MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Kommunikation

Samtale, dialog og kommunikation er effektive redskaber, når det handler om at finde en fælles måde at håndtere diabetes på.



Det er svært at vide, hvad vi går og tænker på, hvis vi ikke taler om det. Det er svært at ændre på tingene, hvis vi ikke taler sammen. Vi behøver ikke altid at nå til enighed, men måske blot nå til en forståelse og accept af hinandens tanker, bekymringer og frustrationer. Derudover er det også vigtigt at huske på, at det er individuelt, hvilke behov vi har for samtale og sætte ord på ens følelser. Her kan der ofte være forskel på mænd og kvinders behov.

Bekymringer kan blive til angst, og frustrationer kan blive til vrede, hvis vi ikke får sat ord på. Involvér hinanden i de bekymringer eller frustrationer, som I går med og fortæl, hvad de gør ved jer. Hvis vi ikke ved, hvad hinanden går og tænker på, kan det let føre til misforståelser og konflikter.

Sæt ord på

Mange ønsker at skåne deres nære for deres bekymringer. Men som regel kan vi godt mærke, hvis ens nære går og grubler. Hvis vi ikke får talt om ubehagelige tanker og bekymringer, kan vi måske selv begynde at bekymre os. Det kan blive en ond cirkel, hvis vi hver især går med bekymringer og tanker, som vi ikke får talt om med hinanden.

Hvis vi begynder at inddrage hinanden i vores bekymringer, bliver der ikke dobbelt op på problemer og bekymringer. Tværtimod oplever mange, at presset letter, fordi vi får sat ord på og vendt tingene med en, der er tæt på.

Al begyndelse er svær. Hvis du ikke er vant til at fortælle andre, hvordan du har det, kan det være en overvindelse at begynde at sætte ord på. Mange oplever dog, at det bliver nemmere med tiden, fordi de bliver mødt med omsorg og forståelse.

Spørg – gæt ikke

Selvom vi måske synes, at vi kender hinanden ret godt, så er det de færreste, der præcist ved, hvad den anden går og tænker og føler. Diabetes kan betyde store forandringer i dagligdagen, også på det psykiske plan. Det er svært at forudsige eller vide, hvad andre tænker, føler og har behov for, specielt i nye eller uvante situationer. Det kan derfor være en god ide, at I løbende spørger hinanden, hvordan I har det hver især, og hvad I har brug for af hjælp og støtte fra den anden.

Mange misforståelser og konflikter kan udgås, hvis vi spørger i stedet for at gætte.

Lyt

Et er at tale sammen, noget andet er at lytte. I praksis er det den sværeste øvelse af alle, fordi vi er vant til at være meget på banen. Den bedste måde vi kan støtte og hjælpe hinanden på, er ved at være til stede og lytte. Giv hinanden tid og lyst til at fortælle.

De fleste mennesker har brug for at mærke, at der er nogen, der lytter og tager dem alvorligt. Når vi lytter, giver vi den anden taletid og plads til refleksion, hvilket kan styrke relationen imellem jer samt give en følelse af at blive set og anerkendt. Derudover giver vi, når vi lytter, den anden mulighed for selv at mærke efter og for eksempel finde løsninger, der passer. Andres løsninger passer ofte bedst på dem selv.

Vær varsom med at kritisere og give gode råd

Som pårørende kan det være svært at se til, hvis ens kære ikke passer på sig selv. Det kan give følelser som bekymring, angst, vrede, frustration og mangel på forståelse.

Hvorfor passer min kone ikke bedre på sig selv? Hvorfor spiser min mand så usundt? Hvorfor tager min søster ikke sin insulin?

Overvågning, korrektioner og kontrol har sjældent en positiv effekt.  Det kan være svært at se på, hvis din nære ikke er fornuftig med sin egenomsorg og ikke passer på sig selv, men det gavner sjældent at forsøge at rette på hinanden fejl – her vælger mange at trække sig og gå i forsvar i stedet.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes