MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Ofte stillede spørgsmål

  • Nyt Elverbrød fra Guldbageren

    Jeg har diabetes 2 og er medlem af foreningen og kigger ofte på hjemmesiden for vejledning i kost og den slags. Jeg har netop hørt om Elverbrød hos bageren. Det skulle være specielt godt for diabetikere, fordi det ikke indeholder stivelse, og derved holder blodsukkeret stabilt.

    Det undrer mig, at jeg ikke kan finde information om det på foreningens hjemmeside? Kender I til brødet, og hvad er jeres holdning til det? Er det virkeligt godt for diabetikere?

    Hilsen Jette

    Svar:
    Kære Jette

    Tak for henvendelsen.

    Vi kender godt til det nye Elverbrød, som Guldbageren har lanceret.

    Det er ikke et brød, som vi generelt anbefaler til personer med diabetes. Begrundelsen er, at personer med diabetes - ligesom alle andre danskere - anbefales en kost hvor godt halvdelen af dagens samlede energi kommer fra kulhydrat bl.a. stivelse fra brød.

    Elverbrød har et meget lavt indhold af kulhydrat - kun 3 g pr. 100 g. Hvis man som diabetiker (typisk type 2-diabetiker) har problemer med højt blodsukker efter morgenmaden, kan Elverbrød være en mulighed. Alternativt kan man evt. spise lidt mindre havregryn, rugbrød eller andet til sin morgenmad. Jo mere kulhydrat, man spiser, jo mere stiger ens blodsukker. Hvis man er sulten, kan man spise et mellemmåltid om formiddagen.

    Ved at fordele kulhydratmængden på dagens måltider er det lettere at holde blodsukkeret nede. Elverbrød indeholder en del soyaprotein og kan derfor ikke anbefales, hvis man lider af fødevareallergi.

    En gå- eller cykeltur efter morgenmaden er også med til at holde blodsukkeret nede.

    Venlig hilsen

    Susanne Elman Pedersen
    Klinisk diætist

  • Kan man få sin merudgift med til udlandet?

    Kan man få sin merudgift med til udlandet?

    Svar:
    Nej, som udgangspunkt skal man bo i Danmark for at modtage sociale ydelser. Kun ved midlertidige ophold i udlandet på op til 4 uger kan man bevare sin merudgift.

    Som EU borger i et EU land har man dog ret til de ydelser, der findes i landet.

  • Jeg har rejsningsproblemer

    For et halvt års tid siden fik jeg konstateret type 2-diabetes og blev straks sat i behandling med Metformin. På det tidspunkt havde jeg sandsynligvis haft sygdommen i flere år. Desværre har jeg i samme periode måttet døje med potensproblemer. Jeg kan næsten ikke få rejsning længere og har også meget svært ved at få udløsning. 

    Har I eventuelt erfaring med hensyn til, hvad der kan gøres i en sådan situation? Jeg er i 50’erne og vil gerne tilbage til i hvert fald en vis seksuel aktivitet. Min læge er villig til at forsøge med Viagra - men måske I har kendskab til anden medicin eller andre muligheder med en vis effekt? Viagra er jo et meget kostbart præparat.

    Om det er din diabetes, der er hovedårsag til dine potensproblemer ved jeg ikke, men diabetes kan give potensproblemer. Din læge har foreslået dig Viagra. Ud fra mine erfaringer vil det også være mit første bud på en behandling Hvis det ikke virker, kunne du evt. bede om en henvisning til en sexolog sammen med din partner. Endelig findes der læger på endokrinologiske afdelinger på mange regionshospitaler, der arbejder med seksuelle problemer både for mænd og kvinder, men det kræver selvfølgelig en henvisning fra din egen læge. Du kan også læse mere om seksuelle komplikationer og behandlingsmuligheder på vores hjemmeside /diabetes-1/fakta-om-diabetes-1/foelgesygdomme/seksuelle-komplikationer-hos-maend.aspx

    Jeg håber, du finder en løsning, så dit sexliv bliver tilfredsstillende. Du er også velkommen til at ringe til Diabeteslinjen og få en uddybende samtale om emnet. Tlf. 63 12 14 16.

  • Må jeg spise almindelige sukkermarinerede sild

    Må jeg fortsat spise almindelige sukkermarinerede sild, nu hvor jeg har fået type 2-diabetes?

    Svar:
    Du kan godt fortsætte med de almindelige sukkermarinerede sild, også selv om du har fået konstateret type-2 diabetes.

    ½ sildefilet indeholder ca. 5 g sukker, og det har ingen praktisk betydning for dit blodsukker.

    Sild er en fed fisk, der giver dig mange af de gavnlige fedtstoffer. Spis gerne i alt 300 g fisk om ugen.

  • Kan man få dækket sine ekstra udgifter til kanylebokse?

    Kan man få dækket sine ekstra udgifter til kanylebokse?

    Svar:
    Nej, ikke via § 100, idet der findes en principafgørelse fra Ankestyrelsen, som siger, at udgifter til kanylebokse til bortskaffelse af brugte kanyler ikke kan dækkes efter reglerne om nødvendige merudgifter. Begrundelsen er, at udgifter til kanylebokse må betragtes som en omkostning, der er forbundet med brugen af kanyler. Der er ifølge Ankestyrelsen derfor tale om en almindelig driftsudgift i forbindelse med brug af kanyler, som ydes som hjælpemiddel.

  • Jeg er bekymret for min mor

    Min mor har mistet motivationen, og jeg er bekymret for hende.

