MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Lige adgang til diabetesteknologi

Diabetesforeningen mener, at alle med diabetes skal have adgang til udstyr, der hjælper dem til det bedste liv med diabetes.

Moderne diabetesteknologi er en sund investering i bedre diabeteshandling og færre følgesygdomme. 

Alle med diabetes skal have adgang til det rette udstyr med udgangspunkt i den enkeltes behov.

Det gælder alle uanset diabetestype, alder, bopæl og behandlingssted.

I dag afhænger adgang til det rette udstyr alt for ofte af, hvilken kommune eller region, den enkelte bor i og af diabetespatientens eget initiativ.

Vi mener at:

  • Alle uanset diabetestype skal have mulighed for at få det bedste udstyr til at måle blodsukker
  • Alle, der får insulin, skal have adgang til sensorbaseret glukosemåling
  • Alle med type 1-diabetes skal have adgang til insulinpumper.
En sensor på en arm, samt appen til at aflæse sensoren med

 

Gennem de seneste årtier er ny diabetesteknologi, som insulinpumper og sensorbaseret glukosemåling, blevet vigtige redskaber i diabetesbehandlingen.

Udbuddet af diabetesteknologi er stort og i fortsat vækst. Tilsvarende er interessen fra både patienter, pårørende og behandlere stigende, hvilket frem for alt er drevet af ønsket om at lette hverdagen med diabetes samt at opnå bedre blodsukkerregulering.

Det er veldokumenteret, at sensorbaseret glukosemåling og insulinpumper øger tryghed og livskvalitet samt forbedrer patienternes blodsukker. Og et stabilt og lavt blodsukker mindsker risikoen for alvorlige følgesygdomme som for eksempel nyresvigt, hjerte-kar-sygdom og amputationer.

I dag er det diabetespatientens behandler, som – sammen med patienten – vurderer, hvilken diabetesteknologi der ville være bedst for den enkelte. Ofte kommer spørgsmålet op på diabetespatientens initiativ, hvilket medvirker til øget social ulighed i behandlingen.

Der er i dag meget store geografiske forskelle på, hvilket udstyr den enkelte diabetiker kan få, fordi det i sidste ende afhænger af den økonomiske prioritering i den enkelte region eller kommune. Det er ikke rimeligt.

Det skal alene være behandler og patient, der i fællesskab finder ud af, hvad der er den rette behandling for den enkelte.

De store geografiske forskelle ved tildeling af diabetesteknologi øger ulighed i sundhed. 

Fakta

13 % af type 1-diabetespatienter har ikke adgang til en insulinpumpe, og mindst 22% får ikke det ønskede diabetesudstyr til at måle blodsukker. Den største årsag er, at kommunen eller regionen ikke vil bevillige udstyret. Kilde: ”Livet med diabetes 2019” 

To piger laver skolearbejde

Tryg skoletid

”Alle børn med type 1-diabetes skal have en voksen i skole og dagtilbud til at hjælpe med diabetes”
Tryg skoletid for børn med diabetes
En gruppe kvinder dyrker motion udendørs

Mad og Motion

”Alle med type 2-diabetes skal have individuelt tilrettelagt livsstilstilbud – med styrket fokus på sund mad og motion”
Mad og motion

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes