Ny kronikerstrategi skal sætte patienterne før systemet
DEBAT: Det er en bunden opgave for regeringen og de ansvarlige politikere, der skal forhandle den kommende sundhedsaftale i efteråret, at sikre en ambitiøs strategi mod kroniske sygdomme, der prioriterer patienternes behov højere end systemernes egeninteresser, skriver direktør Claus Richter.
Vi kan lige så godt slå det fast med det samme: Danmarks sundhedstilstand vil blive bedømt på evnen til at håndtere kroniske sygdomme som diabetes. Selvfølgelig forsvinder akutte sygdomme ikke i fremtiden, men vi lever som bekendt længere og får helbredsproblemer, som vi lykkeligvis ikke dør så tidligt af, og det forstærker og forstørrer udfordringen fra kronisk sygdom.
Alene når det drejer sig om diabetes, er udsigterne alvorlige. En ny fremskrivning fra Steno Diabetes Center Copenhagen fortæller, at 467.000 danskere formentlig vil have en diabetesdiagnose i 2030. Det er om otte år – kun otte år. Anslået 9 ud af 10 af dem vil have type 2-diabetes.
Den dramatiske og hastige stigning lægger sig til den tredobling af danskere med type 2-diabetes, vi har set siden midten af 1990’erne. Man skal lukke både ører og øjne, hvis man ikke med baggrund i tallene opfatter især type 2-diabetes som en enorm udfordring både for vores sundhedsvæsen og for samfundet som sådan.
Der må og skal handles. Derfor er en ambitiøs strategi for kronisk sygdom generelt og for type 2-diabetes specifikt en bunden opgave for regeringen og de ansvarlige politikere, der skal forhandle den kommende sundhedsaftale i efteråret.
Nærhed, kvalitet og opsporing skal i fokus
Diabetesforeningen ønsker en strategi for kronisk sygdom, der sætter patienten først i sundhedsvæsenet med stærke rettigheder. Strategien skal skabe mere sammenhæng, nærhed og kvalitet og løse disse tre centrale udfordringer for personer med diabetes.
For det første fremhæver hver tredje borger med type 2-diabetes bedre sammenhæng som et vigtigt indsatsområde. Der er i dag meget stor variation i karakteren og kvaliteten af det tværsektorielle samarbejde.
For det andet skal der kigges på rettigheder og inddragelse. Kun 13,6 procent af mennesker med type 2-diabetes har fået en forløbsplan over deres behandling, og mange får ikke en fast årskontrol. Mange borgere inddrages heller ikke systematisk i egen behandling.
I dag er det desværre sådan, at nogle af de udfordringer ved at leve med kronisk sygdom som type 2-diabetes ikke i tilstrækkelig grad adresseres af vores ellers gode sundhedsvæsen
For det tredje skal en ny strategi sætte fokus på opsporing og behandling. Der er i dag stor variation i adgangen til optimal behandling i almen praksis samt udfordringer med tid, kompetencer og samarbejde. Der er ligeledes meget stor forskel i karakter og kvalitet af kommunale tilbud om uddannelse, sygdomsmestring og fysisk træning.
Succes for en kommende strategi for kronisk sygdom står og falder med, at disse tre udfordringer løses, så der kan skabes mere sammenhæng og forbedret behandling og livskvalitet.
Det kan forebygge de alvorlige følgesygdomme, som i høj grad er det, personer med diabetes dør tidligt af eller bliver så syge af, at de ikke længere kan bidrage aktivt på for eksempel arbejdsmarkedet. Og som koster samfundet rigtig mange penge.
Patienter bliver spist af med recept og diagnose
Kan man forestille sig en finere opgave for et reelt nært og sammenhængende sundhedsvæsen? Et system, hvor kommuner, praktiserende læger og sygehuse står sammen om at hjælpe personer med type 2-diabetes med deres sundhed mere end blot deres sygdom?
I dag er det desværre sådan, at nogle af de udfordringer ved at leve med kronisk sygdom som type 2-diabetes ikke i tilstrækkelig grad adresseres af vores ellers gode sundhedsvæsen. Det hører Diabetesforeningen hver dag i vores rådgivning, og det bekræftes igen og igen af undersøgelser.
Senest pegede en kvalitativ undersøgelse fra Vive i sidste uge på, at nye med type 2-diabetes i alt for høj grad efterlades med diagnosen og en recept, men uden svar på de mange spørgsmål, der naturligvis opstår i kølvandet på en diabetesdiagnose. Det er trist at opleve.
Vi skal turde handle og tage udgangspunkt i de reelle behov, som patienterne har, og ikke i systemernes egeninteresser
På samme måde dokumenterer vores egne undersøgelser med svar fra tusindvis af danskere med diabetes, at personer med type 2-diabetes ikke føler, sundhedsvæsenet støtter dem tilstrækkeligt, når det gælder kost og motion, og at personer med type 1-diabetes føler, at de psykiske konsekvenser ved livet med en alvorlig, uhelbredelig kronisk sygdom mange gange overses.
Der er behov for en ændring i vores sundhedsvæsen, som i langt højere grad inddrager de kronisk syge og gør løsningen af deres konkrete udfordringer til udgangspunktet for tilbud og behandling fra både kommune, praktiserende læge og sygehus.
Diabetesforeningen bidrager gerne til regeringens arbejde, og vi har sammen med en række fremtrædende eksperter udarbejdet en visionær samlet plan for kronisk sygdom. Vi skal turde handle og tage udgangspunkt i de reelle behov, som patienterne har, og ikke i systemernes egeninteresser og uigennemsigtige indhegning af sektorer.
Debatindlægget er bragt i Altinget den 24. august 2021.