    Min mor på 54 år har type 2-diabetes, og det har hun haft i et par år nu. I starten da hun fik det konstateret, ændrede hun mange ting i sin livsstil og tabte sig også nogle kilo, men så var det som hun gav op eller i hvert fald stoppede. Den dag i dag synes jeg, hun spiser mere usundt end nogensinde før. Jeg er meget ked af det og bekymret, da jeg jo ikke har lyst til at miste hende tidligt, og jeg synes heller ikke, hun er så glad mere. Hun vil ikke lytte til mig, og jeg bliver derfor sur på hende. Derfor vil jeg gerne have noget hjælp til, hvordan jeg kan påvirke hende positivt, uden at vi blive uvenner hele tiden. 

    Svar: 
    Det er svært at få konstateret en kronisk sygdom som f.eks. diabetes 2. Den måde jeg oplevede det på var, at jeg i starten prøvede at bilde mig selv ind, at det nok ikke passede. Dernæst gør man alt, hvad man kan for at gøre det hele helt rigtigt. For så at tage tingene lidt lettere igen. Og der er din mor måske i øjeblikket.

    Men det er også svært at være pårørende og vidne til, at ens kære langsomt får det dårligere.

    Jeg tror personligt, at det er vigtigt, at du som datter accepterer, at din mors livsstil er hendes valg, og at du lægger ansvaret fra dig, selvom det er svært. Men det nytter ikke, at I begge er sure og kede af det. Dernæst kan du jo prøve at snakke med din mor om, hvorfor hun virker ked af det. Der kan jo være noget, der tynger hende, så hun ikke har overskud til at leve sundere.

    En anden tilgang kunne være, at du, i stedet for at skælde din mor ud, prøvede at få hende med til nogle sunde aktiviteter. F.eks. motion, gåture, planlægge og lave lækre sunde måltider eller sunde snacks. Eller få hende med i en motivationsgruppe, som er en gruppe af type 2-diabetikere, som hjælper og støtter hinanden i livet med diabetes. Du kan finde en motivationsgruppe i nærheden af din mor her: /diabetes-2/moed-andre-med-diabetes-2/motivationsgrupper.aspx 

    Du er altid velkommen til at kontakte os igen, enten via mail eller på Diabeteslinjen på tlf. 63 12 14 16.

     

  • Hvad kan være årsagen til mine høje blodsukre?

    Jeg har type 2-diabetes og måler høje blodsukre på tidspunkter, hvor jeg ikke har spist sukker. Hvad kan være årsagen til mine høje blodsukre?

    Svar:
    De fleste former for kulhydrat - og ikke kun sukker - får blodsukkeret til at stige. Kulhydrater får du primært fra brød, mel, gryn, kartofler, pasta, ris, frugt, mejeriprodukter, grøntsager og tørrede bælgfrugter. Kostfibre er også kulhydrater, men de giver ikke stigning i blodsukkeret.

    Hvis dit blodsukkeret ligger højt, kan det være en god idé at se på mængderne, du spiser, til det enkelte måltid. Jo flere kulhydrater du spiser, jo mere vil blodsukkeret nemlig stige efterfølgende.

  • Kan man få dækket sine ekstra udgifter til tandlægen via § 100?

    Kan man få dækket sine ekstra udgifter til tandlægen via § 100?

    Svar:
    Man kan ikke få dækket udgifter til tandlægen eller anden behandling via § 100. Men man kan prøve at søge via aktivlovens § 82. § 82 giver hjemmel til, at kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne, og hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

    Pensionister og førtidspensionister efter gl. ordning kan søge hjælp efter pensionsloven.

    Læs mere om Helbredstillæg og personligt tillæg

  • Hvor kan jeg få hjælp til min diabetes?

    Jeg vil gerne skifte læge, da jeg synes, at min lokale praksis er upålidelig i forhold til diabetes 2.

    Hvordan kan jeg finde et lægecenter med en funktionel behandlingsstrategi i forhold til diabetes 2?

    Der gik 8 år, før min læge fortalte, at jeg havde type 2, og jeg tror, de vidste det hele tiden.
    Jeg har sjældent været til kontrol, og jeg har fornemmelsen af, at det bare er for meget for dem at have med diabetes 2 at gøre.

    Findes der et lægecenter i Danmark, som har styr på behandling af diabetes 2?

    I Danmark er behandlingen af type 2 lagt ud til praktiserende læger, med mindre der er komplikationer hos diabetikeren. I så fald er behandlingen en specialistopgave, og diabetikeren behandles på diabetesambulatoriet efter henvisning fra praktiserende læge.

    Prøv at spørge din læge om henvisning til diabetesambulatoriet, måske bare for at få en second opinion. Eller måske for at få diætistvejledning.

    Find eventuelt ud af, om der er et sundhedscenter i din kommune, og henvend dig der.

    Kontakt din kommunes lokalforening i Diabetesforeningen, her kan du høre, hvad andre diabetikere i din kommune gør. http://www.diabetes.dk/diabetesforeningen/kontakt/lokalforeninger.aspx.

    Man kan altid skifte læge, hvis man ønsker en anden. Henvend dig i borgerservice og få at vide, hvordan man skifter praktiserende læge.

  • Hvor meget frugt må jeg spise, når jeg har diabetes?

    Hvor meget frugt må jeg spise, når jeg har diabetes?

    Svar:
    Generelt anbefales det at spise 2-3 stykker frugt om dagen, når man har diabetes. 1 stykke frugt defineres som svarende til 10 g kulhydrat. Det er mest hensigtsmæssigt at fordele frugten over hele dagen med 1 stk. ad gangen for at undgå for stor stigning i blodsukkeret.

