Inflationen får personer med diabetes til at fravælge vital behandling
I forvejen er det dyrt at være dansker. Men har du diabetes, kommer, udover husholdningsbudgettet, en masse ekstraudgifter til behandling af sygdommen. På grund af de historisk høje prisstigninger i samfundet kan langt fra alle få enderne til at mødes – med fatale konsekvenser til følge. Især førtidspensionister, fleksjobbere og ledige er hårdt ramt af inflationen. Det viser en ny undersøgelse fra Diabetesforeningen.
Hver fjerde person på tværs af diabetestype har således været tvunget til at droppe behandling til fx tandlæge og fodterapeut som konsekvens af inflationen. 16 procent oplever at skulle spare på medicinen.
Ifølge undersøgelsen er det især førtidspensionister, fleksjobbere og ledige med diabetes, der er bragt i knæ af inflationen. Halvdelen har været nødsaget til at skippe behandlinger til fx fodterapeut og tandlæge, mens hver tredje sparer på diabetesmedicinen, fx insulin – i nogle tilfælde, fordi de simpelthen ikke har råd.
– Det er dybt bekymrende tal. 280.000 danskere har diabetes, og alt for mange af dem havde allerede inden inflationen svært ved at få råd til den rette kost, medicin og behandlinger. Alene det er en diabeteskamp i sig selv, og i krisetider kan det være endnu sværere at finde de fornødne penge til sin kroniske sygdom, siger Diabetesforeningens adm. direktør, Claus Richter.
– Der er et akut behov for politisk handling. Hvis mennesker med kronisk sygdom som diabetes ikke får en håndsrækning, kan inflationen svække behandlingen nu og her og dermed øge risikoen for invaliderende og dyre følgesygdomme i det lange løb. På den måde risikerer vi at fremskynde den stille sundhedskatastrofe, som diabetes er, og som hvert år koster samfundet knap 32 mia. kr. i bl.a. tabt arbejdsfortjeneste, fortsætter Claus Richter.
Hvis mennesker med kronisk sygdom som diabetes ikke får en håndsrækning, kan inflationen svække behandlingen nu og her og dermed øge risikoen for invaliderende og dyre følgesygdomme i det lange løb.
Konsekvenserne hos den enkelte med diabetes er heller ikke til at overse.
– Kost, medicin og andre behandlinger er netop afgørende for, om man udvikler alvorlige følgesygdomme. Diabetes øger bl.a. risikoen for at udvikle åreforkalkning og nerveskader på fødderne - i værste fald kan det ende med en amputation - men mange af dem kan forebygges, hvis man får den rette behandling. Det samme gælder alvorlige tandsygdomme som parodontitis, som tandlægebesøg kan skærme imod, forklarer Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen.
Diabetesforeningen har flere politiske løsningsforslag for at afhjælpe knapheden. Bl.a. kæmper vi for at sænke bagatelgrænsen for merudgifter, så flere mennesker med diabetes og andre kroniske sygdomme kan få økonomisk hjælp til dækning af deres sundhedsudgifter.
Det viser undersøgelsen:
- 25 % med diabetes svarer, at de i høj/nogen grad sparer på behandlinger til fx tandlæge og fodterapeut.
- 49 % af de ledige, fleksjobbere og førtidspensionister med diabetes har fravalgt behandlinger.
- 16 % af alle med diabetes sparer på medicin, hvoraf flest har købt et andet og billigere diabetespræparat. Andre har fået diabetesmedicinen til at strække, dvs., de har taget færre enheder eller sprunget en dosering over. 28 % frygter, at de ikke får råd i fremtiden.
- For ledige, fleksjobbere og førtidspensionister er det cirka 32 %, der sparer på medicinen. 53 % er bekymret for, at de i fremtiden må gå tomhændet hjem fra apoteket uden diabetesmedicin.
Diabetesforeningen har fået besvarelser fra 4.059 personer på tværs af diabetestype i oktober og november 2022. Førtidspensionister, fleksjobbere og ledige udgør 625 heraf.