Kunsten at holde sig på dydens smalle sti

Denne artikel er fra medlemsmagasinet Diabetes, marts 2021.

René Birch får kvalme bare ved tanken om stegt flæsk. Engang kunne han og konen ellers snildt dele tre pizzaer mellem sig og dernæst hapse en frikadelle fra sønnens tallerken. Den tid er forbi. Nu er det grovpasta, bulgur, brune ris og bønner, der ryger på bordet. Med grøntsagsstave og hummus som sideorder. Alkohol siger ham ikke rigtig noget, og da slet ikke cigaretterne. Fredagsslikket har dog fået lov at leve videre.

- Men det er en promille af, hvad vi før spiste, siger René Birch.

Han fastslår, at kosten er alfa og omega. Også på motionssiden har René Birch lagt stilen om. Han har sat sig for, at han skal gå mindst 12.000 skridt om dagen. Koste, hvad det vil. På de gode dage napper han også den store tur i fitnesscentret, og den slags dage er der fem-seks af om ugen. Umiddelbart en sund livsstil, skulle man tro.

Det er et sundhedsregime

Paradoksalt nok føler han sig tynget. Han har type 2-diabetes, en sygdom, der følger ham i tykt og tyndt. Heldigvis holder hans nye livsstil metforminen for døren.

Men fælden klapper i det øjeblik, han ikke holder sig skarp.

Jeg har altid en frygt boende i mig. Hvis jeg ikke fortsætter med de sunde vaner, skal jeg igen tilbage og have medicin. Og så er afstanden til følgesygdomme pludselig kortere.

- Jeg kunne mærke, hvordan frygten igen bankede på, da fitnesscentrene lukkede i forbindelse med corona. Fuck, hvad skal der så ske med mig? Kommer jeg til at falde i?

- Det er en meget sort/hvid verden og kan måske bedst beskrives som et sundhedsregime, jeg hele tiden skal indordne mig under. Her gælder det om at finde den rette balance mellem et sundt liv, både mentalt og fysisk, og så min sygdom. En uhyggelig treenighed, siger René Birch.

Børnene motiverer

Selv om René Birch givetvis dyrker mere motion end de fleste, er han et godt billede på, hvordan diabetes sætter sine spor trods ihærdige forsøg på at holde sygdommen i skak. Han understreger, at det ikke altid har været nemt.

Jeg vejede 155 kilo, da jeg fik konstateret diabetes, og havde sindssygt dårlige vaner fra barnsben. Jeg spiste junk, fik ikke nok søvn og var inaktiv. You name it.

- Jeg vidste jo godt, hvad der skulle til for at komme på ret køl. Men når man har usunde vaner, hvad enten man er alkoholiker, narkoman eller overvægtig, så kan man ikke bare sådan bryde dem, fordi de ligger helt latent i dig som en del af din overlevelse.

Alligevel lykkedes det for ham at skille sig af med de dårlige vaner.

- Min kone tvang mig til at skrive ned på et stykke papir, hvad der motiverer mig. Mine børn. De skal ikke opleve mig sidde i kørestol, blive blind eller miste en fod, bare fordi far ikke gider at passe på sig selv og sin diabetes, siger René Birch.

Ingen martyr

Papiret blev et vendepunkt. Siden da har han efter bedste evne forsøgt at sætte det sunde liv på formel. Med udpræget succes. Nu vejer han 103 kilo. Målet er 90 kilo til april.

- Når man begynder at kunne se resultater på sin krop, når man taber sig eller får flere muskler, bliver man motiveret. Det gør også, at blodsukkeret bliver meget mere stabilt, siger han. Kun en gang imellem kommer han til at træde ved siden af. Han er jo også bare et menneske. Men for ham handler det grundlæggende om livssyn.

- Hvordan jeg har det, afhænger af mine valg og kun mine valg. Om jeg vælger at give op eller kæmpe. Jeg er ingen martyr og vil ikke have ondt af mig selv, når det regner, for så kommer jeg aldrig videre. Nej, jeg har valgt selv at tage skylden, hvis noget går galt, og så er jeg altid ærlig over for mig selv, siger han.

Familien skal indtænkes

René Birch har efterhånden fundet fodfæste på dydens smalle sti, blandt andet takket være en diætist i Høje-Taastrup Kommune. Alligevel kan han godt tænke sig mere hjælp tilpasset hans specifikke behov.

- Sommetider mangler jeg nogen at tage i fitnesscentret med, nogen, jeg kan spejle mig selv i, ja, måske gå på et hold, men uden at det er stigmatiseret, sådan, nååå, der kommer slankeholdet eller diabetesholdet, siger René Birch, der mener, at der er en stor sundhedsmæssig gevinst at hente, hvis man langt tidligere – allerede i skolealderen – har fokus på at opbygge sunde vaner.

Problemet med diabetes er, at sygdommen først går i gang, når du har fået den. Og så er løbet kørt.

Han peger samtidig på et behov for at indtænke familien i forebyggelsen af type 2-diabetes.

- Jeg var på julemærkehjem som lille, men da jeg kom hjem igen, selv med de bedste intentioner, røg jeg lige fluks ind i den gamle trummerum, fordi min familie ikke havde fået nogen støtte. De spiste stadig sovs og kartofler. Og så gjorde jeg det samme.

- Det skal ikke ske for mine børn, afslutter han.