    Hvis ens blodsukker er lavt, eller hvis man skal være ekstra fysisk aktiv, kan man godt spise mere end 1 stk. frugt ad gangen og mere end 2-3 stk. i alt om dagen.

    Du kan læse mere om frugt her på diabetes.dk. I spalten til højre finder du en liste med mængder af forskellige slags frugt svarende til 1 stk.

  • Tæller juice med som merudgift?

    Jeg har fået afslag på min ansøgning om dækning til merudgifter. Begrundelsen er, at juice ikke tæller med som merudgift, hvilket gør, at mine udgifter kommer under minimumsgrænsen. Jeg troede ellers, at både juice og druesukker kunne regnes med?

    Svar:
    Det er rigtigt, at hurtigtvirkende kulhydrater som juice og druesukker kan regnes med som merudgift. Det har Ankestyrelsen slået fast i principafgørelsen 102-10 og 103-10. Det vil derfor være relevant at anke afgørelsen. Det er vigtigt, at du er meget konkret og præcis i din opgørelse af, hvor ofte og i hvilke situationer, du bruger hurtigtvirkende kulhydrater og dermed sandsynliggør din udgift til fx juice.

  • Hvordan opbevarer jeg medicin på en lang rejse?

    Jeg er en ung mand på 24 år, der er i gang med at arrangere min lange rejse.

    Jeg skal være væk i lige knap seks måneder, har planlagt et hurtigt smut til Dubai, efterfulgt af knap fire måneder i Australien.
    Derefter står den på to måneder rundt i Asien.
    I Australien er planen, at jeg skal arbejde de første to måneder og derefter se landet.

    Jeg er på insulinpumpebehandling og er i tvivl om, hvordan jeg skal kunne medbringe og opbevare så meget medicin.

    Rejseformen bliver primært backpacker. 

    Har I nogen erfaringer med længerevarende rejser af denne type? Og ved I, om man eventuelt kan "købe" medicin undervejs?

    Det lyder spændende med en rejse på 6 måneder. Det lyder godt, at du er i gang med at planlægge rejsen. Vi må jo erkende, at når man har diabetes, kræver det noget mere planlægning. 

    Opbevaring af insulin undervejs kan give problemer. Du skal være opmærksom på, at insulinen ikke ligger i flyets kolde lastrum, uden nogen form for termobeskyttelse. Heller ikke i din håndbagage må den blive udsat for store varmepåvirkninger. Pak evt. insulinen ind i termobeholdere, som holder såvel kulde som varme ude, og opbevar det gerne midt i mellem tøjet.

    For ikke at få problemer med flyselskaberne, vil jeg anbefale, at du får din læge til at skrive en begrundelse for, at du medbringer medicin og lancetter. 

    Insulin skal jo opbevares køligt. Når du bor fast i lidt længere perioder, må det være muligt at få anbragt insulinen på køl. Undervejs kan du benytte en eller flere insulinkøletasker. De kan købes hos de sædvanlige leverandører af diabetesprodukter, f.eks. på www.mitliv.dk. Køleelementet skal opvrides i vand, som så fordamper, og derved holder insulinen kølig. De kan holde insulinen under 30 grader i op til 45 timer. Så køleelementet skal blot vrides op med jævne mellemrum. 

    Du kan kontakte det firma, der har fremstillet din pumpe, og de kan oplyse dig om, i hvilke lande dit produkt kan købes. De kan ikke fortælle dig helt konkret, hvordan systemet fungerer i de enkelte lande. Skal man til læge og have en recept eller hvordan? Hvis du skal vide mere om, hvordan det fungerer i de enkelte lande, skal du i kontakt med den danske repræsentation i landet. Jeg ved ikke, hvor meget de kan og vil hjælpe dig, men jeg har tidligere haft kontakt med unge mennesker, der skulle på længere ture ud i verden. De har også benyttet Den danske Sømandskirke i udlandet. De er meget behjælpelige, og her bor præsten og det øvrige personale i landet, så de kender systemerne.

    Har du overvejet, hvad du skal gøre, hvis du får tekniske problemer med pumpen? Har du en ekstra pumpe med? 

    Jeg håber, at det giver svar på nogle af dine spørgsmål. Er du interesseret i en længere drøftelse af dit projekt, er du velkommen til at ringe til Diabeteslinjen tlf. 63 12 14 16.

  • Hvilket sødemiddel kan jeg bruge til bagning?

    Hvilket sødemiddel kan jeg bruge til bagning?

    Svar:
    Når du bager til personer med diabetes, er det vigtigt at spare på både fedt og sukker i forhold til almindelige kager. De såkaldte bage-sødemidler er velegnede, da de har en sammensætning, så de erstatter sukker og samtidig giver fylde til dejen. På den måde kan mængden af fedtstof nedsættes, uden at det går væsentligt ud over konsistens og smag.

    Eksempler på bage-sødemidler er Perfect Fit og Atwel.

  • Kan Viagra regnes med som merudgift?

    Kan Viagra regnes med som merudgift?

    Svar:
    Udgiften til Viagra og andre potensfremmende midler kan regnes med i dine merudgifter, hvis Sundhedsstyrelsen giver dig enkelttilskud. Du skal således bede din læge om at søge Sundhedsstyrelsen om enkelttilskudsbevilling.

  • Jeg er bekymret for min datter

    Min voksne datter er blevet trist og indelukket. Kan jeg hjælpe hende?

    Jeg har brug for et godt råd i forhold til min datter. Hun er 22 år og har været udeboende i nogle år. Hun startede på et studie i København. Hun brænder rigtig meget for sin uddannelse. Hun kom i praktik for 2 ½ måned siden på Fyn, men mistrives både på jobbet og det sted, hvor hun bor.

