Banner Ligner Du En Med Diabetes

Diabetesforeningens kampagner og indsatser

Hver dag rammes 79 danskere af diabetes. Med en række kampagner sætte vi fokus på den alvorlige sygdom.

Du kan møde Diabetesforeningens kampagner i forskellige sammenhænge i danske medier og på sociale medier. Formålet varierer fra kampagne til kampagne, men fælles for alle er, at vi gerne vil skabe kendskab til sygdommen, oplyse om diabetes og forebyggelse, samt medvirke til, at de alvorlige følgesygdomme undgås. 

Risikotest Kampagne 2020
Kampagneplakat: Opsporing af type 2-diabetes

Verdens Diabetesdag

Globalt set lever mere end 463 millioner mennesker i dag med diagnosen diabetes. For at sætte verdensomspændende fokus på diabetessagen, har FN gjort den 14. november til en årlig international mærkedag for diabetes kaldet Verdens Diabetesdag. En dag som Diabetesforeningen bakker op om i hele landet.

Verdens Diabetesdag blev afholdt for første gang som international mærkedag i 2007 og fejret verden over. Fællesnævneren for alle arrangementerne den dag er en blå cirkel, som symboliserer forenet støtte til diabetessagen.

Afstigmatiseringskampagne 2020
Kampagneplakat 2020: Ligner du en med diabetes?

Diabetesforeningens mål på Verdens Diabetesdag i 2020 var at få fat i de 76.000 danskere, som har uopdaget type 2-diabetes samt de op til 360.000 danskere, som kan have forstadie til type 2-diabetes (prædiabetes). Det gjorde vi ved at tilbyde gratis risikotest.

Derudover bruger vi Verdens Diabetesdag som en anledning til at fortælle, at der findes flere former for diabetes, at diabetes kan ramme alle – og at diabetes er en usynlig sygdom, der fylder 24/7.

Læs om kampagnen 'Sæt ansigt på diabetes'

Roadshowet 'Ung med diabetes'

Diabetesforeningens roadshow ’Ung med diabetes’ er et foredrag, der gør tilhørerne klogere på, hvad det vil sige at leve med type 1-diabetes. Siden det første show i 2015 er det blevet til mere end 120 shows, og en masse børn, forældre og lærere er blevet klogere på livet med diabetes.

Læs mere om roadshowet

Skrabelotteri

Diabetesforeningens skrabelotteri er en årligt tilbagevendende begivenhed og en af foreningens vigtigste indtægtskilder.

Overskuddet fra lotteriet går til at sikre, at foreningen kan holde børne- og familiekurser, støtte forskning, forskningsformidling og forebyggelse af diabetes, og at vi kan kæmpe for diabetikernes sag over for politikere og myndigheder.

Lodderne sælges i dag på gader og stræder af Diabetesforeningens frivillige og tusindvis af børn, unge og voksne fra en lang række af idrætsforeninger, skoler og klubber.

Læs mere om skrabelotteriet