Et hormon, der giver frihed

I 2021 er det 100 år siden, insulinen blev opdaget. Dengang var diabetes nærmest en dødsdom og satte klare begrænsninger i hverdagen. Men sådan er ikke længere. Insulinen har nemlig flyttet milepæle i livet med diabetes, så det nu er langt mere frit. Peter Kurtzhals, videnskabelig chefrådgiver i Novo Nordisk, tager os gennem hormonets udvikling.

Insulin 100År 1920X1080
10. juni 2021 | Af Simon Festersen, illustration: Morten Voigt sfe@diabetes.dk

For 100 år siden var det helt utænkeligt, at en person med diabetes skulle være i stand til at gennemføre et hårdt krævende cykelløb, blive gammel med sin sygdom eller bare spise sig gennem dagen på må og få. Alt det er i dag muligt på grund af insulinen. Det livsvigtige hormon har gennemgået en rivende udvikling siden dets opdagelse i 1921.

Men for at kunne forstå den udvikling, er vi først nødt til at forstå, hvad der driver den – også i fremtiden. Og det gør et helt centralt løfte. Lad os begynde ved historiens arnested.

En historisk mulighed

Allerede året efter opdagelsen i 1921 sikrede den danske nobelprismodtager August Krogh sig rettighederne til at fremstille og sælge insulin i de nordiske lande. Det kan han især takke sin hustru Marie Krogh for. Hun havde selv diabetes og overtalte August Krogh til at besøge de to canadiske forskere, der stod for at fremstille insulin fra raske hundes bugspytkirtel.

Peter Kurtzhals Portræt
Peter Kurtzhals, videnskabelig rådgiver i Novo Nordisk, mener, at insulinen har haft fænomenal betydning for især personer med type 1-diabetes. Foto: Novo Nordisk

Men med rettighederne fulgte også et løfte, der stadig gælder – og det er hele humlen – nemlig at al overskud fra salget af insulin skal gå til videnskabelige og humanitære formål. Sagt anderledes handler det om at forbedre menneskers livsvilkår.

Parret vidste dengang, at det her var en historisk mulighed, der ikke skulle gå til spilde, og de skyndte at alliere sig med reservelæge Hans Christian Hagedorn og farmaceut August Kongsted. Arbejdet gik fluks i gang, og sammen grundlagde de Nordisk Insulinlaboratorium – en forløber til Novo Nordisk. Her støbte de kuglerne til det, der siden har gjort Danmark til epicenter for insulinbehandlingen af diabetes.

Se tidslinje over insulinens udvikling.

Forlænget levetid

Den historie kan Peter Kurtzhals efterhånden på rygraden. Han er ansat som videnskabelig chefrådgiver i Novo Nordisk, men har tidligere været forskningschef i 17 år. Sammenlagt er det blevet til 31 års arbejde for den danske medicinalvirksomhed. Både i laboratoriet og på direktionsgangen.

Han har altså noget at hænge sin hat på, når han forklarer, at insulin historisk set har haft en ”fænomenal betydning” for især personer med type 1-diabetes – blandt andet af den helt åbenlyse grund, at insulin udgør en livreddende behandling.

– Da man opdagede insulinen, var den gennemsnitlige levetid et til to år, fra man fik konstateret type 1-diabetes. Det var jo nærmest en dødsdom. Siden er insulinbehandlingen blevet meget bedre og giver mulighed for at have et velreguleret blodsukker og dermed undgå senkomplikationer. Så nu er levetiden nærmest på lige fod med dem, der ikke har diabetes. Det er en dramatisk forskel, siger Peter Kurtzhals. 

Det frigjorte menneske

Godt nok har Peter Kurtzhals ikke selv diabetes, men det er hans klare indtryk, at insulin også har sat mange mennesker med diabetes fri. Ligesom p-pillen blev et slag for den seksuelle frigørelse og blandt andet gjorde, at kvinderne kom på arbejdsmarkedet. Uden sammenligning i øvrigt.

