MIT DIABETESBLIV MEDLEM

"Jeg har jo følt, det var min skyld"

Keld Christensen har haft type 1-diabetes, siden han var ni år gammel. Da hans egne børn fik diabetes, blev han for alvor nervøs. I Diabetesforeningens telefonrådgivning er hans budskab: Sæt dig ind i tingene og stil krav til behandleren.

Af Helen H. Heidemann, journalist hos Diabetesforeningen

Keld Christensen har haft type 1-diabetes i 58 år og har ingen følgesygdomme. Det er et af de vigtige budskaber, når han taler med især forældre i Diabetesforeningens telefonrådgivning diabeteslinjen.

Kjeld _218x 304

Foto: Martin Dam Kristensen

- Jeg er vokset op med type 1-diabetes i en tid uden blodsukkerapparater. Der gik 30 år, før det blev opfundet. Det vil sige, at jeg helt sikkert har haft lange perioder, hvor jeg har gået rundt med højt blodsukker. Jeg trøster forældre til børn med type 1-diabetes, når jeg fortæller, at jeg ingen følgesygdomme har. De er jo panikslagne for deres børns fremtid, men min historie bidrager til, at de får en tro på, at deres børn vil komme til at leve et næsten normalt liv.

Keld ved, hvad han taler om. For hans egne nu voksne børn fik diabetes, da de var 7 og 14 år.

- Fra det øjeblik forsvandt min angst for eget lavt blodsukker og følgesygdomme. Jeg var virkelig bekymret for, om de var steder, hvor de kunne gå i insulinchok og ikke kunne få hjælp. Det fyldte SÅ meget i mit hoved, da børnene var små, og jeg har jo også altid følt, at det var min skyld, de fik diabetes.

Spørg, til du forstår det

Et andet budskab, som Keld tit giver videre i Diabeteslinjen, er: Stil krav til din behandler.

- Jeg vil ikke finde mig i, at jeg ikke forstår det, de siger til mig, og det er også mit budskab til andre: Spørg lige indtil, du forstår det. Det kan godt irritere lægerne indimellem, men det har man altså krav på – ligesom man har krav på at sidde over for en behandler, der ved, hvad han eller hun taler om. Jeg gider simpelthen ikke sidde over for en medicinstuderende eller en læge, der får mere ud af konsultationen end mig. Det kan jeg ikke bruge til noget.

Derfor har Keld, der er 68 år, bor i Vejle og er tidligere gymnasielærer, også skiftet sygehus et par gange.

Men den, der har diabetes, har også selv et stort ansvar for at sætte sig ordentligt ind i tingene.

- Det kan ikke nytte, at man for eksempel ikke selv tør justere på insulinen, men venter til næste kontrol. Det går ikke, for der går jo alt for lang tid imellem, at man ser lægen. Man må selv finde ud af det! Jeg fortæller folk, at jeg selv prøver mig frem ved at ændre på insulindosis for at se, hvad der sker i forskellige situationer. Hvis man går systematisk til værks og måler blodsukker hyppigt, bliver man hurtigt meget klogere. Det hele handler om at finde balancen mellem insulin, hvad man spiser, og hvad man laver. Det er den evige trekant.

Vil du gerne i kontakt med Diabeteslinjen? Læs her, hvordan du gør

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes