Sammenholdet gør en kæmpe forskel
Poul Ejner Jørgensen havde brug for hjælp til at ændre sin livsstil. Men lige så vigtigt var det, at han fandt et fællesskab, der kunne gøre noget ved den ensomhed, han var begyndt at føle. I Diabetesforeningens motivationsgruppe i Dronninglund fandt han begge dele.
Hver tirsdag klokken halv fem samles 16 mennesker på Sophienlund Sundhedscenter Øst i Dronninglund. De fleste dage mødes de og træner, men én gang om måneden spiser de et fælles måltid.
77-årige Poul Ejner Jørgensen har siden 2019 været en del af motivationsgruppen, der mødes om deres type 2-diabetes i et forum, hvor mad, motion og erfaringsudveksling er i centrum.
– Vi mødes også til biografture, bowling, sommerfest og musik på Aså Havn. Så spiller et band et par timer, og gruppen får nogle øl sammen. Det er skideskægt, siger Poul Ejner Jørgensen, der fik konstateret type 2-diabetes til en årskontrol hos sin læge i november 2018.
Læs mere om Diabetesforeningens motivationsgrupper
Ingen medicin nødvendig
Diagnosen kom bag på ham, da det ikke var noget, han selv havde mistanke om. Men Poul Ejner Jørgensen er ikke uvant i mødet med kroniske sygdomme. Han har kræft, urinsyregigt, problemer med hjertet og KOL. Alle tilstande, han bliver nødt til at tage medicin for.
Det er ikke den ene gang om ugen, vi træner, der gør forskellen. Det er motivationen i gruppen.
Men det har ikke været nødvendigt at tage medicin for type 2-diabetes. På godt to år har han ved hjælp af kost- og motionsændringer skåret 22 kilo af vægten og er gået fra et langtidsblodsukker på 55 til lige omkring 40 mmol/mol.
– Jeg var cirka halvvejs igennem et forløb på Sofienlund Sundhedscenter med min KOL, da jeg blev diagnosticeret med type 2-diabetes. Efter en lang samtale med lægens sygeplejerske begyndte jeg at forstå, hvad det drejede sig om. Sygeplejersken anbefalede mig at starte i et forløb med min diabetes, ligesom det jeg var i gang med for KOL, fortæller han.
Motiveret til at holde ved
Da forløbet på sundhedscenteret var ved at være slut, tog Poul Ejner Jørgensen selv initiativ til at komme i gang med et diabetestilbud.
Så i 2019 meldte han sig ind i Diabetesforeningen og startede i en af foreningens motivationsgrupper.
– Gruppen har motiveret mig til at holde øje med min vægt og dyrke motion hver dag, så min vægt ikke er steget igen. Det er ikke den ene gang om ugen, vi træner, der gør en forskel, men det motiverer mig til at gøre det resten af ugen og være opmærksom på min kost, siger han og understreger, at han nu har et mål om at smide syv kilo mere.
Få historierne hjem til dig
Som medlem af Diabetesforeningen får du magasinet tilsendt fire gange om året, og når du melder dig ind får du det seneste magasin i din velkomstpakke.
Ensomheden ramte
Poul Ejner Jørgensen mistede sin kone, Ellen, til kræft i 2013 efter 35 års ægteskab. De fik sammen to børn, der i dag bor langt fra Dronninglund. Poul Ejner Jørgensen har haft et par søde naboer, han havde det godt med, men som i dag er flyttet, og fra den ene dag til den anden forsvandt hans to katte og er aldrig kommet hjem. Samtidig blev hans diagnosekort længere og længere.
– Så indså jeg pludselig, at jeg var ensom. Jeg havde det ikke særlig godt mentalt. Jeg følte, at alle ulykker faldt ned i hovedet på mig, og jeg kan godt stadig få nogle dage, hvor alting bliver mørkt, hvor jeg tænker: ”Hvorfor skal jeg kæmpe med alt det her?” siger Poul Ejner Jørgensen.
Holdepunktet
Motivationsgruppen gjorde en forskel for hans fysiske helbred. Men det vigtigste, gruppen har gjort for Poul Ejner Jørgensen, er at styrke hans livskvalitet.
– Selvom min krop det sidste lille år har fået det værre, så er mit humør et tak bedre, end det var sidste år. Jeg kan godt lide at komme på motivationsholdet. Det er blevet et holdepunkt for mig. Det har givet mig flere bekendtskaber, så nu møder jeg folk fra motivationsgruppen nede i byen, og så tager vi lige en kop kaffe. Så er min dag reddet, siger han.
Poul Ejner Jørgensen følte sig taget imod med åbne arme, da han startede i gruppen, og tre år efter holder han fast i sin aftale med motivationsgruppen hver tirsdag.
– Hvis jeg falder i snak med en person, der har type 2-diabetes, og det kniber for personen at passe sin kost og motion, så vil jeg klart anbefale, at man melder sig ind i Diabetesforeningen og tager imod tilbuddet om at komme med i en motivationsgruppe. Det har været det hele værd for mig.