Nyt fra Diabetesforskningen: Highlights fra EASD

Forskningsprojekt undersøger mulighederne for at udskyde udviklingen af type 1-diabetes

I et nyt studie kaldet Fr1da har forskere screenet nyfødte og børn for en specifik type antistoffer, der er relateret til risikoen for at få type 1-diabetes hos børn op til syv-årsalderen. I de tilfælde, hvor antistoffer mod insulin og mindst et andet antistof, der har relation til udviklingen af type 1-diabetes, påvises, er der markant risiko for at få type 1-diabetes inden for få år. Forskerne er nu i gang med kliniske forsøg med oral insulinbehandling til de børn, der har fået påvist de specifikke antistoffer og dermed er i markant risiko for at få type 1-diabetes. Hypotesen er, at behandlingen kan stimulere immunceller i tarmen til at dæmpe den autoimmune reaktion, der er i gang med at ødelægge kroppens insulinproducerende celler. Håbet er, at behandlingen kan udskyde udviklingen af type 1-diabetes.

Kommentar: Det vil være banebrydende, hvis forskerne får positive resultater af de kliniske forsøg. Man skal dog huske, at det stadig kun er en hypotese. Og hvis det viser sig, at der er hold i deres hypotese, går der stadig år, før en eventuel behandling kan implementeres. Men vi kan glæde os over, at Fr1da-studiet allerede nu har givet os lidt bedre indblik i nogle af de forhold, der er på spil i nogle tilfælde af type 1-diabetes. Hver brik, vi finder i type 1-puslespillet, bringer os tættere på at kunne forebygge eller udskyde sygdommen, og det er der mange dedikerede forskere, der arbejder for.

Opdaterede kostanbefalingerne til forebyggelse og behandling af type 2-diabetes på vej

Diabetes and Nutrition Study Group (DNSG) er på vej med en opdatering af deres retningslinjer for kostanbefalinger til forebyggelse og behandling af type 2-diabetes. Retningslinjerne er baseret på en systematisk gennemgang af den eksisterende forskning og evidens på området. Forskerne har været igennem +100 studier, der opfyldte en række allerede fastsatte kriterier – eksempelvis skulle forsøgene bag studierne have minimum 20 forsøgsdeltagere i alt og minimum 50 procent deltagere med type 2-diabetes, og forsøgene skulle have en varighed på minimum otte uger.

De nye kostråd fra DNSG blev præsenteret i overskriftsform på EASD-forskningskonferencen i september og anbefaler blandt andet et højt indtag af fuldkorn og kostfibre, fokus på fedtindtag fra plantebaserede fedtstoffer samt at proteinindtag tilpasses efter kropsstørrelse, alder og nyrefunktion. DSNG’s gennemgang af de mange studier på området resulterer også i, at DSNG konkluderer i de nye retningslinjer, at middelhavskost, nordisk kost og vegetarisk kost kan anbefales til behandling af type 2-diabetes. Mens der endnu ikke findes tilstrækkelig evidens på området til at inkludere retningslinjer omkring ekstrem lav-kulhydrat diæter. Den endelige offentliggørelse af retningslinjerne for kostanbefalinger fra DNSG ventes i 2023.

Kommentar: Når vi i Diabetesforeningen rådgiver om kost i forhold til forebyggelse og behandling af type 2-diabetes, følger vi DNSG’s retningslinjer. Det gør vi, fordi vi som patientorganisation ikke kan forsvare at gå ud med anbefalinger, der ikke er evidens for. Når der endnu ikke er tilstrækkelig evidens på et område, så kan forskningen ikke konkludere noget – hverken for eller imod. Det er vigtigt at huske, at det er individuelt, hvordan mad og motion påvirker blodsukkeret hos mennesker med type 2-diabetes. Vi holder os løbende orienterede på den nyeste forskning, så vi kan vejlede mennesker med diabetes bedst muligt.

Dansk registerstudie gør forskning klogere på risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes

20 procent af danskerne med prædiabetes udvikler type 2-diabetes inden for fem år, og et dårligt selvvurderet helbred, livsstilsproblemer og et svagt socialt netværk kan forudsige din risiko. Det er konklusionen i et stort, dansk registerstudie, der har gennemgået HbA1c-blodprøver fra omkring halvdelen af den danske befolkning i perioden fra 2012 til 2018. Mens parametre som køn, alder og BMI allerede er velkendte risikofaktorer for udviklingen af type 2-diabetes, fandt det danske registerstudie frem til, at parametre som selvvurderet helbred, selvrapporterede lægeråd vedrørende livsstilsproblemer og et svagt socialt netværk ligeledes kunne bruges som indikatorer for ens risiko for at få type 2-diabetes.

Kommentar: Jo klogere vi bliver på årsagerne til, at nogle i prædiabetes-området ender med at få type 2-diabetes, jo bedre bliver vi også til at lave mere effektive og målrettede forebyggende indsatser, der kan udskyde eller helt forhindre udviklingen af type 2-diabetes. Hvis vi gør måling af langtidsblodsukker til en fast del af et standardlægetjek, vil man kunne opspore og hjælpe en stor del af de omkring 360.000 danskere, der skønnes at have prædiabetes, så de i bedste fald helt kan undgå at få type 2-diabetes. Resultaterne fra det danske registerstudie indikerer, at der i de forebyggende indsatser bør fokuseres ikke blot på den enkeltes fysiske sundhed, men i høj grad også på deres mentale sundhed og sociale netværk.

Type 2-diabetesremission til diskussion på EASD

EASD-konferencen bød også på en session dedikeret til diskussion af emnet remission i forbindelse med type 2-diabetes. Den kliniske definition på diabetesremission er, at langtidsblodsukkeret (HbA1c) måles til under 48 mmol/mol i mere end tre måneder uden brug af blodsukkersænkende medicin. Ordet remission betyder ’formindskelse eller forsvinden af tegn og symptomer’ – i diabetessammenhæng betegnes det ofte som, at man har opnået et stabilt, normalt langtidsblodsukker. Ved sessionen blev det fremhævet, at man enten kan opnå stabilt, normalt blodsukker ved hjælp af vægttab gennem livsstilsændring eller kirurgiske indgreb eller ved hjælp af blodsukkersænkende medicin, der også giver vægttab som for eksempel GLP-1-medicin.

Kommentar: Diabetesremission har længe været et meget diskuteret emne, og nogle mener, at en type 2-diabetes i remission er ensbetydende med, at man er helbredt for sin type 2-diabetes. I Diabetesforeningen holder vi fast i, at man ikke kan blive helbredt for type 2-diabetes. Men nogle mennesker med type 2-diabetes kan blive medicinfri og bevare et stabilt, normalt langtidsblodsukker ved hjælp af kost- og motionsindsatser som eneste behandling. Disse mennesker vil efter den kliniske betegnelse være i diabetesremission, og de kan – i princippet – ende med at være i remission resten af livet. Derfor kan jeg godt forstå, at nogle tænker, at remission betyder, man er helbredt.

Men det er vigtigt at huske på, at type 2-diabetes er en progressiv sygdom, hvor kroppens evne til at udnytte eller producere insulin gradvist bliver dårligere og dårligere. Det betyder, at mange med tiden vil opleve, at de kost- og motionsindsatser, der har holdt deres langtidsblodsukker stabilt på et normalt niveau, pludselig ikke har samme effekt, og så begynder deres langtidsblodsukker at stige igen. Netop derfor er det vigtigt, at man sørger for at få testet sit langtidsblodsukker årligt, uanset om det er stabilt i normalområdet, så man sikrer sig, at det forbliver normalt. Man bør også i samme omgang testes for symptomer på følgesygdomme til diabetes. Det er vigtigt at understrege, at der er klare fordele for mennesker med type 2-diabetes og overvægt, hvis de skaber sundere vaner omkring kost og motion og taber sig. Hvis du taber bare fem procent af din kropsvægt, kan du få bedre blodsukkerkontrol, så det er klart en indsats værd.

Simpel procedure kan nedsætte risikoen for udvikling af fodsår

Forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) præsenterede på EASD-konferencen en ny procedure, de har udviklet, der har resulteret i markant færre tilfælde af fodsår. Proceduren består af et simpelt, mindre kirurgisk indgreb, der er målrettet tilstanden ’hammertæer’, hvor man mister muskelkontrol i en eller flere tæer, hvilket får tæerne til at bøje nedad. Tilstanden kan blandt andet opstå som følge af diabetes og øger risikoen for udvikling af fodsår.

