Mange leder efter den gyldne opskrift

Denne artikel er fra medlemsmagasinet Diabetes, september 2021.

Mad og drikke spiller en afgørende rolle for vores sundhed. Den erkendelse har mange efterhånden gjort, og det bliver også bekræftet i en ny undersøgelse, som Diabetesforeningen har foretaget blandt knap 1.500 danskere med diabetes.

Her tilkendegiver ni ud af ti på tværs af diabetestype, at det er vigtigt for dem at spise sundt. Så langt, så godt. Tilbage står blot ét centralt spørgsmål: Hvordan spiser man sundt?

6 ud af 10 personer med type 2-diabetes synes, at netop kosten er det mest udfordrende ved at have diabetes

Lad os slå fast med det samme, at der ikke findes én universel opskrift på de mest rigtige spisevaner. Det havde næsten også været for nemt. For kosten er hverken et simpelt eller rationelt valg. Tværtimod kompliceres den af blandt andet vaner, sygdomsforløb og økonomi. Kort sagt virkeligheden, som den ser ud for den enkelte person med diabetes.

Det kan altså være svært at vurdere, hvad der skal lægges på tallerkenen.

Ifølge en undersøgelse fra Diabetesforeningen mener seks ud af ti personer med type 2-diabetes, at netop kosten er det mest udfordrende ved at have diabetes.

– Det er helt forståeligt, at så mange synes, det er svært at navigere i. Type 2-diabetes er en kompliceret sygdom, som kan behandles på mange måder. Kosten er kun en af dem, og den skal altid ses i sammenhæng med motion og eventuel medicin. Men jo mere viden, man har om sunde kostvaner, desto bedre er man også klædt på til at tackle udfordringerne, og det gælder uanset diabetestype, siger Tanja Thybo, der er forskningschef i Diabetesforeningen.

Svært at fastholde

En simpel googlesøgning afslører, at der ellers er masser af viden og inspiration at hente på området. Desuden bliver der skrevet tykke bøger om de seneste kosttendenser og gode råd til at spise sundere.

Kosten er hverken et simpelt eller rationelt valg. Tværtimod kompliceres den af blandt andet vaner, sygdomsforløb og økonomi. Kort sagt virkeligheden, som den ser ud for den enkelte person med diabetes

Alverdens fagligheder hævder at have fundet columbusægget, nogle mere esoteriske end andre. Og meget tyder på at personer med diabetes tager stoffet til sig. Samlet set har:

• 77 procent med type 1-diabetes
• 94 procent med type 2-diabetes

på den ene eller anden måde forsøgt at ændre kostvaner, siden de fik konstateret diabetes.

Ifølge Diabetesforeningens undersøgelse har det oftest været med fokus på at sænke deres langtidsblodsukker.

Men samtidig viser undersøgelsen også, at langt størstedelen af dem, der tidligere har spist efter en særlig kostform eller diæt, opgav deres nyerhvervede spisevaner inden for de første seks måneder.

– Mulighederne for at spise anderledes og i overensstemmelse med nogle særlige idealer er mange. Og resultaterne fra vores undersøgelse peger da også på, at mennesker med diabetes er ekstremt ivrige efter at prøve det af, siger Tanja Thybo.

Gevinsterne er efterhånden veldokumenterede, så vi spilder et kæmpe potentiale for en bedre behandling og øget livskvalitet, hvis ikke vi sætter ind med den rette sundhedsfaglige støtte til mennesker med diabetes

– Men desværre oplever vi, at flere kører surt i det og ikke får fastholdt deres nye spisevaner, og så er der risiko for, at de gamle og måske dårlige vaner vender tilbage. Dermed ikke sagt, at Keto, middelhavskost eller Low Carb High Fat, nødvendigvis er vejen frem hele livet, men det understreger i hvert fald behovet for, at personer med diabetes får den nødvendige hjælp og vejledning til at opnå og fastholde deres sunde livsstilsændringer. Lige meget hvordan disse ændringer måtte se ud.

Veldokumenterede gevinster

Tanja Thybo påpeger, at mange med diabetes ofte står alene i bestræbelserne på at spise sundere.

Knap tre ud af fire med type 2-diabetes har således ikke fået tilbud om undervisning i kostomlægning, hverken fra deres kommune eller behandler. I nogle tilfælde skyldes det en manglende henvisning, i andre tilfælde handler det om, at tilbuddet slet ikke eksisterer. Og det ærgrer forskningschefen.

– Gevinsterne er efterhånden veldokumenterede, så vi spilder et kæmpe potentiale for en bedre behandling og øget livskvalitet, hvis ikke vi sætter ind med den rette sundhedsfaglige støtte til mennesker med diabetes, fastslår hun.

Kender du kostrådene?

Den støtte tilbyder Diabetesforeningen, om end der er behov for langt mere.

Ifølge undersøgelsen er det primært herfra, at mennesker med diabetes får deres viden og inspiration om sunde kostvaner, blandt andet i kogebøgerne og gennem diabetesrådgiverne.

I november sidste år lancerede Diabetesforeningen fem diabetesvenlige kostråd. Selv om det stadig kun er de færreste, der kender rådene, vurderer over 80 procent i Diabetesforeningens undersøgelse, at de i forvejen spiser efter dem.

Men bliver de diabetesvenlige kostråd overflødige, når så mange følger dem uden nødvendigvis at være klar over det?

Bestemt ikke, mener Tanja Thybo.

– Det er kun dejligt, at langt de fleste vurderer, de allerede spiser efter kostrådene – også selv om de ikke kender dem. Det ser vi blot som et udtryk for, at kostrådene i forvejen er dybt integreret i deres liv. Men i en travl hverdag med diabetes kan det også være en fordel også at have nogle fagligt stærke principper at rette sig efter. Og med så mange forskellige muligheder for at udforske kostområdet, som mennesker med diabetes i dag eksponeres for, er de diabetesvenlige kostråd et sikkert fundament at stå på, siger hun og tilføjer:

– Uanset diabetestype er det primære mål med behandlingen jo at holde blodsukkeret så tæt på normalen som muligt. Det kan de fem diabetesvenlige kostråd hjælpe med. Derfor håber vi selvfølgelig også på at udbrede kendskabet til dem på en måde, der gør, at mennesker med diabetes finder dem overskuelige og nemme at bruge i hverdagen.