Du er ikke alene om at føle skam

En del af de personer med type 2-diabetes, som psykolog Helle Nergaard Grønbæk møder enten enkeltvis eller i grupper på Steno Diabetes Center Copenhagen, har et meget kompliceret forhold til mad, og flere og går rundt med en stor skamfølelse.

Nogle har BED, men endnu flere har det, hun kalder ”skæv spisning”.

Helle Nergaard Grønbæk har arbejdet med overvægt i mange år og har set utallige eksempler på, hvor svært det er at tabe sig i almindelighed og holde vægten nede i særdeleshed – nogle ville ofre deres ene arm for at kunne tabe sig og holde fast i et vægttab – som hun siger.

– De fleste har kæmpet med vægten hele deres liv, og får de så type 2-diabetes oveni, er der ikke noget at sige til, at de får et forstyrret forhold til mad. Man kan måske nærmest sige, at det er en normal reaktion, fordi diabetes er bundet så meget til mad. Man har også gennem tiden fejlagtigt brugt ordet ”sukkersyge”, som antyder, at man har spist for meget sukker, siger Helle Nergaard Grønbæk.

Fordømmelser står i kø

– Der er knyttet en meget kraftfuld moralsk fordømmelse eller stigmatisering til overvægt. Mere end til spiseforstyrrelser og type 2-diabetes, selvom de også kan udløse hårde domme, fordi de af mange ligeledes opfattes som manglende evne til at have hånd i hanke med sit liv. Men overvægt kan du ikke skjule, siger hun og tilføjer, at mange tager stigmatiseringen til sig og så at sige fordømmer sig selv.

Hun ser nemlig mange, der konstaterer, at de må være ”dårlige mennesker”, fordi de ikke har kunne passe bedre på dem selv og undgå at blive overvægtige.

Og når de så heller ikke kan håndtere deres diabetes og for eksempel spiser alene om natten, vokser skammen og skylden.

– Og disse selvbebrejdelser udhuler fuldkommen overskuddet til at søge hjælp. Derfor er der så at sige ingen, der selv tør nævne deres problematiske forhold til mad over for behandleren til en konsultation, siger hun.

”Kontrol" er et mødord

En anden grund til, at det er så svært at bringe sit problematiske spisemønster op, er også, at ordet ”kontrol” dukker op igen og igen i forbindelse med diabetes.

– Blodtryk og især blodsukkeret skal være i kontrol, mange taler om at komme til kontrol på ambulatoriet – altså hvem har lyst til at komme til kontrol? Tvangsoverspisning (BED) eller i det hele taget forstyrret spisning opfattes af mange netop som manglende kontrol, som påvirker blodsukkeret, så det bliver skam med skam på, siger hun og tilføjer:

– Men det er altså langtfra altid, at man kan forstå eller håndtere sit blodsukker, for det er jo supersvært at have et blodsukker, der konstant ligger inden for målområdet. Derfor er ordet ”kontrol” et møgord! Tit er det faktisk også medicinen, der påvirker blodsukkeret, ligesom den kan påvirke sulten i den ene eller anden retning. Mange får stor trang til spise meget på grund af den medicin de får, men det har intet med lyst at gøre. Men det kan være svært at få øje på, når man er så medtaget af sin skam, og derfor ikke tør nævne sin spiseforstyrrede adfærd, som man tror, er den eneste årsag.

Mange er gået i skjul

Selvom flere og flere på landsplan og i verden får konstateret BED, er Helle Nergaard Grønbæk overbevist om, at de personer, der i dag er overvægtige, har type 2-diabetes og har fået konstateret BED, blot er toppen er isbjerget.

Eller sagt med andre ord er der en stor del, der lever i skjul med deres forstyrrede
spisemønster.

At tale om ”diabetesbehandling i verdensklasse” rækker ikke ret langt, hvis en temmelig stor gruppe mennesker spiser helt skævt og dermed har en dårlig livskvalitet tynget af selvbebrejdelser.

Vejen ud af en spiseforstyrret adfærd går imidlertid gennem erkendelse og behandling. Derfor giver det mening at nævne det for behandleren på sit ambulatorie eller hos sin læge, som kan hjælpe en videre til nogen, der har forstand på spiseforstyrrelser og en spiseforstyrret adfærd.

– I det offentlige system, som det er nu, er der ikke behandlingsmuligheder nok for tvangsoverspisning, selvom vi råder over diætister, som er rigtige gode til at hjælpe folk på vej. Men i og med, at BED er blevet en diagnose, så håber vi på, at der med tiden og den nye psykiatriplan kommer nogle tilbud a la dem, der eksisterer i psykiatrien for bulimi og anoreksi nu.

Almindeligt at spise "skævt"

Men selvom man ikke får en præcis spiseforstyrrelsesdiagnose, kan man i høj grad have et spisemønster, der slet ikke er i balance.

– For jeg er ret sikker på, at den allerstørste gruppe med et kompliceret forhold til mad ikke får en diagnose, men spiser skævt i løbet af dagen. De kan eksempelvis beslutte sig for: I dag vil jeg spise sundt, så jeg springer morgenmad og frokost over og snupper bare et par barer på vej hjem fra arbejde og spiser så alt muligt i løbet af aftenen. Nogen står op om natten for at spise. Disse mennesker spiser altså meget restriktivt, og slet ikke i forhold til deres egentlige fysiologiske sultbehov, men ikke nødvendigvis store mængder, siger hun og understreger:

– Vi skal have tabuet talt ned. Jo flere, der har mod på at tale om det, jo færre vil føle sig alene med en spiseforstyrret adfærd, for det hjælper ikke, ikke at sige det til nogen!