Her er de vigtigste fund fra årets teknologikonference

Med over 70 præsentationer fra diabetesforskere verden over var der nok at vælge imellem.

I tre dage har Diabetesforeningens udsendte suget al den viden til sig, de overhovedet kunne - om moderne diabetesteknologi især – og her kommer de med deres bud på de vigtigste og mest interessante fund fra årets ATTD-konference.

Teknologierne hjælper hinanden

Markedet for diabetesteknologi er enormt, og der findes allerede et hav af insulinpumper og sensorbaserede glukosemålere, der hver især kan noget forskelligt. På ATTD-konferencen kom det blandt andet frem, at forskerne er i gang med at forbedre sensorteknologien, så den kan måle blodsukker, naturligvis, men også ketonerne i blodet med mulighed for at sende alarmer. Det er brugbart, fordi mennesker med insulinkrævende diabetes er i risiko for at få syreforgiftning, en livstruende tilstand, hvis man render rundt med et for højt indhold af ketoner.

Desuden blev der præsenteret flere opdaterede insulinpumper, der kan indstilles til motion og ud fra det ændre algoritmen for insulindosering. Sidst, men ikke mindst er flere firmaer bag diabetesudstyr begyndt at samarbejde på tværs, og på konferencen løftede de sløret for insulinpumper og sensorer, der i højere grad kan tale sammen.

Kommentar:

Det er godt nyt for det enkelte menneske med diabetes, at enhederne nu kan parres på kryds og tværs, fordi man både opnår en synergieffekt og åbner op for flere hybrid closed loop-muligheder. Dermed er der større sandsynlighed for, at man finder lige netop den kombination, der passer bedst til ens behov og præferencer. Men det sker stadig uden den fuldstændige indbyrdes kompatibilitet, og kræver, at man selv hjælper udstyret lidt på vej ved hjælp af åbne algoritmer. Netop den manglende sammenhæng har blandt andet været en af årsagerne til det stigende antal mennesker med diabetes, der synes, at medico-industrien er alt for tøvende, og derfor selv har hacket deres diabetesenheder, så insulinpumpen kan modtage information om blodsukkeret direkte fra sensoren og dosere insulin på den baggrund. ATTD-konferencen indikerede, at vi bevæger os i den retning.

Et skærpet fokus på time in range

Langt de fleste af verdens læger kigger stadig på langtidsblodsukkeret HbA1c, som giver et gennemsnit af blodsukkeret de seneste 8-12 uger, når de skal vurdere, hvordan det går med den enkeltes diabetesbehandling. Men der er bare det problem, at en person med minimale blodsukkerudsving og en person med ekstreme udsving, der kan være skadelige for helbredet, sagtens kan have samme HbA1c.

Det er også vores anbefaling, at læger, sygeplejersker og andre fagfolk begynder at bruge time in range til at vurdere behandlingen af mennesker med diabetes, der har sensor

På ATTD-konferencen var der igen bred enighed om, at time in range-princippet giver et skarpere billede af diabetesbehandlingen og derfor anbefales. Time in range er et procenttal for, hvor længe blodsukkeret har ligget inden for de anbefalede værdier – typisk 4-10 mmol/mol – og forudsætter, man behandles med sensor. Som noget nyt på årets konference blev der yderligere talt om at tage skridtet videre til time in tight range, det vil sige et målområde mellem 4 og 7,8 mmol/mol tilsvarende det, mennesker uden diabetes har. 

Kommentar:

Det er også vores anbefaling, at læger, sygeplejersker og andre fagfolk begynder at bruge time in range til at vurdere behandlingen af mennesker med diabetes, der har sensor. Imens kæmper vi videre for, at flere får adgang til teknologien. Hvad angår time in tight range, altså et blodsukker så tæt på normalområdet som muligt, er vi helt med på, at det kan virke ambitiøst og for mange sikkert en meget stor mundfuld. Men det er den vej, vi skal gå for at holde risikoen for følgesygdomme så langt nede som muligt. Derudover er det vigtigt at huske på, at time in tight range-princippet i første omgang henvender sig til børn med både pumpe og sensor. De er opfostret med teknologien og ofte velbehandlede. Time in tight range-princippet er allerede ret udbredt i Sverige, og det kan kun lade sig gøre, netop fordi teknologien er blevet så god og en integreret del af livet med diabetes. Men samtidig stiller det også større vejledningskrav til behandlerne.

Non-invasiv glukosemåling buldrer frem

På ATTD-konferencen kunne en række forskere og virksomheder fortælle, at de arbejder ihærdigt på at udvikle teknologier, der vil kunne give mennesker med diabetes mulighed for at måle deres blodsukker, uden at de skal stikke sig – hverken med fingerprikker eller sensor.

Det kaldes non-invasiv glukosemåling og pt. er flere typer brugervenlige modeller på tegnebrættet, blandt andet et armbåndsur, der takket være en optisk sensor kan måle blodsukkerværdien i blodet, og et lille apparat, der til forveksling minder om et alkometer, og som efter et fem sekunders pust kan oplyse blodsukkerværdien.  

Kommentar:

Det er en utrolig spændende udvikling, og teknologierne har potentiale til virkelig at rykke diabetesbehandlingen den dag, de er færdigudviklede og brugbare i hverdagen. Både for den enkelte og på samfundsniveau. Alene det at holde systematisk øje med sit blodsukker har en kæmpe værdi uanset diabetestype. Men en non-invasiv glukosemåling kan potentielt gøre det endnu nemmere for den enkelte med diabetes at overvåge sit blodsukker og dermed opnå større sygdomsforståelse - helt uden at skulle stikke sig selv. Samtidig vil en non-invasiv glukosemåling kunne komme de forskellige hudproblemer til livs, som stort set alle med sensorbaseret glukosemåling oplever fra det klæbemiddel, der holder sensoren fast på huden. Endelig rummer teknologierne også et bredere perspektiv. Hvis det lykkes at etablere og udbrede den non-invasive glukosemåling til almindelig brug og plante den i fx et armbåndsur, som store dele af befolkningen bruger, kan det give os bedre mulighed for at opdage de over 500.000 danskere, der allerede enten har forstadier til eller uopdaget type 2-diabetes.

Notabene:

Den opmærksomme læser vil nok bemærke, at mange af emnerne går igen fra sidste års ATTD-konference. Det betyder ikke, at udviklingen har slået bak, men i forskningens verden handler det ofte om også at tilføje nye nuancer og bestyrke den viden, man allerede har. 

Af andre mere innovative indspark på konferencen var der blandt andet en app henvendt til børn, der forsøger at gøre blodsukkerreguleringen en smule sjovere og uddanne og engagere børnene mere i deres sygdom. Der blev også fremvist en lille temperaturmåler på størrelse med en femkrone, der kan opbevares med insulinen og give alarmer, hvis det enten bliver for varmt eller koldt, fashionabelt børnetøj med indbygget plads til insulinpumpe samt et smartwatch, der via håndbevægelse kan regne ud, hvornår man spiser og minde om, at nu skal der måske tages insulin. Blandt meget andet.

Læs mere:

Behandlernes bedste råd mod hudgener pga. sensorbrug

Højdepunkter fra ATTD-konferencen 2022

Looping