    Mange af hendes venner er kommet til København, så hun har ikke nogen omkring sig i hverdagen, som hun lige kan snakke med.  Fra at have været en glad og frisk pige med mod på tilværelsen, er hun blevet meget trist og indelukket.

    Det skal siges, at hun har haft diabetes 1 siden 13 års alderen.

    Forleden dag følte hun, at hun så dobbelt, da hun sad foran skærmen på arbejdet, og det varede i 2 timer. Som mor kan jeg ikke lade være med at tænke på, om det kan have noget at gøre med hendes diabetes?

    Før hun fik diabetes, havde hun meget tålmodighed og kunne overskue det hele. Men siden hun fik denne sygdom, har hun haft svært ved at overskue for meget på én gang, er det naturligt? 

    Jeg har haft mange snakke med hende og sagt, at hun må tale med praktikstedet om det, som ikke fungerer. Hun skal være i praktik i 1 år, hvilket jeg synes er lang tid, nu hun har det sådan, og jeg er bange for, at hun kan få det endnu dårligere. 

    Hvad kan jeg gøre?  Jeg håber, I har et godt råd. 

    Svar:
    Der ligger mange ting i dit brev, som det kan være godt for dig og din datter at få en snak om. Det er lidt svært at give et skriftligt svar, da nogen af de svar, jeg vil give, kræver flere oplysninger. F. eks. kender jeg selv det med at se dobbelt, men hvordan lå din datters blodsukker på det tidspunkt? Jeg er selv type 1-diabetiker og har selv oplevet at se dobbelt. Det er især når jeg er nede i blodsukker, og oftest når jeg har været langt nede i blodsukker. Kan din datter føle, når hun er nede i blodsukker? Hvor langt skal hun ned, når dobbeltsynet opstår?  

    Jeg har selv to børn med type 1-diabetes, så jeg kender meget til angsten for, hvordan de har det, når far ikke lige kan se på dem og dermed konstatere, hvordan deres blodsukker ligger. 

    Hvis du eller din datter er interesseret i at få en mere fyldig snak med en diabetiker om at leve med diabetes, er du meget velkommen til at sende dit eller din datters telefonnummer, så vil jeg som vejleder på Diabeteslinjen ringe tilbage til dig.  

     

  • Er gigtmedicin en merudgift?

    Jeg skal igen i gang med at søge merudgifter. Jeg er usikker på, hvilke udgifter til medicin, jeg kan tage med? Jeg har både diabetes og gigt og tager en masse medicin.

    Svar:
    Du kan regne al den medicin du får på grund af din diabetes med som merudgift. Også eksempelvis medicin for forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og lign. Alle de præparater, som din læge har ordineret på grund af din diabetes skal indgå i merudgiftregnskabet.  Medicin for anden varig sygdom/lidelse dækkes også af § 100, derfor kan din gigtmedicin også komme med. 

  • Hvordan holder man blodsukkeret oppe ved længere tids løb?

    Jeg er en 42 årig kvinde, der har haft type 1-diabetes i 27 år.

    Jeg fik insulinpumpe for 2 år siden og er meget glad for den, da jeg synes den på mange områder har gjort det lettere at have diabetes.

    I april måned begyndte jeg i den lokale løbeklub for at få hjælp til at komme ud på lidt længere ture end de 5-6 km., som jeg altid har løbet.

    Problemet for mig er, at selv om jeg piller pumpen af 1/2 til 1 time før jeg skal ud og løbe, så har jeg problemer med at holde blodsukkeret oppe undervejs på de 10 km., som jeg nu kan løbe. Jeg har altid en lille flaske vand tilsat energy gel med, som jeg bliver nødt til at drikke undervejs, da jeg ellers går helt kold.

    Jeg kunne vildt godt tænke mig at gennemføre et halvmaraton, men kan ikke lige umiddelbart se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, medmindre jeg skal have blodsukkerapparat med og flere liter energidrik.

    Håber I kan hjælpe med lidt råd omkring, hvordan man holder sit blodsukker oppe under løb, specielt på de lidt længere ture.

    Svar:

    Jeg har både løbet halvmaraton med og uden pumpe - altså på insulinpen og med pumpe. Det seneste var BT Halvmaraton i april, hvor jeg havde pumpe. Jeg skruede pumpen ned på 50 % 1 time før start - og sænkede den så til 20 % under hele løbet. Der skal jo være lidt insulin til at omsætte kulhydrater i kroppen.

    Samtidig indtog jeg ca. 20 g. kulhydrat pr. ½ times løb - dette i en blanding af fast og flydende kulhydrat. Rugbrød, druesukker og juice.

    Jeg endte så med et blodsukker på omkring 9 mmol, da jeg kom i mål, hvilket er ok for mig. Dog vil jeg sige, at jeg havde meget mindre energi til dette halvmaraton end til tidligere halvmaratons og eksempelvis Eremitageløbet. Jeg løb faktisk ca. 10 min langsommere på dette halvmaraton end de sidste 3 gange, jeg har løbet den distance.

    Og det driller mig faktisk stadigvæk i forhold til pumpen. Jeg synes ikke, at min idrætspræstation er ligeså optimal, som tidligere i min diabetes, hvor jeg var i penbehandling. Det er muligt, at det er 35 års erfaring med insulinpenne, som jeg lige skal have rystet af mig - jeg har jo kun haft pumpe i 1 år her i november - men jeg øver stadigvæk meget.

