Type 1-diabetes hos børn koster mor lønkroner
Mødre til børn med type 1-diabetes har en betydeligt lavere livsindkomst efter barnets diagnose. Det viser ny dansk forskning. Der er behov for initiativer, der hjælper familier med diabetes, mener Diabetesforeningen.
Det koster både direkte og indirekte at have et barn med en kronisk sygdom som diabetes. Ny dansk forskning afslører, at mødre til børn med type 1-diabetes falder omkring fem procent i løn efter barnets diagnose. Effekten holder sig i mindst 10 år, hvilket giver mødre til børn med type 1-diabetes et betydeligt dyk i samlet livsindkomst.
Grunden til lønfaldet er helt overvejende, at mange mødre til børn med type 1-diabetes går ned i tid på arbejdet.
Det viser, at det er en betydelig belastning for en familie, når et barn får diabetes:
- Det år, hvor barnet får diagnosen, sker der nogle ret voldsomme ting, og vi kan se, at mødrene oplever et løntab på otte procent. Men ti år efter, tjener de stadig mindre end mødre til børn, der ikke har fået diabetes. Vi formoder, det skyldes, at mødrene så at sige omprioriterer deres tid, fordi der er behov for mere kontrol med barnets diabetes, siger lektor, ph.d. Niels Skipper fra Aarhus Universitet.
Niels Skipper og forskere fra Herlev Hospital, VIVE og Kansas State University står bag studiet, der omfatter omkring 5.800 børn med type 1-diabetes og en kontrolgruppe på omkring 25.000 børn og deres familier. Studiet, der er udført ved at krydse en række registre, er publiceret i tidsskriftet Journal of Health Economics.
Fædre påvirkes ikke
Mødrene oplever den største effekt, hvis barnet er seks år eller yngre ved diabetesdiagnosen, og det ser tilsvarende også ud til, at mødre med kortere uddannelse er mere tilbøjelige til at gå på deltid sammenlignet med mødre med en universitetsuddannelse.
- Det peger på, at jo yngre børn, jo større er behovet for hjælp fra moderens side. Men vi ved, at diabetesdiagnosen i sig selv giver et pres og kræver en indsats, som i hovedreglen er drevet af mødrene, siger Niels Skipper med henvisning til, at undersøgelsen viser, at fædrene ikke er lønmæssigt påvirket.
Samtidig viser undersøgelsen, at mødrenes risiko for at modtage psykologbehandling er fordoblet efter barnets diabetesdiagnose:
- Det tyder på, der er en påvirkning af den mentale trivsel, og det underbygger sammenhængen med barnets diabetesdiagnose, at vi ser en relativ stor stigning. Det tyder på, at diabetesdiagnosen skaber store forandringer og virkelig fylder noget i familiernes liv, siger Niels Skipper.
Han understreger, at det fortsat er få mødre til børn med diabetes, der får psykologhjælp, men at stigningen i forhold til mødre uden børn med diabetes gør forskellen signifikant.
Kontaktpersoner kan hjælpe
Diabetesforeningen arbejder med at støtte familier med børn med type 1-diabetes og har en række tilbud som for eksempel børnefamilie-netværk i regionerne, familiementorer, en omfattende rådgivning og en række værktøjer til blandt andet at sikre et godt samarbejde mellem familierne, skoler og dagtilbud.
- Når et barn får diabetes, er det en kæmpe livsomvæltning for hele familien, og der er i dén grad brug for støtte og hjælp. I rådgivningen oplever vi, at mange mødre virkelig tager opgaven på sig, og det har en pris, siger børne- og ungekonsulent Ida Astrup Jørgensen fra Diabetesforeningen.
Størstedelen af de henvendelser, Diabetesforeningen får fra familier med børn med diabetes, kommer fra mødrene. Et af de områder, som kræver særlig meget af mødrenes tid og ressourcer, er samarbejdet med barnets skole eller daginstitution.
- Et godt samarbejde med skolen er afgørende, både for barnet og for forældrene. I løbet af en skoledag skal barnet flere gange måle sit blodsukker og dosere insulin i passende mængder. Det er en krævende opgave og her gør en fast kontaktperson en stor forskel. Det er dog langt fra alle, som tilbydes denne mulighed. Mange mødre oplever derfor at skulle bruge unødvendigt mange ressourcer på at tackle udfordringer med barnets diabetes, mens barnet er i skole. En udfordring der blandt andet kan afhjælpes med faste kontaktpersoner, siger Ida Astrup Jørgensen.