Kommentar: Mennesker med diabetes er i særlig risiko for at udvikle fodsår, og for højt blodsukker over længere tid påvirker nervesystemet og blodomløbet, hvilket også betyder, at mennesker med diabetes kan opleve dårligere sårheling. Jo længere tid et sår er om at hele, jo større bliver risikoen for infektioner, der i værste fald kan resultere i en amputation. Derfor er det rigtig glædeligt, at forskerne fra SDCC har fundet en simpel procedure, der har resulteret i færre tilfælde af fodsår.

Fødselsvægt og vægt i barndommen hænger sammen med risikoen for at udvikle type 2-diabetes

I et studie om sammenhængen mellem fødselsvægt og type 2-diabetes har forskere fra Steno centrene sammenlignet fødselsvægt og blodprøver for omkring 7.000 danskere med type 2-diabetes, der har tilmeldt sig forskningssamarbejdet DD2. Forskerne fra Steno Centrene har fundet den præcise fødselsvægt for alle i gruppen ved hjælp af deres jordemoderjournaler. Resultaterne viser, at dem med lav fødselsvægt, der udvikler type 2-diabetes, typisk har en tidligere diabetesdebut og en lavere vægt, end hvad man gennemsnitligt ser for personer, der diagnosticeres med type 2-diabetes.

I et andet studie har forskere fra Københavns Universitet undersøgt en gruppe af mænd, som forskerne inddelte i undergrupper ud fra, om de havde undervægt, normalvægt eller overvægt. Mændene blev desuden bedt om at angive, om de i en alder af 10 år havde undervægt, normalvægt eller overvægt. Forskerne undersøgte derefter, hvilke mænd der havde type 2-diabetes, og om der var sammenhæng mellem forekomsten af type 2-diabetes i forhold til mændenes vægtudvikling fra 10 årsalderen frem til i dag. Resultaterne viste, at mænd, der havde overvægt som børn og ligeledes havde overvægt som voksne, havde høj risiko for at få type 2-diabetes. Den gruppe, der havde den markant højeste risiko for at få type 2-diabetes var dog de mænd, der havde undervægt som børn og havde fået overvægt som voksne.

Kommentar: Man har længe vidst, at der er en sammenhæng mellem fødselsvægt og risikoen for type 2-diabetes. Men det er rigtig interessant, at forskerne nu også har fundet ud af, at fødselsvægten har betydning for vægten ved diagnosetidspunktet, hvor det viser sig, at folk med en lav eller høj fødselsvægt generelt har en lavere vægt ved diagnosetidspunktet end gennemsnittet.

Der er stadig ikke helt klarhed om, hvorfor lav og høj fødselsvægt øger risikoen, men en gennemgående teori er, at den høje fødselsvægt fra start resulterer i en større belastning af kroppens insulinsystemet, mens den lave fødselsvægt ofte resulterer i en mere stejl vægtøgning efterfølgende, hvilket også resulterer i en større belastning af systemet. Det forklarer også, hvorfor studiet omkring sammenhæng mellem type 2-diabetes og vægtudvikling viste, at mænd, der havde undervægt som børn og fik overvægt som voksne, havde den højeste risiko for at få type 2-diabetes.

De to studier kan først og fremmest være med til at give større forståelse for mekanismerne bag udviklingen af type 2-diabetes. Samtidig understreger resultaterne, at der er en række upåvirkelige faktorer, der helt fra starten af livet stiller nogle mennesker i højere risiko for at få type 2-diabetes. Det har betydning, fordi det først og fremmest kan være en hjælp til at finde frem til personer, der har behov for eventuelle forebyggende indsatser på grund af øget risiko. Og så kan denne viden forhåbentlig også hjælpe personer med type 2-diabetes, der måske kæmper med følelser af skyld og skam over deres diagnose, til at slippe nogle af de følelser og styrke deres livskvalitet – hvilket i sig selv også kan have positiv indvirkning på deres diabetesbehandling.