    På mindre løbeture ( 5-7 km.) tager jeg pumpen helt af og sænker den til 50 % 1 time før løb, samtidig med, at jeg spiser mine 20 g. kulhydrat. Jeg løber med ca. 4:40 min. pr. km. på de korte ture, så der behøver jeg ikke have pumpe på, hvilket også er meget nemmere for mig. På halvmaraton er jeg nødt til at have den på, idet det tager ca. 1 time og 45 min for mig.

    Som du også skriver, så kæmper jeg ofte med lavt blodsukker på løbeturene - selvom jeg nærmest har slukket helt for pumpen. Det kræver altså stadigvæk en del øvelse for mig.- men jeg skal nok få det lært.      

    Generelt har jeg altid været stor tilhænger af rugbrød i både fodbold, tennis, halvmaraton, Eremitageløb osv. Det holder et bedre stabilt blodsukker for mig, og jeg døjer ikke med at det "fylder" i min mave.

    Min diabetes er meget nemmere at styre, hvis jeg hælder godt med de langsomme kulhydrater på i forbindelse med kraftanstrengelser.

    Dertil bruger jeg en del druesukkerpiller under løbene. Minimum 10 g (3 stykker ) pr. 15 min. løb. Som minimum. 

    Jeg har ikke gode erfaringer med sukkergel og lignende. Jeg synes det giver ondt i maven.

    Jeg håber, at mit svar kan bruges, ellers er det måske nemmere, at du kontakter mig pr. telefon, så kan vi tale videre sammen om det. Tlf.: 63 12 14 16 

     

  • Har I nogen gode forslag til en sund og varieret kost?

    Har I nogen gode forslag til en sund og varieret kost?

    Svar:
    Du kan finde en række opskrifter i vores opskriftsdatabase. Du kan også have glæde af nogle af Diabetesforeningens kogebøger for at få mere variation ind i din mad, f.eks.:

    • God mad til små gryder indeholder hverdagsopskrifter fortrinsvis til 2 personer for alle dagens måltider.
    • Spis godt - Lev sundt giver gode råd om valg af madvarer, sammensætning af måltiderne m.m., mens den indeholder mange gode opskrifter.

    Find begge bøger og mange andre i netbutikken.

    Varieret kost

    Det er især godt at få fisk ind i din daglige kost, så du får ca. 300 g fisk om ugen. Fiskepålæg som f.eks. makrel i tomat, alm. marinerede sild, røget laks m.m. er velegnet.

    Alt magert kød og fjerkræ er også sundt at spise.

    Diabetesforeningen har udarbejdet et indkøbskort, hvor du kan se, hvor meget fedt m.m., der anbefales at være i de madvarer, du køber.

  • Får light-sodavand mit blodsukker til at stige?

    Får light-sodavand mit blodsukker til at stige?

    De fleste light-sodavand er sødet med sødestoffer, der ikke giver stigning i blodsukkeret. Det er f.eks. aspartam, acesulfam K, cyklamat og sucralose.

    I de såkaldte sportssodavand er der tilsat druesukker, som giver en stigning i blodsukkeret.

    Når du væger sodavand og andre drikke med højst 1 g kulhydrat pr. 100 g/100 ml, kan du drikke ubegrænset af dem. 

    Et godt råd er dog altid at slukke den værste tørst i vand.

  • Er tabt arbejdsfortjeneste en merudgift?

    Jeg er ny diabetiker og er ved at udregne mine merudgifter. I beregningen har jeg udregnet en tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med dagshospital, ambulatorium og læge på i alt omkring 6500 kr.

    Kan jeg skrive denne udgift på min merudgifts-beregning iht. § 100 i Serviceloven? Det er en temmelig stor udgift for mig at skulle betale af egen lomme.

    Svar:
    Den tabte arbejdsfortjeneste accepteres ikke som en merudgift iht. § 100 i Serviceloven. Der er en principiel afgørelse fra Ankestyrelsen (C-55-03), som har fastslået dette. Der er derfor ikke nogen ide i, at forsøge at komme igennem med dette i din kommune.

  • Kan det passe, at jeg skal være så træt?

    Jeg er 65 år og har haft type 2-diabetes i 7-8 år. Måske længere, da der gik et stykke tid, inden jeg blev opdaget ved en hospitalsindlæggelse for noget helt andet. Jeg er så træt hele tiden, og mit blodsukker svinger mellem 10-15, selvom jeg får maximal dosis metformin. Min egen læge synes, blodsukkerniveauet er acceptabelt, men jeg har det altså ikke godt. Kan det passe, at jeg bare skal blive ved med at have det så dårligt?

    Svar:
    Selvfølgelig skal du ikke være så træt hele tiden, og man bliver træt, hvis blodsukkeret hele tiden er på 10-15. Man har ikke energi til at passe sin rigtige mad og motion, humøret står på 0 og det er svært at overskue sin situation.

    Måske er det tiden, at din behandling skal ændres, måske er der en anden årsag. En anden årsag kunne være infektion, smerter, stress, kosten, lavt blodsukker om natten eller anden sygdom. Hvis du kan afvise disse andre årsager, er det kendt viden, at halvdelen af type 2-diabetikere på et tidspunkt ændrer behandlingen til også at få insulin. Din egen læge kan se på dit langtidsblodsukker, om det er tiden. Prøv at spørge igen eller bede om at få en anden læges mening om din behandling. Du er selvfølgelig velkommen til at ringe, så vi kan tale sammen om det, på tlf. 63 12 14 16.

     

  • Skal fodterapeuterne indberette til sygehusene?

