Diabetesforeningen: Vi blæser til kamp mod myterne om diabetes

Diabetesforeningen sætter gang i kampen mod det stigma og de myter, der omgiver diabetes. For en stor andel danskere giver fejlagtigt overvægt skylden for type 1-diabetes. Og mange ser type 2-diabetes som selvforskyldt for dem, der har overvægt. Det viser en stor befolkningsundersøgelse, Gallup har foretaget for Diabetesforeningen.

Myte5
21. september 2022 | Af Eva Tingkær eva@diabetes.dk

Mere end hver fjerde dansker tror, at overvægt øger risikoen for at udvikle type 1-diabetes, hvilket er forkert. Og hver tredje dansker mener, at type 2-diabetes er selvforskyldt for dem, der har overvægt eller lever usundt. Så firkantet kan det ikke stilles op, da alder og arvelighed er de største risikofaktorer for at udvikle type 2-diabetes.

Tallene kommer fra en befolkningsundersøgelse blandt 5.000 danskere, som Gallup har lavet for Diabetesforeningen.

- Når så mange ikke aner, hvad der forårsager både type 1- og type 2-diabetes, har vi en meget stor opgave med at kæmpe mod det stigma og de myter, som omgærder sygdommene, for ingen med diabetes skal kæmpe alene med skyld og skam, siger adm. direktør i Claus Richter og fortsætter: 

- Alt for mange med diabetes føler, de skal skjule sygdommen, fordi de har en negativ opfattelse af, hvordan omgivelserne ser på diabetes. Det viser undersøgelsen desværre er rigtigt, og i værste fald kan dét skabe flere helbredsproblemer både psykisk og fysisk. Vi blæser til kamp mod myter og fordomme, for vi skal tale meget mere om diabetes. Diabetes er en stille sundhedskatastrofe, som i dag rammer en kvart million danskere og om bare otte år rammer tæt på en halv million danskere.

- I modsætning til hvad mange tror, så rammer både type 1- og type 2-diabetes både ældre og yngre, høje og lave, rige og fattige, tynde og dem med lidt for meget på sidebenene. Selvom overvægt er en risikofaktor for type 2-diabetes, er det kun 10 procent af den overvægtige befolkning, der har type 2-diabetes. Arvelighed og alder bidrager mere til den voldsomme udvikling af type 2-diabetes i befolkningen, siger Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen.

image-text
Viden Om Diabetes Forside

Dyk ned i tallene

Her kan se et uddrag fra den befolkningsundersøgelse, Gallup har foretaget for Diabetesforeningen i april 2022.

5 myter om diabetes

Myte1
Det er en myte, at overvægt øger risikoen for type 1-diabetes

24 procent ved, at genetik/arvelighed har betydning for udviklingen af type 1-diabetes, mens 28 procent tror, at overvægt/fedme øger risikoen for at udvikle type 1-diabetes.

Fakta er, at overvægt ikke øger risikoen for type 1-diabetes. 

 

 

Myte2
Det er en myte, at man får type 1-diabetes at spise for meget sukker

6 procent tror, at sukker påvirker ens risiko for at få type 1-diabetes. 

Fakta er, at man ikke får type 1-diabetes af at spise for meget sukker.

 

Myte3
Det er en myte, at type 1-diabetes kan kureres

22 procent tror, at type 1-diabetes kan kureres. 

Fakta er, at type 1-diabetes er en kronisk sygdom, der ikke kan kureres.

Myte5
Det er en myte, at man kun kan få type 2-diabetes, hvis man har overvægt

39 procent mener, at type 2-diabetes er selvforskyldt for dem, der har overvægt eller lever usundt. 

Fakta er, at alle kan få type 2-diabetes uanset deres vægt. 

Myte6
Det er en myte, at type 2-diabetes kan kureres

59 procent mener, at type 2-diabetes kan kureres med sund livsstil.

Fakta er, at type 2-diabetes er kronisk sygdom, der ikke kan kureres. 

Kilde: Undersøgelsen ”Viden om Diabetes 2022” er udført af Gallup, Kantar Public, for Diabetesforeningen. Data er indsamlet online blandt 5064 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år i løbet af marts måned 2022. Datamaterialet er vejet efter køn, alder, region og uddannelse.  

Myter Nyhed Topbillede

Myter og misforståelser kan godt gøre ondt

I det nyeste nummer af medlemsbladet tager vi livtag med seks myter om diabetes.

Læs artiklen her

Marthine Rose Jensen Myter

Hvis bare et menneske bliver klogere ...

Marthine Rose Jensen har besluttet at tage kampen op mod myterne.

Læs om Marthines kamp mod myterne

Grethe Dalsgaard Myter

Det tager opmærksomheden fra det, der er vigtigt

Vi skal ændre den måde, vi møder de mennesker, der får type 2-diabetes, så vi kan fokusere på at hjælpe dem.

Læs om Grethes opgør med myterne