Pakkeforløb – også for personer med kronisk sygdom

Diabetes er en folkesygdom – synes du, at den bliver prioriteret som en folkesygdom?

Nej. Der er behov for forbedringer i håndteringen af diabetes både i forhold til forebyggelse og behandling.

Hvordan kan sundhedsreformen rette op på det?

I Venstre vil vi indføre patientrettigheder – og inspireret af kræftpakkeforløbene vil vi sikre, at der er bestemte elementer, der skal sikres for den enkelte patient. Jeg er af den overbevisning, at det skal skrives som lov, for at vi sikrer det for alle kroniske patienter. Vi vil sikre pakkeforløb for kroniske patienter, så man ved, hvad man skal igennem. Vi vil sikre en helbredssamtale, så man både kan tale om den konkrete behandling, man får, men også bredere i forhold til ens tilværelse og livet med en kronisk sygdom. Vi vil sikre en patientansvarlig sundhedsperson, som holder patienten i hånden hele vejen gennem systemet, så man ikke farer vild i systemet eller falder mellem stolene. Og endelig ser vi for os, at man i det kommunale system får nogle kommunale kvalitetsstandarder, så vi ikke har 98 forskellige behandlinger – og vi også får en standard for mere evidensbaseret tilgang til for eksempel forebyggelse, så vi gør det, der virker.

Helt generelt ønsker vi at få sat nationale standarder, der kan rulles ud kommunalt, så der bliver ensartet høj kvalitet. Jeg kan sagtens se for mig, at vi kan få sensorbaserede glukosemålere med – for det har rakket rundt mellem regioner og kommuner.

Martin Geertsen (V)

Hvordan skal de nye sundhedshuse/nærhospitaler skabe bedre sammenhæng i behandlingen af kroniske sygdomme som diabetes?

Jeg vil begynde et andet sted: Nemlig derhjemme. Derfor har vi foreslået en digital patientrettighed, så flere samtaler kan klares hjemmefra, og man ikke behøver at bruge en hel arbejdsdag på at transportere sig for noget, er kan klares hjemmefra. Det er klart, hvis man skal have taget en blodprøve, så er det noget, man kan løse i sundhedshusene. Og vi ser gerne forskellige kompetencer og specialer flytte fra for eksempel sygehusene og samle sig i sundhedshusene både fra det regionale og kommunale. Og det kan være, at det kan give mening at flytte praksislæger ind i sundhedshusene også for at skabe nogle fysisk bedre rammer om almen praksis.

Der er meget stor forskel i adgangen til diabetesbehandling på tværs af de 98 kommuner. SF taler om, at en mere lige adgang til glukosemålere skal med i forhandlingerne om en sundhedsaftale. Vil Venstre bakke op om det?

Ja, det synes jeg. Helt generelt ønsker vi at få sat nationale standarder, der kan rulles ud kommunalt, så der bliver en ensartet høj kvalitet. Jeg kan sagtens se for mig, at vi kan få sensorbaserede glukosemålere med – for det har rakket rundt mellem regioner og kommuner. Kan teknologien give bedre monitorering og sygdomsforløb, så skal man bruge teknologien. Det er nemmere for den enkelte og ressourcebesparende for samfundet.

Venstre har tidligere gennemført en handlingsplan målrettet diabetes. Vil I – ligesom vi har set på kræftområdet – arbejde for en ny diabetesplan, som afløser den plan, der er udløbet?

Ja, det kan man sagtens forestille sig. Men min første prioritet er at sætte skub i patientrettigheder for kroniske patienter. For det vil nok, i højere grad end handlingsplaner, forbedre livet for kroniske patienter herunder personer med diabetes.