    Skal fodterapeuterne indberette til sygehusene?

    Ja, fodterapeuterne skal indberette den årlige fodstatus til den henvisende læge (den praktiserende læge eller læge på sygehuset).

  • Er sukkerfri chokolade godt?

    Er sukkerfri chokolade godt?

    Svar:
    Chokolade - også den sukkerfri - indeholder både fedt og sukker (ca. 30 g fedt og ca. 60 g kulhydrat pr. 100 g) og giver dig dermed en stigning i blodsukkeret. Kulhydraterne er i form af de såkaldte sukkeralkoholer, der omsættes i kroppen og giver stigning i blodsukkeret, dog en mindre end sukker.

    Indholdet af fedt er typisk lige så højt som i almindelig chokolade. Ernæringsmæssigt er det derfor ingen fordel at vælge sukkerfri chokolade, der ofte også kaldes diætchokolade.

    Hvis du har lyst til chokolade, kan du i stedet vælge at spise et lille stykke almindelig chokolade og gerne med et højt indhold af kakao – dvs. 70 % eller derover.

  • Mister jeg min merudgiftsstøtte, når jeg bliver folkepensionist?

    Mister jeg min merudgiftsstøtte, når jeg bliver folkepensionist?

    Svar:
    Ja, du kan ikke længere modtage støtte efter § 100, når du går på folkepension.

    Diabetesforeningen arbejder sammen med de øvrige organisationer i sammenslutningen Danske Handicaporganisationer for at fjerne alderskriteriet, så både alderspensionister og førtidspensionister efter gl. ordning bliver omfattet af § 100.

    Indtil det forslag evt. vedtages, er du henvist til at søge om hjælp til dine ekstra udgifter i pensionsloven. Det vil sige helbredstillæg eller personligt tillæg, som du kan søge i kommunens Pensionsafdeling.

    Læs mere om dine muligheder

  • Er jeg dækket af det gule sygesikringsbevis på rejser uden for EU?

    Er jeg dækket af det gule sygesikringsbevis på rejser uden for EU?

    Svar:
    Nej. Når du rejser uden for EU, er det nødvendigt at tegne en rejseforsikring ved et privat selskab. I forhold til personer med kroniske lidelser vil forsikringsselskabet som oftest opstille tilsvarende betingelser som ved rejser inden for EU dog typisk med den tilføjelse, at tidsrammen er 6 måneder frem for 2 måneder. Nogle forsikringsselskaber har indgået en aftale med SOS International om, at det er SOS, som står for vurderingen. Andre selskaber foretager denne vurdering selv. Uanset hvad er det en konkret vurdering, hvorvidt rejseforsikringen dækker kroniske lidelser eller ej og i hvilket omfang.

  • Hvordan kan jeg hjælpe min kollega?

    Jeg arbejder på en virksomhed, hvor en af mine kollegaer har type 1-diabetes. Han arbejder på nathold og indimellem også i højder. Vi er bekymrede for vores kollega, da han tit er træt. Han har også problemer med fødderne.

    Vi vil gerne hjælpe, så godt vi kan, men vi er lidt i tvivl om, hvordan og hvad vi kan gøre?

    Svar:
    Det er godt at høre, at I gerne vil hjælpe jeres kollega. Måske kan trætheden skyldes højt blodsukker. Vi ved, at mange holder deres blodsukker lidt for højt, fordi man ikke vil risikere lavt blodsukker og dermed måske også udsætte sig selv og andre for fare. Men hvordan det hænger sammen, er meget svært at svare på. Ud fra mine egne erfaringer vil jeg foreslå, at du tager en snak med din kollega om jeres bekymringer, og måske kan du spørge ind til hans behandling. Du nævner også nogle problemer med fødderne. Hvilke slags problemer? Nogle mennesker med diabetes får med tiden forskellige typer problemer. Den bedste måde vi kan hjælpe på er, hvis vi kan komme til at tale med din kollega direkte.

    Jeg håber, du kan bruge til svaret, og du eller din kollega skal være velkomne til at ringe til Diabeteslinjen på tlf. 63 12 14 16.

  • Hjælp til vores barn i skolen?

    Vores barn kan ikke selv udregne kulhydrater og skal i det hele taget hjælpes meget med sin diabetes. Vi har brug for en voksen i skolen, der kan udvise sikkerhed i forbindelse med hans sygdom, og som kan være der, hvis pumpen giver alarm, slangen svigter osv. Vi kan jo ikke selv være der hele tiden, så hvordan får vi hjælp til vores barn i skolen?

    Svar:
    Det er skolen (skoleforvaltningen eller kommunalbestyrelsen), der har ansvaret for, at alle børn kan blive undervist under trygge og gode forhold. Så tag en snak med skolen om, hvordan de tænker at indrette skoledagen, så jeres barn får den hjælp, han/hun har brug for.
    Hvis der skal søges om ekstra timer, er det skolen og ikke jer, der skal søge skoleforvaltningen. 

  • Kan man overføre bevillinger?

    Jeg er netop flyttet til en ny kommune – får jeg mine bevillinger til merudgifter og hjælpemidler med?

    Svar:
    Som udgangspunkt skal man genansøge om sociale ydelser i den kommune, man flytter til. Hvad angår hjælpemidler, skal man være opmærksom på, at der kan være forskelle i de produkter, som den nye kommune udbyder.

    Hvis man i forvejen har en bevilling på merudgifter efter servicelocens § 100, skal den kommune, man flytter til, overtage udbetalingen af bevillingen, indtil de selv har behandlet ansøgningen. Dette er fastslået i Ankestyrelsens principafgørelse nr. 122-09.