– Bare da jeg var dreng, skulle mennesker med diabetes jo leve et ekstremt systematisk liv med afmålte portionsstørrelser på bestemte tidspunkter af dagen. De spiste og lagde sit liv til rette efter insulinen. Hvor man før var slave af insulinen og måtte indrette sit liv efter dens tidsprioriterede virkningsprofil, er man i dag er frigjort på en helt anden måde.

– Den forbedrede insulinbehandling har gjort det muligt at leve en fleksibel tilværelse med diabetes. Nu kan man jo endda spise en is med sukker, hvis man har sikret sig den rigtige dosis hurtigtvirkende insulin, siger han og kommer med andre eksempler fra sportens verden.

– Som professionel cykelrytter oplevede amerikanske Phil Southerland en kæmpe forskel, da han røg på Tresiba (en langtidsvirkende insulin fra Novo Nordisk, red.), for dermed fik han færre tilfælde af hypoglykæmi. Og så var der bjergbestigeren med diabetes, der klarede sig gennem Seven Summits (de højeste bjerge på hvert af de syv kontinenter, red.) og dermed beviste, at det kan man altså godt. 

Ifølge Peter Kurtzhals skyldes den øgede frigørelse, at man med årene har raffineret og forbedret insulinens virkningsprofil, så basalinsulinen er blevet mere stabil og bolusinsulinen hurtigere.

I Novo Nordisk drømmer vi om at lave en glukosefølsom insulin, der selv regulerer sin aktivitet afhængig af blodsukkeret

Men også overgangen fra hospitalssprøjte til pensystem har været med til at nedbryde et stigma i samfundet, mener han, og samtidig løsnet det, der af mange kan opleves som et snærende bånd i hverdagen.

– Med pennen kan man hurtigt tage en dosis insulin i det offentlige rum, og den er meget mere diskret at bruge end en gammeldags injektionssprøjte, hvor insulinen først skulle trækkes op fra et hætteglas og generelt var sværere at have med sig rundt.

Løfterige bud på fremtiden

Men udviklingen er langt fra færdig. Peter Kurtzhals ser fortsat et stort potentiale i insulin. Vi har endnu ikke nået topmålet for, hvor gode insulinprodukterne kan blive, bedyrer han.

– I Novo Nordisk drømmer vi om at lave en glukosefølsom insulin, der selv regulerer sin aktivitet afhængig af blodsukkeret. Det er ikke en kur mod diabetes, men en indbygget glukosesensor i insulinmolekylet – ret smart – som vi allerede er begyndt at teste i mennesker.

– Vi tror også på muligheden for at gøre basalinsulinen til et en gang om ugen-produkt i hvert fald for type 2-diabetes, men forhåbentligt også for type 1-diabetes. Det vil reducere injektionsbyrden markant, siger han.

image-text
DIABETES 02 2021 Forside

Få historierne hjem til dig

Denne artikel er særligt udvalgt fra medlemsmagasinet Diabetes, juni 2021. Som medlem af Diabetesforeningen modtager du magasinet fire gange om året, og ved indmeldelse får du det seneste magasin tilsendt i velkomstpakken.

Hvornår de to insulinvarianter kan komme mennesker med diabetes til gavn, er endnu for tidligt at spå om, da de fortsat er forbundet med usikkerhed, påpeger Peter Kurtzhals.  

Og så – endnu længere ude i fremtiden – finder vi stamcelleprojektet. Hvis det lykkes, kan stamcellerne måske helt erstatte behovet for daglig insulinbehandling for personer med type 1-diabetes. Novo Nordisk kalder det selv en helbredende behandling af type 1-diabetes. Altså det, der må siges at være en total frigørelse.

Men som konsekvens heraf vil stamcellerne overflødiggøre virksomhedens guldæg, insulinen, skulle man tænke. Hvordan hænger det sammen?

– Ja, det kan virke lidt som at save den gren over, man selv sidder på. Men hvis nogen skal gøre det, skal det være os, for jeg tror helt ærligt, at Novo Nordisk er forpligtet til at arbejde for mennesker med diabetes. Derfor er det ultimative mål at finde en kur, siger han og afslutter:

– Den ambition kan føres helt tilbage til det løfte, der blev givet af den gode August Krogh for nu knap 100 år siden.