Ny rapport gør status på dansk diabetesbehandling
Trods manglende data fra almen praksis konkluderer ny årsrapport, at diabetesbehandlingen i Danmark går godt. Men rapporten blotlægger også nogle forskelle i regionernes behandling af voksne med diabetes. Diabetesforeningen opfordrer regionerne til at søge inspiration i børneområdet, hvor især brugen af teknologi har løftet behandlingen.
Det går ”rimelig godt” med diabetesbehandlingen i Danmark.
Sådan lyder konklusionen i den seneste årsrapport for 2021-2022, der bygger på alle indberetninger fra praktiserende læger og ambulatorierne til Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP). Men rapporten drypper også malurt i bægeret.
Blandt andet lever den danske diabetesbehandling ikke op til målene for kolesterolniveau, blodtryk, albumin og fodundersøgelser, hvilket dog forklares med et stigende antal virtuelle konsultationer på bagkant af corona, ligesom andelen af rygere er uændret.
– Danmark har generelt en høj kvalitet i diabetesbehandlingen og nogle ambitiøse mål, det skal vi huske på, men samtidig er det også vigtigt at pege på nogle af de områder, hvor den kan blive endnu bedre, indleder Tanja Thybo, Diabetesforeningens forskningschef.
Et af de områder, hvor hun ser plads til forbedring – på tværs af diabetestype – er de regionale forskelle i langtidsblodsukkeret, HbA1c, der bruges som pejlemærke i diabetesbehandlingen.
– I nogle regioner ligger langtidsblodsukkkeret hos mennesker med diabetes i ambulant behandling på et tilfredsstillende niveau, men desværre ser vi også, at andre regioner langt fra kommer i mål. Og det skal vi tage alvorligt. Et forhøjet langtidsblodsukker kan have alvorlige konsekvenser, både for samfundet og det enkelte menneske med diabetes, da det øger risikoen for følgesygdomme, i værste tilfælde kan føre til hjertekarsygdomme, amputation eller blindhed og give flere hospitalsindlæggelser.
– I et så fremstående land som Danmark er det helt uacceptabelt, at ens bopæl på den måde afgør, hvilken behandlingskvalitet man får, siger Tanja Thybo.
Børneområdet som ledestjerne
Årsrapporten bringer dog også en masse godt nyt til torvs. Den fremhæver især behandlingen af børn og unge, hvoraf størstedelen har type 1-diabetes. Hos dem ligger blodsukkeret stabilt, og flere og flere når deres behandlingsmål sammenlignet med tidligere. Rapporten peger på den stigende brug af diabetesteknologi som mulig forklaring. Tanja Thybo er enig.
– Behandling af børn og unge har fået et kæmpe løft de seneste år. Den gode udvikling kan især tilskrives sensorbaseret glukosemåling og insulinpumper. Siden 2019 har alle børn og unge fået udleveret en sensor allerede ved diagnosetidspunktet, og det ser vi nu effekterne af, siger hun og kommer med en klar opfordring til at søge inspiration i børneområdet:
– Udviklingen på børneområdet er en solstrålehistorie og efterlader ingen tvivl om, at der også skal åbnes mere op for adgangen til diabetesteknologi i behandlingen af voksne med diabetes. Det gælder blandt andet adgangen til sensorbaseret glukosemåling. I dag er alt for mange voksne med diabetes taget som gidsler i et uretfærdigt postnummerlotteri, hvor der både er store kommunale og regionale forskelle i tildelingen af sensorbaseret glukosemåling, og hvor økonomi lader til at være det tungestvejende hensyn.
Et stort videnshul
Mens årsrapporten drager en række konklusioner om regionernes behandlingskvalitet, er det straks sværere at sige noget om, hvordan det går i almen praksis. Det skyldes, at der ikke er blevet indberettet data – langtidsblodsukker, blodtryk, kolesteroltal, den slags – på omkring 110.000 patienter især fra almen praksis. Det svarer til halvdelen af alle med type 2-diabetes, der behandles hos deres praktiserende læge.
Den manglende indberetning sker, selv om sundhedsloven stiller krav til de praktiserende læger om, at de skal indberette data på deres patienter. Som følge heraf skriver rapporten, at der er ”nogen usikkerhed i vurderingen af kvaliteten på grund af tekniske dataindberetningsproblemer fra praksis”.
Diabetesforeningen vil have årsagerne til den manglende indberetning ordentligt belyst.
– Vi står over for en stille sundhedskatastrofe, hvor det anslås, at 420.000 mennesker vil have type 2-diabetes i 2030, og snart bliver der nedsat en strukturkommission, der skal tage livtag med de store udfordringer i sundhedsvæsnet. Det er helt afgørende både for mennesker med diabetes og ikke mindst som samfund, at vi ud fra et komplet datasæt får et retvisende billede af sygdommen, så vi ved, hvordan vi bedst ruster sundhedsvæsnet til at kunne håndtere den, siger Diabetesforeningens adm. direktør, Claus Richter.
Næste årsrapport udkommer i sommeren 2024 og udspringer af en ny database, Dansk Diabetes Database, hvor flere data indberettes automatisk og i højere grad hentes fra landsdækkende registre som laboratoriedatabaser og medicinregistre.