Urimelige kørekortregler for personer med diabetes skal laves om
Reglerne for at have et kørekort, når man har diabetes, er forældede, præget af vilkårlighed og unødigt strenge. Reglerne bør ændres, så personer med diabetes ikke oplever diskrimination, mener Diabetesforeningen.
Som de fleste voksne danskere med diabetes ved, er personer med diabetes underlagt meget strenge regler for kørekort. Mange oplever, at deres kørekort kun udstedes for ganske få år ad gangen, mens deres kammerater uden diabetes kan få et kørekort, der gælder i adskillige årtier.
Derfor skal personer med diabetes med jævne mellemrum have deres kørekort fornyet i en proces, der i nogle tilfælde kræver lægeerklæringer og derfor koster tid og penge. Det skal laves om, skriver Diabetesforeningen i et nyt høringssvar:
- Vi får mange henvendelser fra folk, der simpelthen ikke forstår de regler, der gælder. Personer med diabetes føler sig diskrimineret og med god grund, for reglerne er ekstremt skrappe og i nogle tilfælde meningsløse. Derfor mener vi, de bør laves om, siger politisk konsulent i Diabetesforeningen, Helle Vincens Blum.
I den sidste del af 2020 var henvendelser om kørekort blandt de fem emner, Diabetesrådgiverne fik flest henvendelser om.
Unødigt strenge regler
Vejledningen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der fortolker den gældende lovgivning, er netop nu under revidering, og Diabetesforeningen har derfor sendt et kritisk høringssvar, selv om vejledningen ikke i udgangspunktet bliver ændret på diabetesområdet:
- Men reglerne for kørekort for personer med diabetes bør ændres, forklarer Helle Vincens Blum, der taler med mange personer med diabetes, der ikke føler, reglerne er rimelige:
- Det er klart, at trafiksikkerhed vejer tungt, når man tildeler folk kørekort, men personer med diabetes er underlagt nogle unødigt strenge regler, der i nogle tilfælde simpelthen ikke giver mening, siger Helle Vincens Blum.
Hun nævner som eksempel, at der ikke skelnes mellem personer med diabetes, der får medicin, som kan give akut lavt blodsukker (hypoglykæmi), og personer med type 2-diabetes, der for eksempel blot får metformin og derfor ikke risikerer akut lavt blodsukker. Begge grupper kan højst få udstedt kørekort for fem år ad gangen.
- Det er helt på hovedet, at man ikke skelner. Det er urimeligt, at folk, der ikke kan siges at udgøre en risiko for trafiksikkerheden, alligevel underlægges disse meget strenge krav. Det opleves diskriminerende, og det er spild af ressourcer både for den enkelte og for systemet, siger Helle Vincens Blum.
Afskåret fra jobs
En anden del af de særlige kørekortregler for personer med diabetes, som bør ændres, er mulighederne for at varetage erhvervs- og udrykningskørsel, som udelukker personer med diabetes fra visse jobs og fra erhverv som politibetjent. Diabetesforeningen opfordrer til, at reglerne lempes, så man i højere grad vurderer den enkelte person og tager behandling og sygdomshistorik med i overvejelserne.
- Bedre medicin og teknologi til at overvåge blodsukker med har ændret det at have type 1-diabetes for mange, og de bør individuelt vurderes, før man automatisk forhindrer dem i at varetage visse jobs, siger Helle Vincens Blum
Hun henviser til, at individuelle vurderinger bruges på lignende områder i andre lande. For eksempel er personer med type 1-diabetes ikke afskåret fra at blive kommerciel pilot i England, hvis man kan opfylde en særlig sikkerhedsprotokol. Disse individuelle vurderinger og sikkerhedsprotokoller bør man lade sig inspirere af i Danmark, mener Diabetesforeningen.
Diabetesforeningens høringssvar er netop sendt.