Til fagpersoner: godt at vide om barnet med diabetes

Når et barn får konstateret diabetes, vil det selvsagt have brug for ekstra støtte i relation til sygdommen, så det kan indgå på lige fod med andre børn. Der er praktiske ting, barnet skal have hjælp til f.eks. daglig medicinering og kulhydrattælling, måling af blodsukker mm.

I Diabetesforeningen anbefaler vi, at alle skal have en eller flere faste kontaktpersoner i daginstitution eller skole.

Diabetes er en sygdom, der kræver opmærksomhed på alle tider af døgnet, 24/7, 365 dage om året og som kan skabe bekymringer og udfordringer for barnet, derfor er det er vigtigt, at der er en voksen, der kan hjælpe barnet i hverdagen.

Som omsorgsperson og fagperson skal man have fokus på at se det hele barn med alle de facetter og dele, det indeholder. At anerkende, at barnet med diabetes først og fremmest er et barn, der ikke kun defineres af sin sygdom, er centralt for barnets udvikling.

For forældre og andre voksne omkring barnet er det en balancegang og ikke altid nogen nem opgave, når hverdagen kan være fyldt med opgaver relateret til blodsukkertal, skift af sensor og udregning af medicinbehov mm.

Overvej følgende i arbejdet med barnet:

• Hvordan du kan lade barnet være barn? Og ikke lade sygdommen fylde det hele?
• Hvordan du kan tale og lave aktiviteter med barnet, uden at der kun er fokus på sygdommen?
• Hvordan kan du opbygge en professionel relation, der rummer det hele barn?
• Hvordan kan du hjælpe barnet til, på sigt, at blive mere selvkørende?

Fælles for de fleste børn med diabetes er det, at de ikke ønsker at skille sig ud, og at de gerne vil kunne deltage i de samme aktiviteter som alle andre børn.

Som voksen er det derfor vigtigt, at du gør dig tanker om, hvordan du på bedste vis støtter barnet med at monitorere sin sygdom. Det kan være væsentligt at finde praktiske løsninger på fx medicineringen, så det bliver gjort på en måde, der griber mindst muligt ind i barnets sociale liv.

Udover at skulle have ansvar for medicineringen, vil det også være vigtigt at have fokus på barnets trivsel. Børn med diabetes og andre kroniske sygdomme har generelt flere bekymringer end jævnaldrende om deres liv, sundhed og trivsel.

Alt efter hvilken alder barnet har, kan du inddrage barnet i at finde løsninger på, hvordan I samarbejder. En elev har brug vejledning fra en voksen og en, som tager ansvar for sygdommen, men kan godt bidrage til at finde løsninger.

Diabetesforeningen har udarbejdet en plakat med gode råd til lærere og pædagoger, set ud fra barnets perspektiv.

• Hent plakat til kontoret her
• Hent kompetenceskema

Det er individuelt, hvornår børn og unge kan passe deres diabetes selv, men i følge den kognitive udviklingspsykologi, kan børn i 11-13-års alderen løse problemer på et mere abstrakt niveau og bedre forudsige konsekvenser af deres handlinger. 

Det er vigtige kompetencer at have, når man skal passe sin diabetes, da det kræver både læse- og regne-færdigheder samt evnen til at problemløse (afvejning af blodsukkerniveau, forventet aktivitetsniveau og kulhydrattælling).

Børnene er måske superdygtige til at passe deres diabetes som 9-10-årige, men hvis der sker noget uventet, kan barnets evne til at problemløse på et mere abstrakt niveau blive udfordret. Børn udvikler først sent i teenageårene evne til at kunne analysere, strukturere, koordinere komplekse sammenhænge.

I Diabetesforeningen har vi udarbejdet et kompetenceskema til hverdagen i skolen, hvor I kan tale om, hvad barnet kan selv kan hjælpe med.

• Hent kompetenceskema

Ifølge Diabetesforeningens Skolebørnsundersøgelse 2020 har børn og unge en del bekymring i forhold til et liv med diabetes.

Det kan være meget forskellige ting børn bekymrer sig om, men nogle eksempler på typiske bekymringer kan være:

• Angsten for lavt blodsukker
• Hele tiden at skulle måle og regulere insulin og indstik
• Altid at skulle være på forkant og ikke kunne være impulsiv
• At føle sig anderledes
• At skulle tage hensyn til blodsukkeret konstant
• Aldrig at kunne holde fri fra sygdommen

Der er helt sikkert også andre bekymringer børn kan have, det afhænger af alder, modenhed, hverdag mm.

Et godt hverdagsliv er afgørende for at styrke børn og unges trivsel, mestringsevne og relationer. I takt med at barnet bliver ældre, vil det blive mere bevidst om sin sygdom og skal derfor løbende ’bearbejde’ og forholde sig til sin diabetes. Barnets udfordringer vil derfor kunne ændre karakter afhængigt af barnets alder og sygdomsforståelse.

Ud over barnet med diabetes er der ofte også søskende, der vil mærke til forandringer hverdagen, når en søster eller en bror får konstateret sygdommen.

Det påvirker familiens hverdag og forældrene vil naturligt have meget opmærksomhed på det barn, der har diabetes. Særligt i tiden efter, at diagnosen er blevet stillet.

Søskende kan derfor i perioder opleve at ”stå i skyggen” af barnet med diabetes samt lide afsavn af forældrenes opmærksomhed og nærvær. Pårørende kan være behjælpelige med i perioder at have ekstra fokus på det raske barn, så det ikke føler sig overset.

At have en syg søster eller bror kan være en stor belastning for et søskendebarn, hvis der ikke også, i nogen grad, bliver taget hånd om det raske barns trivsel og behov. Det raske barn kan have bekymringer for barnet med diabetes og om de selv bliver syge.

Derudover fornemmer det raske barn ofte hele familiens nye situation, hvor forældrene er mere bekymrede og måske har mindre overskud i hverdagen. Det er en naturlig reaktion på en stor forandring i hverdagen, men det er vigtigt, at der også sættes fokus på det raskes barns trivsel i familien.

Hvis flere af familiens børn går i samme institution eller på samme skole, kan det derfor være af stor betydning for det raske barn, at barnet har en voksen at tale med, som er opmærksom på familiens situation.