Manglende data slører diabetesbehandlingen
Flere års manglende indberetning af data om de patienter med diabetes, der er tilknyttet almen praksis, slører kvaliteten af diabetesbehandlingen landet over. Diabetesforeningen vil have belyst årsagerne bag.
Hvordan mindst 100.000 mennesker med type 2-diabetes render rundt og har det, ved vi teoretisk set ikke.
I den seneste årsrapport for diabetesbehandlingen i Danmark, der samler alle indberetninger til Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP), står der nemlig intet om over halvdelen af de patienter med type 2-diabetes, der behandles i almen praksis.
Det sker, selv om sundhedsloven ellers stiller krav til de praktiserende læger om, at de skal indberette data på deres patienter – samtidig får de ifølge deres overenskomst et ekstra honorar for at gøre det.
– Det er desværre et ærgerligt mønster, der gentager sig. Siden størstedelen af mennesker med type 2-diabetes overgik til almen praksis i 2018, har lægerne haft svært ved at fortælle, hvordan det går med behandlingen af mange af disse mennesker. Vi får at vide, det kan skyldes tekniske udfordringer. Men vi savner svar på, hvor meget data der går tabt på grund af teknikken, og hvor meget der tager afsæt i, at lægerne ikke indberetter. Derfor opfordrer vi til at få det her ordentligt belyst, siger Diabetesforeningens adm. direktør, Claus Richter, og fortsætter:
– Vi står over for en stille sundhedskastastrofe, hvor det anslås, at 420.000 mennesker vil have type 2-diabetes i 2030, og snart bliver der nedsat en strukturkommission, der skal tage livtag med de store udfordringer i sundhedsvæsnet. Det er helt afgørende både for mennesker med diabetes og ikke mindst som samfund, at vi ud fra et komplet datasæt får et retvisende billede af sygdommen, så vi ved, hvordan vi bedst ruster sundhedsvæsnet til at kunne håndtere den.
Svensk forbillede
Årsrapporten dækker perioden juli 2021-juni 2022 og indeholder data på 79.795 patienter med type 2-diabetes behandlet i primærsektoren, hvilket er en stigning fra 58.000 i sidste periode.
Men oplysningerne om 110.000 patienter med diabetes – især fra almen praksis – er altså ikke at finde i årsrapporten. Vitale oplysninger som bl.a. langtidsblodsukker, blodtryk og kolesteroltal.
Den slags data er hele fundamentet for, at diabetesbehandlingen udvikler sig.
Som følge heraf skriver rapporten, at der er ”nogen usikkerhed i vurderingen af kvaliteten på grund af tekniske dataindberetningsproblemer fra praksis”.
Dog tilkendegives det, at man bestræber sig på at løse disse udfordringer i Dansk Diabetes Database, en ny database, der udkommer med sin første rapport i sommeren 2024. Målet er, at flere data indberettes automatisk og i højere grad hentes fra landsdækkende registre som laboratoriedatabaser og medicinregistre.
– Vi glæder os til, at den nye database går i luften, og man forhåbentligt kommer den manglende indberetning til livs, siger Claus Richter.
– Næste skridt bliver at gøre den nye viden fra databaserne mere tilgængelig – både for fagpersoner, borgere og politikere, forklarer Claus Richter og henviser bl.a. til Sverige, der har et online nationalt register over diabetes, hvor man meget nemt kan se, hvordan det går med behandlingen i de enkelte kommuner.
– Den slags data er hele fundamentet for, at diabetesbehandlingen udvikler sig, afslutter han.