældre, fordi der er mange spørgsmål og nye rutiner.

Det er ikke din skyld!

Nogle forældre tænker ”Kunne jeg have gjort noget anderledes, så mit barn kunne have undgået diabetes?” eller ”Kunne jeg have set tegnene tidligere?”.  At dit barn har fået diabetes, er ikke nogens skyld.

Årsagen til type 1-diabetes er stadig et mysterium og der findes endnu ingen forskning eller undersøgelser, som kan forklare, hvorfor flere og flere børn og unge får type 1-diabetes. Forskerne ved, hvad sker i kroppen, men ikke hvorfor det sker.

Hjerte

Husk, at du lærer det!

Du vil måske opleve, at "du er på” på alle tider af døgnet, 24/7, 365 dage om året – både ift. det praktiske og ift. det mentale.

Mange forældre oplever, at de i de første år af sygdommen altid er i søvnunderskud. Det kan påvirke, hvordan du tackler hverdagens problemer.

Det kan tage tid at vænne sig til den nye og mere usikre situation, du som forældre befinder dig i. Der vil altid vil være et hensyn at tage i forhold til sygdommen og barnet, men med tiden vil sygdommen komme til at fylde mindre.

Hjemme igen

Det er helt almindeligt, at man ikke føler sig helt tryg ved at blive udskrevet. Men når du sammen med personalet vurderer, at det er tid til at komme hjem, kan I komme hjem.

Når I er kommet hjem, vil I forsat have kontakt til afdelingen/diabetesambulatoriet for at få råd og vejledning, så I ikke står alene med beslutningerne omkring insulindosis mm.

Det er først, når I er hjemme igen, at I skal til at danne jeres egne erfaringer, og der vil helt sikkert dukke mange spørgsmål op. Det kan virke uoverskueligt med alle de nye informationer og praktiske gøremål, men med tiden oplever de fleste forældre, at sygdommen fylder mindre, og I vil få en hverdag, hvor der er tid og plads til jeres barns diabetes, men hvor sygdommen ikke optager al pladsen i familien.

Brug hospitalets hotline

Nogle hospitaler har en telefonisk hotline, som du kan benytte. Det er forskelligt, hvornår familier oplever, at diabetes er blevet en del af hverdagen. For nogle familier går der måneder - for andre år.

Det er helt naturligt, at du spørger ind til, hvad dit barns blodsukker har været i løbet af dagen, og hvor meget insulin dit barn har fået. Det er naturligt, da det fylder meget i hverdagen,  men husk også at spørge dit barn, om han/hun har haft en god dag, så alt fokus ikke kun er på diabetes. Børn og unge bliver ofte trætte af at skulle ”stå til regnskab” for deres diabetes, når de er hjemme.

Stil spørgsmål

Det er vigtigt, at I får et godt samarbejde med jeres behandlere, da det giver jer og jeres barn tryghed i den nye tilværelse med diabetes. Stil spørgsmål, giv udtryk for jeres bekymringer og fortæl om de problemstillinger, I oplever i hverdagen.

Vær åben omkring sygdommen og tag imod hjælpen fra behandlerne, så I kan få den bedst mulige start på familielivet med diabetes.

Sidder du med et spørgsmål, som du ikke kan få svar på, så har du mulighed for at kontakte Diabetesforeningens Rådgivning. Her kan du spørge om mad, fysisk aktivitet, juridiske problemstillinger og psykiske og meget mere.

På besøg på ambulatoriet

I starten vil jeres besøg på ambulatoriet være hyppige. Sidenhen vil I skulle på besøg på ambulatoriet ca. 4-8 gange om året. Når du og dit barn skal til kontrol på ambulatoriet, er det en god ide, at I har forberedt jer, så I får mest muligt ud af besøget.

Det er for eksempel en god ide, at downloade dit barns pumpes informationer eller blodsukkerapparatets data, inden I kommer. Derudover er det også en god ide, at du og dit barn har talt om, hvad der er svært i hverdagen, eller hvad I gerne vil have råd og vejledning om.

Øjne

Vil du vide mere?

Hvordan foregår kontrol på hospitalet?

Hvor hyppigt skal dit barn til kontrol? 

Læs om kontrol på hospitalet

Det kan være noget af en omvæltning at få type 1-diabetes. Her fortæller 10-årige Ida, hvordan hun oplevede den første tid.

1600X600px4

Er dit barn ny med diabetes?

Og skal du finde fodfæste i en ny hverdag?