Steno Diabetes Center Odense får halvanden million kroner til forskning i COVID-19

Der florerer mange teorier om COVID-19 og de patienter, der ender med at skulle indlægges. Med penge fra regeringen skal Steno Diabetes Center Odense nu undersøge, præcis hvilken risiko patienter med forhøjet blodtryk eller diabetes har.

Corona 4 Web
26. marts 2020 | Af Ninett Rohde Brandt nrb@diabetes.dk

Hvad er op og ned i forhold til risikoen for at blive hårdt ramt af COVID-19, når man har diabetes eller forhøjet blodtryk? Det har Steno Diabetes Center Odense nu fået penge til at undersøge.

- Vi vil undersøge risikoen for at blive ramt af COVID-19 i en sådan grad, at det kræver indlæggelse – særligt med fokus på hypertension (forhøjet blodtryk) eller diabetes. De tal, der er publiceret fra Kina, kunne godt tyde på at der er en øget risiko ved hypertension og diabetes, men der er mange faktorer, vi ikke kender, i forhold til de kinesiske tal. Vi vil derfor undersøge, hvad forholdene omkring de indlagte COVID-19 patienter med hypertension eller diabetes har været, forklarer Kurt Højlund, forskningschef, klinisk professor og overlæge på Steno Diabetes Center Odense (SDCO) og medlem af Diabetesforeningens Diabetesråd.

SDCO vil samle fakta

Projektgruppen skal gennem registerforskning afdække baggrunden for den mulige øgede følsomhed overfor COVID-19 og vil blandt andet undersøge parametre som hvilken medicin patienterne får, hvilke andre diagnoser de har, om patienterne har ryger-relaterede sygdomme, og hvilken type diabetes de har. Her fokuserer de særligt på de patienter, der får medicin mod forhøjet blodtryk eller forhøjet blodsukker.

Kurt Højluind
Steno Diabetes Center Odense vil undersøge, præcis hvilken risiko patienter med forhøjet blodtryk eller diabetes har i forhold til COVID-19, fortæller forskningschef Kurt Højlund.

- Det særlige fokus på de patienter skyldes, at de to risikogrupper ofte behandles med samme typer af medicin, og der har floreret forskellige teorier på nettet omkring eksempelvis ACE-hæmmere og AT2-blokkere, som bruges til behandling af disse patienter. Men der er ingen, der ved, om den medicin rent faktisk har en betydning i forhold til COVID-19, så det er noget af det, vi håber at finde ud af, siger forskningschef, klinisk professor Kurt Højlund.

Projektet skal skabe bedre vejledning

Kurt Højlund estimerer, at de kan være klar med data om tre til fem måneder. Målet med projektet er, at resultaterne kan bruges aktivt i forhold til kommende bølger af coronavirus.

- Vores håb med projektet er at skabe en bedre forskningsbaseret vejledning og rådgivning til de mennesker, der kan være i særlig risiko. På den måde kan vi forhåbentlig forhindre, at de bliver hårdt ramt i en mulig næste bølge af COVID-19, siger Kurt Højlund.

Forskningschef i Diabetesforeningen Tanja Thybo glæder sig over, at der med det samme sættes gang i forskning om diabetes og COVID-19.

- Lige nu har vi mange teorier, men mangler solid forskningsbaseret viden. Det giver anledning til utryghed og grobund for rygter. Derfor er det godt, den kliniske forskning sættes i gang hurtigt, så personer med diabetes kan få den bedste hjælp og rådgivning baseret på videnskabelig evidens, siger Tanja Thybo.

Bliv ved med at tage din medicin

Til slut har Kurt Højlund et vigtigt budskab til alle, der tager ACE-hæmmere eller anden type blodtryksmedicin.

- Vi er på linje med det danske selskab for kardiologi (hjertesygdom), og vil på det kraftigste anbefale, at man fortsætter med sin behandling med disse typer blodtryksmedicin, understreger han.

Projektet er et af ni projekter, der får del af en særlig pulje på 50 millioner kroner fra regeringen, der er afsat til coronavirus-relateret forskning.