Teknologi er nøglen til den bedste diabetesbehandling

For at kunne tilbyde den mest moderne behandling til mennesker med diabetes i Region Sjælland og sikre dem den bedst mulige livskvalitet, har regionsrådet i Region Sjælland valgt at investere i diabetesteknologi. Det fortæller Heino Hansen (A), regionsrådsformand, Region Sjælland, der fremhæver teknologi som nøglen til fremtidens behandling.

Heino Knudsen WEB
22. november 2022 | Af Lisbeth Maindal lma@diabetes.dk

Artiklen er fra medlemsmagasinet Diabetes, november 2022

Regionsrådet i Region Sjælland bevilgede i august 15 millioner kroner til bedre diabetesteknologi. Hvilke overvejelser står bag prioriteringen af at investere i ekstra indkøb af glukosemålere og mere moderne insulinpumper?

Det har været en meget vigtig beslutning for regionsrådet at øge budgettet til diabetesteknologi. Vi har haft et efterslæb på området, og derfor har det været en klar prioritering at finde pengene til at styrke området. Når det er sagt, er det vigtigt for mig at sige, at investeringen først og fremmest er et ønske om at tage et væsentlig skridt i forhold til at tilbyde den mest moderne behandling til mennesker med diabetes i Region Sjælland med det formål at sikre mennesker med type 1-diabetes den bedst mulige livskvalitet.

Lige adgang til teknologi og deling af data er et område, vi hele tiden skal være på forkant med i forhold til at vurdere, om vi kan tage nye vigtige skridt på. Det er et kæmpe område, jeg forventer mig meget af.

Heino Hansen (A), regionsrådsformand, Region Sjælland

 

Vil I fremadrettet styrke øgede bevillinger til diabetesteknologi – og er der en overvejelse om fordeling af diabetesteknologi mellem type 1- og type 2-diabetes?

Ja, planen er langsigtet. Lad mig starte med at sige, at oven i de 15 millioner kroner i år, giver vi en fast bevilling, som stiger over de kommende år. Vi lægger 4,5 millioner kroner til i 2023, og frem til 2026 sætter vi yderligere 6,4 millioner kroner af årligt. Og det er beløb, der er blivende. Samtidig sætter vi fokus på at følge forskningen på området meget tæt i forhold til løbende at tage stilling til og handle på at få diabetesteknologien til at komme bedst muligt i spil – også til mennesker med type 2-diabetes.

Diabetesteknologi har potentiale til at styrke hjemmebehandling og spille en rolle i forhold til det stigende antal mennesker med kronisk sygdom og personalemangel i sundhedsvæsenet. Hvad ser du, der skal til, for at teknologi kommer til at spille en større rolle i sundhedspolitikken?

Jamen, først og fremmest er jeg optaget af, at vi prioriterer et meget stort fokus på, hvordan vi bedst udnytter teknologien. Den har et kæmpe potentiale, fordi mennesker med diabetes og andre kroniske sygdomme via teknologien i langt højere grad selv kan varetage deres behandling. Og det giver større livskvalitet.
Når det er sagt, så handler det selvfølgelig også om penge – altså at udnytte ressourcerne bedst muligt i en tid, hvor der kommer større og større pres på sundhedsvæsenet. For mig at se er fokus på teknologien simpelthen nøglen til fremtidens behandling. Som politikere har vi en helt særlig opgave i at få formidlet og implementeret det, som teknologien betyder for behandling og livskvalitet, når man lever med kronisk sygdom.

Diabetesforeningen har foreslået en kronikerplan med fire forslag, hvor det ene er at give lige adgang til teknologi og deling af data. Ser du det som en løsning, der kan gøre livet med diabetes bedre – og lette presset på sundhedsvæsenet?

Svaret er ja. Diabetesforeningen har bidraget med et interessant udspil, og forslaget til lige adgang til teknologi taler ind i det, vi arbejder med i regionen. Jeg vil derfor understrege, at lige adgang til teknologi er nøglen til at give den bedste behandling og gode forløb i fremtiden. Lige adgang til teknologi og deling af data er et område, vi hele tiden skal være på forkant med i forhold til at vurdere, om vi kan tage nye vigtige skridt på. Det er et område, jeg forventer mig meget af.

Diabetes er en folkesygdom – synes du, at den bliver prioriteret som en folkesygdom?

Det synes jeg, den gør i dag. Siden jeg blev formand for regionsrådet i 2018, er der sket meget – for eksempel har vi fået Steno Centrene, som arbejder målrettet med diabetesbehandling. Men der er også store udfordringer, når vi kigger ind i fremtiden. Diabetesforeningen skitserer for eksempel en udvikling med en stor stigning af type 2-diabetes. Derfor skal vi fastholde at prioritere det som en folkesygdom, og det giver os et stort ansvar for at udvikle nye løsninger og tilbud.

image-text
Forside Blad 4

Få historierne hjem til dig

Artiklen er særligt udvalgt fra medlemsmagasinet Diabetes.
Som medlem af Diabetesforeningen får du magasinet tilsendt fire gange om året, og når du melder dig ind får du det seneste magasin i din velkomstpakke.
Jørgen Andersen

Læs mere om Diabetesforeningens politiske fokusområder

Lige nu har vi særligt fokus på kronikerindsatsen herunder forebyggelse, opsporing, pakkeforløb og adgangen til diabetesteknologi.

Se hvad der rører sig politisk