  • Kronikertilskud skal det søges?

    Jeg får iht. § 100 i Serviceloven et tilskud på 1500 kr. pr. mdr. (spørgsmålet er fra før de faste ydelsestrin blev fjernet den 1.1.2013)

    Jeg har lige været på apoteket og fået dem til at lave den årlige opgørelse, som jeg fremsender til kommunen, når de igen skal vurdere, om jeg er berettiget til tilskud.

    Jeg har sidste år selv betalt 5675,00 kr. Beløbet er stort, fordi jeg bruger Cialis.

    På apoteket siger de, at jeg har et så stort medicinforbrug, at jeg kan søge min læge om kroniker-tilskud. Så vil jeg få dækket min egenudgift som overstiger 3655 kr.

    MEN siger jeg ja til det, så mister jeg vel retten til de 1500 kr. pr. mdr. fra kommunen, da jeg jo ikke har så stor egenbetaling?

    Jeg vil ikke snyde med noget, men jeg vil jo heller ikke miste, hvad jeg har ret til, så hvad skal jeg gøre?

    Skal jeg søge om dette kroniker-tilskud, for kan jeg så samtidigt beholde de 1500 kr. i tilskud fra kommunen pr. mdr.?

    Svar:
    Ja. 

    Såfremt du er berettiget til kroniker-tilskud, skal du gøre brug af denne mulighed.

    § 100 i Serviceloven er subsidiær, dvs. at det kun er, hvis udgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning, at § 100 kan bruges.

    Mange med kronikertilskud vil forsat have merudgifter, der overstiger minimumsgrænsen, og dermed være berettiget til § 100 i Serviceloven.

     

  • Jeg modtager kontanthjælp, hvad må jeg?

    Jeg modtager kontanthjælp og har diabetes, har jeg lov til at søge om fonde og legater?

    Når man som jeg modtager kontanthjælp, må jeg så modtage kompensation for merudgifter iht. § 100 i Serviceloven, uden at det går udover min kontanthjælp?

    Svar:
    Med hensyn til fonde og legater, så er reglerne, at såfremt beløbet er under 10.000 kr. (for enlige, 20.000 kr. for ægtefæller), så skal det ikke modregnes i din kontanthjælp. Men er beløbet større end 10.000 kr./20.000 kr., sker der en forholdsvis modregning.

    Dette er ifølge Aktivlovens § 33 pkt. 4 og Ligningslovens § 7 stk. 22.

    Hvis du er berettiget til handicapkompenserende ydelser iht. § 100 i Serviceloven, så skal denne ydelse ikke modregnes i din kontanthjælp. Hjælpen er en kompensation for merudgifter som følge af din diabetes.

  • Har jeg mulighed for revalidering?

    Jeg kan huske, da jeg for 10 år siden fik diabetes, var der en socialrådgiver, som sagde, at jeg skulle huske, at jeg kunne få revalidering.

    Nu er det sådan, at jeg godt kunne tænke mig at høre, hvad det kunne betyde for mig? Jeg er 42 og arbejder indenfor landbruget. Jeg har haft Type-1 diabetes siden jeg var 28 år. Jeg har ikke haft nogen komplikationer med diabetes, men jeg står fra 1. maj uden job.

    Svar:
    Der er sket en del stramninger mht. revalidering i praksis inden for de sidste 10 år. Du skriver, at du ingen komplikationer har af din diabetes. Når du ikke har skånehensyn og/eller begrænsninger i dit erhverv som følge af diabetes, så mener jeg ikke, at du er berettiget til revalidering.

    Du vil udelukkende kunne få det afklaret ved at tage kontakt til en sagsbehandler i din kommune og drøfte muligheden.

  • Hvem skal betale for pumpe-infusionssæt?

    Min søn har for nylig fået insulinpumpe, og der er opstået uenighed om, hvem der skal betale for slanger, nåle mm (infusionssættet). Er det kommunen eller sygehuset?

    Svar:
    Det er sygehuset, der skal betale for både pumpe og infusionssæt. Sundhedsstyrelsen har efter samråd med Indenrigs- og Sundhedsministeriet afgjort, at en insulinpumpe samt de tilhørende remedier, som er nødvendige for brugen af pumpen, er et behandlingsredskab, når patienten enten har fået undervisning i brugen af pumpen eller brugen af pumpen er under en vis kontrol af sygehuset. Behandlingsredskaber betales af sygehusvæsnet.

     

  • Hvor meget testmateriale er jeg berettiget til?

    Hvor meget testmateriale er jeg berettiget til?

    Svar:
    Det er din behandlingsform, der afgør, hvor meget testmateriale du har ret til. Strimler og lancetter er hjælpemidler som falder ind under hjælpemiddelbekendtgørelsen.

    Reglen er at insulinbehandlede og de, der både får insulin og tabletter og/eller andet godkendt injektionspræparat, kan få det testmateriale, de har brug for. Tabletbehandlede kan få op til 150 strimler årligt, såfremt lægen anser blodsukkermåling for påkrævet. Diætbehandlede har ikke krav på testmateriale.

  • Er der kulhydrat i nødder og mandler?

    Jeg tæller kulhydrat og er blevet i tvivl om, om der er kulhydrat i nødder og mandler?

    Svar:
    Nødder og mandler indeholder også kulhydrat og kan give stigning i blodsukkeret, hvis du spiser større mængder af dem. Det kan derfor være relevant også at tælle kulhydrater i disse. På diabetes.dk kan du under emnet Kulhydrattælling se en liste med, hvor meget kulhydrat, der er pr. 100 g af forskellige nødder og mandler. Du kan også læse på varedeklarationen på de produkter, du spiser.

