Nyt studie: Type 2-diabetes kan behandles med simple hjemmeøvelser
Danske forskere har udviklet en ny behandling af type 2-diabetes, der har som sigte at nedsætte kroppens stressniveau. Værd at prøve, men kan ikke stå alene i behandlingen, mener Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo.
Det kan måske lyde helt hen i vejret, men den skulle være god nok.
Et forskningssamarbejde mellem Herlev Hospital og Københavns Universitet er i et nyt studie kommet frem til, at type 2-diabetes kan behandles ved, at man hver dag masserer udvalgte punkter på kroppen – brystben, arme og fødder. På den måde kan man reducere behovet for diabetesmedicin, lyder det.
Ifølge forskerne bag studiet skyldes det i grove træk, at nervestimulation – altså det, man foretager sig ved at massere de udvalgte punkter, hvor kroppen har en højere smertetærskel – hjælper med at sænke det generelle stressniveau. Og et mindre stressniveau har en positiv indvirkning på type 2-diabetes.
Det forklarer Jens Faber, professor i hormon- og stofskiftesygdomme på Herlev Hospital. Han har stået i spidsen for det nye studie.
– Det er almindelig kendt, at stress ændrer nogle hormonelle sammenhænge i kroppen, der gør, at man blandt andet bliver insulinresistent og får et højere blodsukker. Så hvis man kan behandle kroppens stressniveau, har man altså gjort noget godt for sine patienter.
– Vi har først og fremmest undersøgt, hvordan man kan nedbringe den autonome ubalance – populært kaldet stressniveauet eller stresstallet - der reguleres oppe i hjernen. Som en bonus fandt vi, at et fald i stresstallet var tæt associeret med et fald i HbA1c (langtidsblodsukkeret, red.). Ikke voldsomt meget, men som koncept er det spændende at få den autonome ubalance ned, fordi det også øger risikoen for hjerterytmeforstyrrelser og åreforkalkning. Og det er der ingen i verden, der har gjort før, siger han.
Albert Gjedde, hjerneforsker, professor ved Københavns Universitet og medforfatter på det nye studie, bakker ham op og indskyder en central pointe.
– Hovedproblemet med type 2-diabetes er, at vi ikke kender patologien bag, og derfor kan vi heller ikke finde frem til den objektivt korrekte behandling. Det lægger også op til en større diskussion af forholdene i hjernen, siger han.
Et supplement til medicin
I studiet deltog 144 udvalgte personer med type 2-diabetes, der samtidig havde et forhøjet stressniveau. Deltagerne blev opdelt i to grupper, en aktiv gruppe og en kontrolgruppe.
Som udgangspunkt er det værd at prøve.
Efter et halvt år med selvbehandling derhjemme og løbende målinger på et specialudviklet apparat havde deltagerne i den aktive gruppe både reduceret kroppens stressniveau og i gennemsnit opnået et fald i langtidsblodsukkeret (HbA1c) på 10 procent. Omvendt var der ingen ændringer sket i kontrolgruppen.
– Det er klart, at man med medicin kan skære endnu mere af blodsukkeret. Derfor er det også vigtigt at sige, at den her behandling ikke skal være primær, men ses som et supplement. Den er endda helt gratis og uden bivirkninger, og for mange kan den betyde, at de ikke skal tage lige så meget medicin, siger Jens Faber og fortæller, at forskergruppen allerede er gået i gang med et nyt forsøg, hvor de undersøger, om patienter med type 1-diabetes kan have samme gavn af nervestimulation.
Målet helliger midlet
Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo blev overrasket, da hun første gang læste, at nervestimulation som et middel til at reducere stress kan bruges i behandlingen af type 2-diabetes. Men hun synes, det lyder spændende.
– Som udgangspunkt er det værd at prøve. Hvis det for nogle betyder, at de kan begrænse deres medicinbehov ved at indarbejde de her små øvelser i deres hverdag, så er det virkelig positivt. Men den nye behandlingsform kan ikke stå alene. Den skal stadig ses som et supplement til den regulære behandling af type 2-diabetes, og vi anbefaler, at man tager en grundig snak med sin læge, inden man kaster sig ud i det, understreger hun.
Desuden er Tanja Thybo ikke helt overbevist om studiets troværdighed.
– Måske kan resultaterne ikke alene tilskrives nervestimulationen. For bare det, at man deltager i et forskningsstudie, gør typisk, at man bliver mere opmærksom på at spise sundt, dyrke motion og dermed opnår en bedre behandling af type 2-diabetes. Men i princippet er det sådan set ligegyldigt hvordan, så længe det rent faktisk gør en forskel, afslutter hun.