MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Psykisk og fysisk belastning

Psykisk belastning

Træthed, bekymring og stress er tilstande, som mange pårørende kender til. At være tæt på et menneske med diabetes kan føles som en stor belastning, fordi du måske må leve med bekymringer, frustrationer, magtesløshed, ensomhed eller vrede. 

Det kan være svært at sætte ord på dine bekymringer, fordi du måske anser dem som mindre vigtige – det er jo ikke dig, det handler om. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du har et rum, hvor du kan sætte ord på dine bekymringer, så de ikke kommer til at fylde for meget i din hverdag.

Bekymringer og angst

Mange pårørende lever med bekymringer hver dag. Det kan være bekymringer omkring sundhedsmæssige konsekvenser på længere sigt. Vil diabetes få konsekvenser for vores liv i fremtiden, kan vi stadig få et godt liv og gøre de ting, som vi gerne vil? Mange bekymrer sig om, hvorvidt han eller hun med diabetes passer godt nok på sig selv. Nogle kan også opleve en angst for at miste personen med diabetes.

De mange bekymringer kan resultere i, at du som pårørende automatisk kommer til at påtage dig et stort ansvar for diabetes i hverdagen.

Gode råd til at bearbejde dine bekymringer

  • Del dine bekymringer med andre – familie, venner, andre pårørende, fagfolk mm.
  • Mød andre i samme båd - deltag i arrangementer/støttegrupper med andre pårørende eller andre med diabetes og del jeres erfaringer
  • Søg rådgivning hos fagfolk
  • Tal med din partner om dine bekymringer, og hvordan I gensidigt hjælper hinanden med at håndtere dem
  • Skriv dine bekymringer ned, og forhold dig til, hvad du kan gøre noget ved, og hvad du ikke kan gøre noget ved. Lav en plan for det, du kan og vælger at gøre noget ved.
  • Tag en pause fra bekymringerne - gerne flere gange om dagen. Sæt tid af til bekymring - for eksempel ti minutter. Efter ti minutter skal du foretage dig noget andet og prøve at slippe tankerne. Vi kan ikke "parkere" vores tanker, men vi kan øve os i ikke at lade os rive med og handle på dem.

Selvom vi alle er forskellige, oplever mange pårørende de samme bekymringer. Det kan derfor være en god ide at snakke med andre pårørende eller diabetikere, som står eller har stået med de samme tanker, følelser eller frustrationer, fordi det giver dig en oplevelse af ikke at være alene med dine bekymringer.

Se, hvilke tilbud Diabetesforeningen har til pårørende

Læs om, hvordan du passer på dig selv i hverdagen

Bekymring for manglende egenomsorg og følgesygdomme

Mange pårørende oplever indimellem at være bekymrede for den med diabetes. Det kan være bekymring for fremtiden, bekymring for følgesygdomme eller bekymring for om egenomsorgen er tilstrækkelig.

Fakta er, at personer med diabetes med årene har en højere risiko for at udvikle bl.a. hjerte-, øjne-, eller nervesygdomme. Med den viden er det naturligt, at du som pårørende bekymrer dig og måske frygter for fremtiden. Men det er vigtigt at understrege, at diabetes ikke er en dødsdom. Folk med diabetes lever længere og bedre end tidligere ved hjælp af bedre medicin, bedre overvågning af blodsukkerniveauet og bedre behandling.

Passer personen med diabetes godt på sig selv og får den relevante medicinske behandling, er der ikke nogen grund til, at han eller hun ikke får et godt og langt liv.

Selvom langt de fleste med diabetes lever et godt og langt liv, kan det som pårørende være svært ikke at bekymre sig.

Bekymring for lavt blodsukker

En fælles bekymring for mange pårørende er angsten for et lavt blodsukker. Mange pårørende overvåger mere eller mindre ubevidst personen med diabetes, fordi de er bekymrede for et pludseligt lavt blodsukker.

For nogle pårørende kan det være angstprovokerende, hvis personen med diabetes skal køre bil, rejse eller dyrke motion, uden at de selv er med, for hvad nu hvis…

Den mere eller mindre konstante bekymring gælder ofte ikke kun om dagen, men også om natten. Nogle pårørende fortæller, at de ikke sover særlig tungt, fordi de ligger og lytter efter personen med diabetes om natten.

Det er en hård psykisk belastning altid at være på vagt. Det er derfor vigtigt at tage hånd om bekymringerne, så både du som pårørende og personen med diabetes kan holde til at være i det.

Pas på med at overvåge og kontrollere personen med diabetes. Den med diabetes vil blive irriteret over din konstante overvågning, og du vil blive slidt op af aldrig at have fri. Det handler derfor om, at I laver en overenskomst, hvor I begge kan finde ro med situationen.

Læs mere om kommunikation, og hvordan I skaber en god hverdag med diabetes

Fysisk belastning

I nogle familier er diabetesbehandlingen noget, som hele familien – mere eller mindre – tager del i. Er du nærmeste pårørende kan du sikkert genkende de mange ekstraopgaver, der følger med diabetes. Det kan være opgaver som diabeteskontrol, bestilling af medicin, kontakt med sagsbehandler/kommunen, kontrol ved fodterapeut, øjenlæge og så den daglige behandling med blodsukkermåling, insulin eller anden medicin.

For mange pårørende er det naturligt at tage en stor andel i diabetesbehandlingen, men det kan også føre til, at alt kommer til at handle om diabetes og meget lidt om dig og dine behov. Det kan i sidste ende føre til stress og udbrændthed, hvor du mister overskuddet til hverdagen og til at passe på dig selv og dine nærmeste.

Udbrændthed og træthed

Er du tæt på en med diabetes, kender du sikkert også til at være fysisk træt. Den fysiske træthed skyldes de ekstra opgaver, som diabetes kan medføre. Det kan være, at du for eksempel:

  • ikke får tilstrækkeligt med søvn. Du er oppe om natten, fordi din pårørende med diabetes skal måle blodsukker, eller fordi du lige vil tjekke, om han eller hun er okay.
  • har for mange pligter og praktiske opgaver. Du skal for eksempel køre med til konsultation, og derfor tage fri fra arbejde et par timer.
  • har en hektisk hverdag
  • har for få pauser til opladning
  • selv har en sygdom eller udfordringer, som kræver dine ressourcer

Det er vigtigt, at du passer på dig selv for at bevare overskuddet. Sørg for at få nok søvn, dyrk motion, spis sundt og varieret, dyrk dine egne fritidsinteresser som gør dig glad, og få hjælp til de praktiske udfordringer, som du har svært ved at løse alene.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes