Sundhedsområdet bør spille en meget større rolle i fremtidens reformer

IMG 7435
14. januar 2022 | Af Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv / Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen

Bragt i Børsen 14. januar 2022 

Brian Mikkelsen Høj
Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv

 

Et af de største sundhedsproblemer i Danmark er den aldrende befolkning. Allerede i dag har vi et samfund, der skriger på arbejdskraft, og efterspørgslen bliver ikke mindre de kommende år. Frem mod 2030, ser vi desuden et samfund, der i stigende grad døjer med både menneskelige og økonomiske omkostninger fra den enorme vækst af borgere med en eller flere invaliderende, kroniske sygdomme, som medfører, at mange i en alt for tidlig alder forlader arbejdsmarkedet. 

Derfor bør Danmark satse massivt på at sikre verdens sundeste befolkning, hvor færre bliver kronisk syge. Derfor vil fremtidens vækst og velstand afhænge af vores evne til at udtænke nye reformer, som tager livtag med de mere komplekse udfordringer på nutidens arbejdsmarked.

Sundhed skal med i fremtidens reformer

Historisk har Danmark fokuseret på reformer, der drejede sig om uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Det skal vi fortsat have fokus på, men i fremtiden er det også helt nødvendigt at se på sundhedsområdet, hvis vi skal sikre en højere og mere solid beskæftigelse i Danmark. 

10 Adm.Dir I Diabetesforeningen Claus Richter Portrait
Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen

De seneste to år har vist os, at risikoen for globale pandemier er vigtig at tage med i fremtidens arbejdsmarkedsreformer. Vigtigere er det dog at fokusere på de 1,2 millioner danskere eller hver fjerde dansker over 18 år, som i dag lever med kroniske sygdomme. 

Her er der virkelig noget at komme efter. Potentialet er stort. Ifølge tal fra Statens Seruminstitut er beskæftigelsen på 65 procent blandt danskere med mindst én kronisk sygdom, mens kun 30 procent af dem med flere sygdomme, de såkaldt multisyge, er på arbejdsmarkedet. Til sammenligning var knap 80 procent af alle danskere i den arbejdsdygtige alder i beskæftigelse eller uddannelse. Diabetesforeningens store medlemsundersøgelse fra 2021 ’Livet med Diabetes’, viser desuden, at 5 procent af personer med diabetes er i flexjob, mens tallet for den samlede arbejdsstyrke er 3,1 procent. 

Historisk har Danmark fokuseret på reformer, der drejede sig om uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet. Det skal vi fortsat have fokus på, men i fremtiden er det også helt nødvendigt at se på sundhedsområdet, hvis vi skal sikre en højere og mere solid beskæftigelse i Danmark. 

Hertil kommer, at Sundhedsstyrelsen og World Health Organisation (WHO) har dokumenteret, at 80 procent af udgifterne i sundhedsvæsenet bruges til behandling af kroniske sygdomme.

Alle skal have noget at stå op til

Tallene taler et tydeligt sprog. Alene af den grund skal og bør der investeres mere i sundhed, så færre bliver syge, og flere bliver raske.

Vi er overbeviste om, at det bedste man kan gøre for personer med sygdomme, er at give dem noget at stå op til. Hvis vi kan højne sundhedstilstanden, så vil det betyde, at flere vil have mulighed for at deltage mere på arbejdsmarkedet. Og for den enkelte, der får muligheden for dette, vil det gøre en verden til forskel. Ikke bare for den enkelte selv, men også for den pågældendes omgivelser, og det er bestemt en væsentlig del af ligningen. Det handler om, at der gennem de rigtige investeringer er en mulighed for at gøre samfundet rigere og at give den enkelte et rigere liv. 

Diabetesforeningens anbefalinger til forebyggelse

Kort sagt, så er det os et kernemål for Danmark, at vi får forbedret sundheden for den brede befolkning, så vi dermed får skabt et gladere og mere produktivt liv for alle.

For at forbedre sundheden i Danmark bliver vi nødt til at prioritere betydelige investeringer i sundhed, herunder investeringer i forebyggelse, i sundhedsvæsenet og i life science-industrien.

Samlet set skal det understøtte og bidrage til opfyldelse af målet om at give den brede danske befolkning bedre sundhed.

Ligningen er i virkeligheden ganske enkel: Uden sundhed, ingen velstand. Uden velstand, ingen sundhed.

Vi forslår:

  1. At Danmarks økonomiske politik i højere grad inddrager, at investeringer i sundhed kan øge velstanden og give et øget arbejdsudbud.
  2. Patientbehandling i verdensklasse så personer med kroniske sygdomme får adgang til den nyeste teknologi og bedste sygdomsbehandling.
  3. En bedre indretning af sundhedsvæsenet, hvor pejlemærket skal være en større sammenhæng og skræddersyede behandlingsforløb med det mål, at vi får en sundere befolkning.

Det er en stor en opgave at få skabt sundere borgere og derigennem et større arbejdsudbud og færre offentligt forsørgede, men det er en opgave, som vi må og skal forsøge at løfte. For potentialet for at flere gennem mere målrettede investeringer i sundhed kan få en bedre tilværelse, og flere kan bidrage på arbejdsmarkedet, er for stort til, at vi har råd til at lade være.

Læs mere om Diabetesforeningens input til en national sundhedsaftale