Trafiklysmetode giver håb for at score sig et sikkerhedskritisk job
Personer med insulinkrævende diabetes er frataget muligheden for at få et arbejde, hvor sikkerhed spiller en afgørende rolle. Men det kan resultaterne fra en sikkerhedsprotokol og moderne diabetesteknologi være med til at ændre, ifølge forskere.
Hypoglykæmi – akut lavt blodsukker - har i mange år afskåret personer med diabetes fra en række sikkerhedskritiske job. For eksempel jobbet som pilot på kommercielle fly.
Det skyldes, at der ved hypoglykæmi kan opstå potentielt farlige situationer, blandt andet svimmelhed, nedsat kognitiv ydeevne, hukommelsesproblemer, rysten, sløret syn, forvirring og i værste tilfælde bevidstløshed.
I Storbritannien, Irland og Østrig har luftfartsmyndighederne imidlertid udviklet en sikkerhedsprotokol, der gør, at mange flere piloter med insulinkrævende diabetes i dag kan tage plads i cockpittet.
Resultaterne herfra er blevet gennemgået i et større studie og peger på, at sikkerhedsprotokollen har haft den ønskede effekt og gjort det sikkert for piloter med diabetes at flyve kommercielle fly. Resultaterne blev præsenteret på diabeteskonferencen EASD i september.
- Som gruppe er piloterne veltrænede og motiverede, og de har generelt godt styr på deres diabetes. De er vant til at skulle forholde sig til en masse måleinstrumenter under flyvning og tilpasser sig let hyppigt at skulle måle deres blodsukker. I dette studie var piloterne i stand til at holde sig stramt til protokollen og samtidig opretholde en fantastisk glykæmisk kontrol på den lange bane, står der i en pressemeddelelse.
Sikkerhed frem for alt
Men selv om den nye sikkerhedsprotokol viser lovende resultater, skal piloter med insulinkrævende diabetes ikke forvente at komme på vingerne lige med det samme.
Sådan lyder det fra læge Jesper Rødtnes, der som medical assessor i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen helbredsgodkender piloterne til kommerciel flyvning.
- Vi er bekendte med sikkerhedsprotokollen, men har ikke taget stilling til den endnu, da vi er i gang med at kigge nærmere på den videnskabeligt, siger han og tilføjer:
- Inden for luftfart bliver reglerne reguleret af EU-organisationen EASA, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur. Det vil sige, at en regelændring først kommer i det øjeblik, at EASA har ændret forordningsteksten, og den er vi i Danmark 100 pct. bundet af.
Som forklaring på, hvor længe der typisk går, fra der foreligger ny viden på området, til reglerne ændres, fremhæver han et velkendt, om end ganske tragisk eksempel.
- I 2015 fløj en tysk pilot direkte ind i en bjergside, og 150 passagerer og ansatte døde. Det viste sig, at han havde selvmordstanker. Sagen fik stor politisk bevågenhed, men alligevel fik vi først fire år efter skærpet kravene til piloternes mentale helbred.
Hvorfor er det så langsom og træg en proces?
- I den her verden går vi efter sikkerhed frem for alt. Derfor skal der også være en super dokumentation for noget, før man ændrer reglerne, og det skal finkæmmes ned til mindste detalje, siger Jesper Rødtnes.
Potentiale i ny teknologi
Forskerne bag det nye studie vurderer, at trafiklysmetoden også vil kunne anvendes i forbindelse med andre sikkerhedskritiske job, hvor insulinkrævende diabetes hidtil har sat en stopper.
Troels Krarup Hansen, professor og direktør på Steno Diabetes Center Aarhus, bakker op og mener i det hele taget, at reglerne for at opnå helbredsgodkendelse til de sikkerhedskritiske job trænger til et eftersyn.
- Man læner sig op ad nogle meget gamle lægelige vurderinger og afgørelser om risikoen for hypoglykæmi og tager slet ikke højde for den udvikling, der har fundet sted de seneste ti år, siger Troels Krarup, der også er næstformand i Diabetesforeningens faglige råd.
Han kan godt forstå det nødvendige hensyn til sikkerheden, men mener samtidig, at vurderingen af, hvorvidt en person med diabetes egner sig til et sikkerhedskritisk job, afhænger af konteksten.
- Det vil være vanskeligt at følge en sikkerhedsprotokol, hvis man skal sætte efter nogen med akut udrykning i en politibil. Men at en person med insulinkrævende diabetes ikke kan blive kommerciel pilot, lyder dramatisk, fordi personen jo altid agerer i en situation, hvor der sidder en medpilot ved siden af. Det giver et setup, hvor der er plads til at gøre sig de rette foranstaltninger og undgå det lave blodsukker.
Særligt hæfter Troels Krarup Hansen sig ved den moderne diabetesteknologi. Det er nemlig veldokumenteret, at diabetesteknologi - herunder insulinpumper og sensorbaseret glukosemåling - øger trygheden, livskvaliteten og sikrer et mere stabilt blodsukker med færre tilfælde af hypoglykæmi.
Han beskriver teknologien som ”et fantastisk effektivt sikkerhedsnet”, der på sigt kan være med til åbne flere døre på arbejdsmarkedet.
- De nye sensorer giver ikke kun punktvise målinger af blodsukkeret, men også en kurve i realtid, der viser, hvordan man ligger, og man kan få advarsler, hvis blodsukkeret er for nedadgående eller opadgående. De moderne algoritmer kan nærmest forudsige, hvornår man vil få lavt blodsukker, siger han og konkluderer:
- For en velbehandlet type 1-diabetes monitoreret med moderne diabetesteknologi er risikoen for, at man uden varsel bliver ude af stand til at udføre sin jobfunktion ekstremt lille.
- Risikoen er efterhånden så lille, at den er at sammenligne med risikoen for at få en blodprop i hjertet eller være ude for et slagtilfælde, som jo i sagens natur kan ramme alle, afslutter han.