Diabetesprofessor svarer på flere spørgsmål om coronavirus

I sidste uge besvarede professor Troels Krarup Hansen spørgsmål om coronavirus og diabetes på Diabetesforeningens facebookside i en live-session. Her får du svar på nogle af de spørgsmål, han ikke nåede at svare på. Troels Krarup Hansen er ekspert i diabetes, direktør på Steno Diabetes Center Aarhus og tidligere formand for diabeteslægernes faglige selskab. Samtidig er han næstformand i Diabetesforeningens faglige råd.

Spørgsmål Svar Corona
29. april 2020

Hvornår er man i risikogruppe med type 1-diabetes?

Sundhedsstyrelsen har ud fra et forsigtighedsprincip valgt at sige, at alle med diabetes er udsatte – specielt hvis man har følgesygdomme.

Det er svært at præcisere, hvornår man som diabetespatient er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.

Vi ved ikke noget om betydningen af diabetestype (type 1-, type 2- eller andre former for diabetes), men høj alder øger risikoen, og det gør dårligt reguleret diabetes nok også. Det er vanskeligt at beskrive præcist, hvad dårligt reguleret diabetes dækker, men en rettesnor kan være højt HbA1c > 70 mmol/mol, uanset diabetes-type – især hvis der samtidig er svær overvægt, hjerte-kar-sygdom eller svær nyresygdom.

Ved I hvor mange procent af dem, der er døde af corona i Danmark, som også havde diabetes?

Der er endnu kun offentliggjort meget lidt om de patienter, der er døde i Danmark. Men vi ved, at der er en lille overvægt af mænd, og at det helt overvejende er ældre, der er døde. Således er 56% af dem, der er døde med covid-19-infektion 80 år eller ældre, og under 3% har været yngre end 60 år gamle.

I den seneste opgørelse fra Sverige er medianalderen blandt de døde over 80 år, og man kan se, at over 50% havde kendt hjerte-kar-sygdom, mens 20-25% havde diabetes. De svenske tal er dog usikre, da der ikke foreligger data fra alle dødsfald.

Hvordan skal man forholde sig, når man er i dobbelt risikogruppe, når man er gravid og har type 1-diabetes? Kan du f.eks. anbefale, at ens barn kommer i børnehave nu?

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er, at man godt kan sende sit barn i børnehave/skole, selvom man tilhører en risikogruppe.

Vi ved ikke, om man er i særlig risiko for covid-19, når man er gravid og har diabetes, men man bliver heldigvis fulgt tæt i sundhedsvæsnet gennem hele graviditeten, når man har diabetes.

Er der særlige retningslinjer ift. type 1-diabetes og børnehavebørn? Anbefales det, at de starter i institution? Også hvis det er nyopdaget diabetes?

Blandt de ganske få børn, der i Danmark har været indlagt med covid-19, har der ikke været nogen med diabetes. Dansk Pædiatrisk Selskab er ganske klar i deres anbefaling, idet de vurderer, at børn med diabetes ikke er i nogen særlig risiko. Dvs. hvis barnet før corona-krisen kunne gå i børnehave eller skole, så kan det også nu.

Ved helt nyopdaget diabetes vil man typisk være i tæt dialog med sit behandlerteam, og jeg synes, det derfor vil være en god idé, at man spørger sine behandlere, hvornår de vurderer, at barnet er klar til at starte i institutionen igen.

Er der noget særligt til medarbejdere med diabetes i sundhedsvæsenet?

Sundhedsstyrelsen har ud fra et forsigtighedsprincip valgt at sige, at alle med diabetes er udsatte – specielt hvis man har følgesygdomme. Man kan fint gå på arbejde, men hvis man arbejder i sundhedsvæsnet, skal man dog ikke arbejde i direkte kontakt med mennesker med mistænkt eller bekræftet covid-19.

Vil du anbefale, at man som diabetiker får en pneumokokvaccine?

Ja, jeg vil generelt anbefale, at man får de vaccinationer, som sundhedsmyndighederne anbefaler. Hvis man har diabetes og er over 65 år gammel, kan man få pneumokokvaccinationen gratis nu. Hvis man er under 65 år, må man vente til efteråret.

