Motion som løftestang for bedre folkesundhed

Idræt, fysisk aktivitet og generel bevægelse er en af de vigtigste løsninger, der skal samarbejdes om, når folkesundheden skal genoprettes efter coronakrisen. Det var en af de gennemgående konklusioner på konferencen ”Folkesundheden efter corona?”

Screendump Fra Virtuel Konference (1)
27. maj 2021 | Af Michael Korsbæk mk@diabetes.dk

Der er ingen tvivl om, at folkesundheden har fået et knæk på grund af coronakrisen med de mange og langvaringe nedlukninger. Både børn, unge og ældre er blevet mindre fysisk aktive, har måske taget på i vægt og har oplevet ringere mental trivsel og mere ensomhed. Det risikerer at sætte sig varige spor i fremtiden med blandt andet langt flere danskere med kroniske sygdomme som type 2-diabetes.

Derfor var en lang række centrale aktører torsdag formiddag samlet til virtuel konference med debat og løsningsforslag. Diabetesforeningen, Dansk Erhverv og DGI havde arrangeret konferencen for at sætte fokus på folkesundheden post-corona:

Claus Og Brian Folkesundheden Efter Corona (1)
Diabetesforeningens direktør Claus Richter sammen med Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, til den virtuelle konference.

- Det, der står tilbage, er, at vi har fået bekræftet vores bange anelser. Personer med diabetes har rørt sig mindre og spist mere usundt under corona. Det er en rigtig skidt udvikling, sagde Diabetesforeningens direktør Claus Richter med baggrund i en undersøgelse med svar fra næsten 7.000 med diabetes, der viste, at hver tredje har taget på i vægt og fire ud af ti har været mindre fysisk aktive:

- Hvis det, der er gældende for personer med diabetes, også er kendetegnende for danskerne bredt, så risikerer vi kæmpestore problemer med folkesundheden fremadrettet. Det må og skal vi tage meget alvorligt, sagde Claus Richter.

Fald i motion under nedlukning

Direktør for Dansk Erhverv Brian Mikkelsen refererede også Diabetesforeningens undersøgelse, der samtidig viser, at hver tredje har følt sig alene eller isoleret under coronakrisen:

- Det skal vi tage meget alvorligt. Der er virkelig noget at hente, når vi ved, at en fysisk nedtur smitter af på det mentale. Ingen kan være tjent med, at vi ser ind i en fremtid, hvor flere danskere får kroniske sygdomme, sagde Brian Mikkelsen.

Han pegede på undersøgelser fra blandt andre DGI, der viser et skarpt fald i den fysiske aktivitet på grund af coronakrisen:

Otte ud af ti børn og unge har ikke fået tilstrækkelig motion under nedlukningerne, og over 60 procent af dem, der normalt benytter fitnesscentre, angiver, at de har dyrket markant mindre motion eller slet ikke dyrket motion under nedlukningerne.

Stor effekt af motion

Et lavt fysisk aktivitetsniveau har ikke kun betydning for risikoen for at udvikle kroniske sygdomme som type 2-diabetes, men også direkte for risikoen for at dø tidligt. Det fortalte professor Morten Grønbæk i sit indlæg på konferencen. Efter corona er det fortsat de store, kroniske sygdomme og deres risikofaktorer, der er behov for at koncentrere sig om, sagde Morten Grønbæk:

- Efter rygning er fysisk inaktivitet den største faktor for risikoen for en tidlig død. Til gengæld ved vi, at det har en rigtig god beskyttende effekt både i forhold til type 2-diabetes og hjertekarsygdom, hvis man motionerer, sagde professoren, der også er formand for Vidensråd for Foreyggelse og direktør for Statens Institut for Folkesundhed.

Morten Grønbæk pegede også på, at svær overvægt formentlig bliver en af de vigtigste folkesundhedsproblemer i fremtiden, fordi fremskrivninger viser, at omkring hver fjerde dansker i 2030 forventes at være svært overvægtig.

- Det bliver en meget, meget vigtig faktor at tage sig af, sagde han.

Brug for samarbejde

Formand for DGI, Charlotte Bach, understregede vigtigheden af, at idrætslivet også fremover bliver tilgængelig for alle:

- Adfærd og vaner skal spille sammen med de gode intentioner, vi alle har. Derfor er det afgørende med et godt samarbejde mellem idrætslivet, organisationer, politikere og erhvervsliv, så rammerne skabes og kan fyldes ud, sagde hun med henvisning til, at politikerne bør designe byer og uderum, så det bliver attraktivt at mødes udendørs og bevæge sig:

- Vi skal sikre, at alle har mulighed for at være aktive i hverdagen. Der er der en fin rammelov om mere motion i skoletiden, som kommunerne knokler med at implementere, og vi står klar til at hjælpe, sagde Charlotte Bach som eksempel på, at mange forskellige aktører skal spille sammen for at lykkes.

Motivationsgruppefotoclausbjørnlarsen
Diabetesforeningen har i forvejen motivationsgrupper, hvor personer med type 2-diabetes og pårørende samles om motion, viden og mad.

Skattefradrag for idræt?

Både Mette Mandrup, direktør for Firmaidrætten, og Morten Brustad, branchedirektør for Dansk Helse og Fitness, pegede på, at danskernes mulighed for at være fysisk aktive er en meget vigtig enkeltfaktor for folkesundheden:

- Lad os udvide begrebet, så også arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner bliver arenaer for bevægelse, sagde Mette Mandrup.

Morten Brustad foreslog et skattefradrag for medlemskontingent til både fitnesscentre og foreningsidræt:

- Det har vist sig at være meget risikabelt at tage idrætten ud af samfundet i en tid, hvor vi har en alvorlig sundhedskrise, og det kræver et langt, sejt træk for at komme tilbage. Derfor bør vi skrue ned for omkostninger ved at deltage i idræt med et skattefradrag. Det vil bedre ulighed i sundhed, så flere har råd til at være med, sagde Morten Brustad, der fortalte, at fitnesscentrene har mistet hvert femte medlem under coronakrisen.

Corona har forstørret udfordringer

Sundhedsborgmester i Københavns Kommune, Sisse Marie Velling (SF), og formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Karin Friis Bach (R), var enige om, at folkesundheden skal løftes udenfor sundhedsvæsenet:

- Sundhed er langt fra bare noget, der foregår på sygehuse eller hos lægen. Det er summen af de mange valg, den enkelte træffer hver dag i sit liv, og hvordan samfundet er indrettet. Derfor skal sundheden tænkes ind rigtig mange steder for eksempel, når vi bygger veje og infrastruktur, sagde Karin Friis Bach.

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Jane Heitmann (V), talte om, at coronakrisen har været et forstørrelsesglas for de udfordringer, vi havde i forvejen:

- Vi skal samle op på de udfordringer, vi ser, for både kronisk syge og for børn og unge, der har oplevet både inaktivitet og mistrivsel under corona. Hånden på hjertet, så er jeg bekymret for, at dem, der bliver sværest at få til at komme tilbage, er dem fra hjem med sociale udfordringer. De er måske gået under radaren, fordi der har manglet fokus fra lærere og omsorgspersoner, sagde Jane Heitmann.