Nye sundhedsklynger er kun et lille skridt i en rigtig retning
Diabetesforeningen tager godt imod regeringens forståelse med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om at oprette 21 sundhedsklynger med et besluttende forum i hver af de fem danske regioner. Men struktur og gode viljer gør det ikke alene, siger Diabetesforeningens direktør.
Organiseringen med mere fælles ansvar for det samlede sundhedsvæsen på tværs af kommuner, sygehuse og praktiserende er en nødvendig øvelse, mener Diabetesforeningen:
- Bedre sammenhæng er en bunden opgave, så det er godt med enigheden. Men struktur og gode viljer gør det ikke alene. Det kræver også bindende kvalitetskrav, fælles økonomiske incitamenter og en ambitiøs brug af data på tværs, hvis personer med diabetes og andre med kronisk sygdom virkelig skal mærke den nye struktur, siger adm. dir. Claus Richter, der understreger, at samarbejdet skal være direkte og gensidigt forpligtende og ikke blot et forum for dialog.
Krav til kvaliteten
Kvalitetskrav, brug af data og de rette økonomiske incitamenter skal sikre den ensartethed på tværs af landet, som de mindst 250.000 med diabetes har krav på i fremtidens nære sundhedsvæsen:
- For personer med diabetes er der ét sundhedsvæsen. Det afgørende for personer med diabetes er adgangen til moderne teknologi, god individuel behandling og støtte til et godt liv med diabetes, ikke om det er kommune, region eller en sundhedsklynge, der leverer ydelserne, siger Claus Richter, som også peger på, at patienter skal inddrages konkret, og den nye struktur skal have en klar ansvarsfordeling:
- En bekymring, der skal rejses, er: Hvem har ansvaret i den nye struktur? Det må ikke forsvinde i et diffust forum mellem sundhedsfaglighed, politikere og embedsfolk, hvor ingen kan få klar besked. Samarbejde er ubetinget godt, men det giver problemer, hvis det samtidig gør det umuligt at placere et ansvar for indsatsen, lyder det fra Claus Richter.
Opgør med postnummerlotteri
Claus Richter henviser til de seneste års store problemer med adgangen til moderne diabetesudstyr som sensorbaseret glukosemåling. Her er ansvaret delt mellem regioner og kommuner, og det har givet enorme problemer med kassetænkning, som har gjort, at mange med diabetes ikke har fået det udstyr, de har behov for:
- Et klassisk eksempel på, at når alle har ansvaret, har ingen ansvaret. Det er ikke i orden og har givet anledning til et urimeligt postnummerlotteri for sensorteknologi. Ny struktur skal løse konkrete problemer for dem, det drejer sig om, nemlig personer med diabetes og andre med kronisk sygdom. Ellers bliver det bare en skrivebordsøvelse, siger Claus Richter.
Godt udgangspunkt
Den udmeldte struktur med sundhedsklynger centreret om de 21 akutsygehuse er et godt udgangspunkt for den sundhedsaftale, der skal forhandles i efteråret. Diabetesforeningen er klar med input blandt andet fra et ekspertpanel, der har analyseret udfordringerne de seneste måneder.
- Succesen for fremtidens nære sundhedsvæsen skal måles på indsatsen for diabetes og andre kroniske sygdomme, siger Claus Richter.
I dag lever mere end en kvart million danskere med diabetes. Antallet af personer med type 2-diabetes er tredoblet på 25 år, og stigningen ser ud til at fortsætte.