MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Diabetes i Danmark

  • Mindst 267.350 danskere har diabetes (heraf 241.425 med type 2-diabetes)
  • 76.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes
  • 360.000 danskere skønnes at have forstadie til type 2-diabetes (prædiabetes)
  • Antallet af mennesker med diagnosen type 2-diabetes er næsten tredoblet fra 2000-2018
  • Diabetes koster det danske samfund omkring 87 mio. kr. om dagen
  • I 2030 vil 430.000 danskere være diagnosticeret med type 2-diabetes

Antal danskere med diabetes

I Danmark var 267.350 personer diagnosticeret med diabetes pr. 1. januar 2019. Det svarer til 4,6 % af befolkningen1.

Fordeling i forhold til diabetestype:

  • Type 1-diabetes udgør ca. 10 %
  • Type 1½-diabetes udgør ca. 10 % (tælles ofte med under type 2-diabetes)
  • Type 2-diabetes udgør ca. 80 %

Kønsfordeling - totale antal med diabetes1:

  • Kvinder udgør 44 %
  • Mænd udgør 56 %

Nydiagnosticerede

Af RUKS fremgår det, at der i 2018 blev diagnosticeret omkring 15.525 nye diabetestilfælde i Danmark (incidens)1.

Uopdaget diabetes

Beregninger fra Steno Diabetes Center Copenhagen viste, at antallet af danskere, som i 2011 havde type 2-diabetes uden at vide det, var ca. 60.000. Beregningerne byggede på tal fra det såkaldte GESUS-studie blandt 21.205 voksne (25-90 år) på Næstved-egnen mellem 2010 og 2014.

Beregningerne viste, at antallet af danskere med udiagnosticeret type 2-diabetes udgør ca 32% af antallet af danskere med diagnosticeret type 2-diabetes. Det svarer i dag til ca. 76.000 danskere med uopdaget type 2-diabetes2.

Prædiabetes (forstadiet til type 2-diabetes)

Beregninger fra Steno Diabetes Center Copenhagen viste, at antallet af danskere som i 2011 havde prædiabetes var 300.000. Beregningerne byggede på tal fra det såkaldte GESUS-studie blandt 21.205 voksne (25-90 år) på Næstved-egnen mellem 2010 og 2014.

Beregningerne viste, at antallet af danskere med prædiabetes udgør 150 % af antallet af danskere med diagnosticeret type 2-diabetes. Det svarer i dag til ca. 360.000 personer med prædiabetes. 30-40 % af dem med prædiabetes, udvikler type 2-diabetes inden for 3,5 år3.

Arvelighed

Risikoen for at få type 1-diabetes er mellem to og fem %, hvis én forælder har type 1-diabetes. Hvis begge forældre har type 1-diabetes, stiger risikoen for, at barnet udvikler type 1-diabetes til omkring 20 %. Risikoen for, at en person, der ikke har diabetes i familien, udvikler type 1-diabetes, er til sammenligning 0,4 %.

Læs mere om arvelighed og type 1-diabetes

Risikoen for at udvikle type 2-diabetes er 40 %, hvis én forælder har type 2-diabetes, og 80 % hvis begge forældre har sygdommen. Det er ikke dine gener alene, der bestemmer, om du får type 2-diabetes. Der er også forskellige miljøfaktorer, der spiller ind. Hvis ingen i din familie har type 2-diabetes, er risikoen for, at du på et tidspunkt udvikler type 2-diabetes 10 %.

Læs mere om arvelighed og type 2-diabetes

Følgesygdomme

Diabetes kan give skader på bl.a. hjertet, nyrerne, øjnene og følesansen i fødderne. Det kaldes også følgesygdomme. Risikoen for at få følgesygdomme øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret. Følgesygdomme kan forringe livskvaliteten betydeligt.

  • Ca. en tredjedel af alle diabetikere har hjertekarsygdom (i den øvrige befolkning er det blot 14 %)4
  • 4,5 % har haft så alvorlige øjenkomplikationer, at øjnene er blevet laserbehandlet i perioden 1996-20084
  • 1,1 % har fået foretaget amputationer i perioden 1996-2008 - typisk som følge af nervesygdom og hjertekarsygdom4
  • 35 % har følgesygdomme på diagnosetidspunktet5

Fremtidsprognoser

Fremskrivningsberegninger fra Statens Institut for Folkesundhed forudsiger at omkring 430.000 danskere vil have type 2-diabetes i 2030. Tallet er et konservativt estimat, da der kun medregnes danskere med diagnosticeret type 2-diabetes og ikke de mange danskere, som har uopdaget type 2-diabetes 6

Diabetes i kommunerne

Antallet af personer med diabetes er ujævnt fordelt i kommunerne og andelen varierer betydeligt – Læsø, Lolland, Ishøj, Langeland, Odsherred og Brøndby har en særlig høj forekomst af personer med type 2-diabetes, dette skyldes kommunernes alderssammensætning og/eller sociale profil1.

Diabetes og samfundsøkonomien

Den store forekomst af diabetes er dyrt for samfundet. Beregninger viser, at sygdommen koster 31,8 mia. kr. hvert år. Tabt arbejdsindkomst udgør 13,2 mia. kr., plejesektoren koster 6,4 mia. kr., mens behandlingen hos praktiserende læger og hospitaler udgør 5,5 mia. kr., medicinudgifter udgør 1,1 mia. kr. og 5,6 mia. kr. går til måleudstyr, patienttid og afskrivninger.6

Diabetes kort fortalt

Vi har udarbejdet to tekster om diabetes. En helt kort og en, der er lidt længere. Du er velkommen til at benytte teksterne med Diabetesforeningen som kilde.

Gå til de korte tekster om diabetes 


1. Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen 2017 
2. Jørgensen ME, Ellervik C, Ekholm O, Johansen NB, Carstensen B (2018): Estimates of prediabetes and undiagnosed type 2 diabetes in Denmark: The end of an epidemic or a diagnostic artefact?
3. Rasmussen SS, Glümer C, Sandbæk A, Lauritzen T, Borch-Johnsen. K: Determinants
4. Tal på diabetes i kommunerne, Statens Serum Institut, 2013. Tilgængelig ultimo 2019 på Sundhedsstyrelsens nye hjemmeside
5. A. Gedebjerg, T.P. Almdal, K. Berencsi, J. Rungby m.fl. (2017): Prevalence of micro- and macrovascular diabetes complications at time of type 2 diabetes diagnosis and associated clinical characteristics: A cross-sectional baseline study of 6958 patients in the Danish DD2 cohort
6. Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2030. Statens Institut for Folkesundhed, 2017.
7. C. Sortsø, A. Green, P. B. Jensen og M. Emneus (2015): Societal costs of diabetes mellitus in Denmark, Diabetic Medicine..

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes