MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Folkemødet 2017

Folkemødet på Bornholm fandt sted den 15.-18. juni 2017. Diabetesforeningen deltog igen i år med særligt fokus på diabetessagen og den kommende nationale handleplan for diabetes.

National handleplan og ulighed i sundhed

Vi skød Folkemødet i gang med vores egen store debat i Høiers Iscafe i hjertet af Allinge, hvor vi stillede spørgsmålet: ”Tør vi sætte patienterne i centrum?”. Her gav vi ordet til Carl og Sofie, der lever med henholdsvis type 2- og type 1-diabetes. Og sammen med centrale aktører på sundhedsområdet debatterede vi, hvordan vi bedst sikrer, at den kommende nationale handleplan for diabetes har patienterne i centrum.

Ud over debatten i Høiers Iscafe arrangerede Diabetesforeningen debatter om ulighed i sundhed sammen med PLO, med fokus på den praktiserende læges ansvar og med Forum for mænds sundhed, hvor vi stillede skarpt på mændene.

Du kan læse mere om de mange debatter og aktiviteter i programmet for Diabetesforeningens deltagelse på Folkemødet 2017.

Læs hele Diabetesforeningens program for Folkemødet 2017

Livet som ung med diabetes

Igen i år satte Diabetesforeningens frivillige fra ungegrupperne fokus på de udfordringer, man møder som ung med diabetes. De unge var bl.a. vært ved en stand foran Sundhedsparlamentet, hvor de gav deres bud på dilemmaer og muligheder, når man lever med diabetes.

Desuden vandt Diabetesforeningens ”Roadshow – Ung med diabetes” Sundhedsparlamentets pris for ”Bedste initiativ”, fordi Diabetesforeningen gennem roadshowet har fået skabt større kendskab til sagen og har flyttet holdninger.

Læs nyheden om prisoverrækkelsen til Diabetesforeningens Roadshow

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes