Revideret forslag vil fjerne tilskud fra en række insulintyper
Medicintilskudsnævnet er kommet med et revideret forslag til, hvilke insulintyper der kan få tilskud. Det er en smal forbedring fra sidst, men vil stadig svække behandlingen, mener Diabetesforeningen, som nu arbejder på et høringssvar.
På baggrund af høringssvar har Medicintilskudsnævnet udarbejdet et nyt forslag til fremtidig tilskudsstatus for forskellige insulintyper.
Udgangspunktet er det samme som i forslaget fra januar 2020: Fremover skal det generelle tilskud gælde de billigste insulintyper, mens tilskuddet til de dyrere insulintyper fjernes.
Medicintilskudsnævnet har dog rykket sig.
I det forrige forslag var tilskuddet til blandt andet den langtidsvirkende insulin degludec (Tresiba) og insulin glargin (Toujeo) fjernet, hvor det nu er klausuleret til personer med type 1-diabetes eller LADA, der oplever gentagne tilfælde af hypoglykæmi, altså lavt blodsukker. Også blandt de hurtigtvirkende insulintyper lægges der op til nye ændringer og muligheden for at få klausuleret tilskud. Til gengæld begrænses udvalget med generelt tilskud yderligere.
Diabetesforeningen er glad for, at Medicintilskudsnævnet generelt har lyttet til høringssvarene, men der er dog stadig grund til at stille sig kritisk over for det seneste forslag.
- Umiddelbart ser det jo fortsat ud til at være en indskrænkelse af det generelle tilskud. Det kan både true den individuelle tilpasning af diabetesbehandlingen og skabe utryghed for personer med diabetes. Men vi vil nu dykke ned i forslaget og præcist finde ud af, hvad der er op og ned, siger forskningschef Tanja Thybo.
Undersøger forslaget nærmere
Diabetesforeningen støtter, at sundhedsvæsnet skal bruge lægemidler på en rationel måde, men har ved flere lejligheder rejst kritik af Medicintilskudsnævnets konkrete forslag.
Det skete allerede i sommeren 2019, da det stod klart, at en revurdering af tilskuddene til insulintyper var undervejs. Diabetesforeningen indsendte dengang et høringssvar og luftede sine bekymringer over de foreslåede ændringer.
Hvis tilskudsændringerne gennemføres, betyder det blandt andet, at lægen fremover skal søge om individuelt tilskud til de insulintyper, der er berørte af ændringerne, for at patienten kan fortsætte behandlingen med tilskud.
Men ansøgningen kan som bekendt blive afvist, og så er det måske nødvendigt at kigge sig om efter noget andet, fordi egenbetalingen bliver højere.
Ifølge Diabetesforeningen er det ikke smertefrit.
- At skifte insulintype kan i sig selv være en udfordring for personer med diabetes og deres behandlere, der gennem en årrække har fundet frem til det lægemiddel, der passer bedst til sygdom, livsstil og vaner. Den bedste behandling er ikke blot et spørgsmål om pris og medicinsk effekt, men i høj grad også den oplevede livskvalitet, siger Tanja Thybo.
Det seneste forslag fra Medicintilskudsnævnet er i høring frem til 14. marts. Diabetesforeningen vil nu granske forslaget, indhente holdninger fra eksperter og personer med diabetes, der kan blive påvirket af de foreslåede ændringer, og indsende endnu et høringssvar.