Hvad skal man holde øje med ved corona, når man har diabetes?

Man skal primært holde øje med sin diabetes. Ligesom ved andre febersygdomme kan man opleve, at ens blodsukker ligger højere, og hvis man får insulin, kan der være behov for at tage ekstra insulin.

Det ser ud til, at der kun er en meget begrænset risiko, hvis man er under 65-70 år gammel og ikke har dysreguleret diabetes.

Hvis man får covid-19 skal man være opmærksom på en forværring af symptomerne – specielt i form af tiltagende åndenød, da det kan være tegn på, at man bør indlægges. I givet fald skal man kontakte egen læge/vagtlægen/1813.

Hvad er din anbefaling i forhold til at være frontpersonale i skolegenåbningen?

Man kan som udgangspunkt fint gå på arbejde, når man har diabetes, og jeg mener godt, man kan arbejde med børn i skoler og institutioner. Nu hvor skoler og institutioner har været genåbnede i et par uger, er der de fleste steder rigtig godt styr på organiseringen.

Hvad er det, der gør, at man kan få et alvorligere forløb med corona, når man har diabetes? Hvad sker der i kroppen?

Vi ved stadig ret lidt om, hvorfor covid-19 udvikler sig meget alvorligt hos nogle mennesker – uanset om man har diabetes eller ej. Og vi ved heller ikke, hvorfor der er flere patienter med diabetes blandt patienterne med de alvorlige forløb – ud over at der kan være en sammenhæng mellem alder, diabetes og en række af de andre risikofaktorer.

Det er primært i lungerne, det går galt, når covid-19 udvikler sig meget alvorligt, men der er også meldinger om en øget forekomst af blodpropper i hjertet og hjernen og andre alvorlige tilstande.

Personer med diabetes skal ikke gå forrest i genåbningen, skriver Diabetesforeningen. Hvad betyder det så, når man, som du siger, godt kan gå på arbejde som eksempelvis lærer/pædagog?

Vi kan desværre ikke give 100% sikre anbefalinger på nuværende tidspunkt, og vi kommer ikke uden om, at der er en vis grad af personlig stillingtagen til, hvordan man vil håndtere situationen. Men det lader til, at der kommer til at gå lang tid, inden situationen bliver helt normal.

Det ser ud til, at der kun er en meget begrænset risiko, hvis man er under 65-70 år gammel og ikke har dysreguleret diabetes, så derfor synes jeg – helt i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger – at man godt kan gå på arbejde som lærer og pædagog.

Hvis bedsteforældre er over 70 og mor eller far har type 1, overreagerer man så ved at holde barn hjemme fra institution pga. frygt for at smitte og blive smittet?

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er ret klar her, nemlig at man godt kan sende sit barn i børnehave/skole, selvom man tilhører en risikogruppe. Da der kan komme til at gå lang tid, inden situationen bliver helt normal, synes jeg, at man skal sende sit barn i skole/institution, selvom man har diabetes og/eller bedsteforældrene er ældre.

Når man arbejder i hjemmeplejen, er det svært at holde sig på afstand. Så hvordan skal vi forholde os, når vi har diabetes?

Sundhedsstyrelsen har meldt ret klart ud, at man fint kan gå på arbejde, hvis man arbejder i sundhedsvæsnet. Hvis man har diabetes eller andre risikofaktorer, skal man dog ikke arbejde i direkte kontakt med mennesker med mistænkt eller bekræftet covid-19. Men jeg mener godt, at man kan arbejde i hjemmeplejen, og selvfølgelig gøre sig umage med at følge alle de velkendte retningslinjer for at nedsætte risikoen for selv at blive smittet og smitte de borgere, man arbejder med. Det vil sige, at man skal anvende værnemidler i hht. Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så vidt muligt holde passende afstand, vaske og spritte hænder før og efter enhver kontakt og selvfølgelig blive hjemme fra arbejde, hvis man har symptomer på sygdom.

Troels Krarup Hansen har svaret ud fra sin personlige overbevisning, erfaring og baggrund, og hans svar er ikke nødvendigvis Diabetesforeningens holdning.