    Hvis du er i tvivl, vil jeg anbefale dig at snakke med diætisten på ambulatoriet.

  • Kan jeg få dækket handicaprettede kurser, herunder Diabetesforeningens kurser?

    Kan jeg få dækket handicaprettede kurser, herunder Diabetesforeningens kurser?

    Svar:
    Ifølge vejledningen om særlig støtte til voksne står der om § 100, at der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter til handicaprettede kurser, som tager sigte på at sætte borgeren i stand til at leve et liv som andre ikke-handicappede. De udgifter der kan være tale om er fx rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusudgifter, kursusmaterialer eller pasning af barn/børn, som ikke skal med på kurset. Tabt arbejdsfortjeneste kan man dog ikke få dækket over § 100. 

  • Diabetes og cornflakes

    Vores børn, hvor den yngste har diabetes, kan godt lide cornflakes. Er der nogle produkter, der er sundere end andre?

    Svar:
    Der er kommet flere cornflakes produkter med bl.a. højere indhold af fuldkorn og mindre sukker på markedet. Eksempler på disse er og Havre flakes fra Quaker Oats og AXA, sund fornuft Bran Flakes (fakta) og Cornflakes fra ISIS. Disse produkter har både Nøglehuls- og Fuldkornslogo. Dvs. produkterne har højt indhold af kostfibre og fuldkorn og lavt indhold af sukker, fedt og salt. Nøglehulsmærkes kan f.eks. også findes på Fitness fra Nestle, Bran flakes änglamark fra Coop og Speltflakes fra Urtekram.

    Almindelige cornflakes kan blandes med havregryn f.eks. halvt af hver. På den måde bliver måltidet også sundere og giver langsommere stigning i blodsukkeret, end hvis man kun spiser cornflakes.

  • Hvordan regner jeg tilskuddet ud i forhold til diabetes 1?

    Jeg er pumpebruger, men har i nødstilfælde NovoRapid insulinpenne liggende. De koster 387 kr. uden tilskud. Jeg starter på en ny saldo og får derfor ingen tilskud til disse denne gang. Hvilken udgift har jeg så på denne medicin?

    Svar:
    Som du ved, betaler du i starten af et nyt tilskudsår din medicin 100 %. Dog kun de første 915 kr. Hvis NovoRapidpennene er det første, du køber, så er din egenbetaling 387 kr. 

    Se satser for medicintilskud

  • Kan stress give højt blodsukker?

    Jeg har haft diabetes 2 i et par år og har haft det godt med det, takket være kontrollen ved lægen. Men nu er jeg blevet noget forskrækket over, at blodsukkeret er steget til 9.4 fra 8.0., da det ellers altid har været stabilt. Min mistanke er, at stress og isvafler kan være årsagen. Stresset er som følge af krise i familien og økonomiske problemer. Når vi tager den stille og roligt med bevægelse i dagens rytme, så har vi det godt. Kan I hjælpe med mit blodsukker?

    Du fortæller, at dit blodsukker er steget. Men det fremgår ikke af din mail, om du mener langtidsblodsukkeret (Langtidsblodsukkeret, også kaldet HbA1c, er et udtryk for det gennemsnitlige glukoseniveau i blodet i de seneste ca. tre måneder) eller om du selv har taget et par enkelte prøver af blodsukkeret. Hvis det er det første, synes jeg, du ligger for højt. Hvis det er det andet, er både 9,4 og 8,0 højt, men det kan jo svinge meget fra time til time. Er det før eller efter et måltid, du har taget prøven?

    Både stress og isvafler sætter blodsukkeret op! Min erfaring er, at bevægelse og harmoni virker godt i reguleringen af blodsukkeret. Mest mulig bevægelse hver dag og harmoni i hverdagen.

    Jeg kender jo ikke din medicin, om du får insulin eller andet. Men hvis du er i tvivl, om dit blodsukker skal reguleres, bør du tale med din læge om det.

  • Diabetes og alkohol

    Jeg er ung og har type 1-diabetes. Mine venner er begyndt at gå i byen og drikke alkohol. Jeg har snakket med diætisten på ambulatoriet, men nu er jeg blevet i tvivl om, om det så væsentligt at de kulhydrater, der indtages sideløbende med alkoholen kommer fra mad, eller om jeg i stedet kan drikke f.eks. juice?

    Svar:
    Som udgangspunkt er anbefalingen, at alkohol ledsages af kulhydrater fra et måltid. Dvs. helst langsomtoptagelige kulhydrater.

    Men i praksis kan det jo ikke altid lade sig gøre. Du har jo ikke en madpakke med, når du går i byen, på diskotek osv. Hvis der er saltstænger, grissini o.lign. tilgængeligt, kan du vælge disse som kulhydrattilskud. Alternativt kan kulhydraterne komme fra juice og/eller sukkersødet sodavand.

    Når du kommer hjem efter en tur i byen, kan det være hensigtsmæssigt at supplere med langsomtoptagelige kulhydrater f.eks. fra rugbrød. Et råd kan være at lægge en madpakke på hovedpuden, inden du går i byen. Så husker du at spise noget, når du kommer hjem. Det forudsætter selvfølgelig, at du sover hjemme hos dig selv :-)

    Disse råd gælder generelt og skal helst suppleres med måling af blodsukker. Mængden af kulhydrat afhænger bl.a. af hvor meget alkohol, der er indtaget, om der er danset eller udøvet anden form for fysisk aktivitet m.m.

  • Kan man få dækket sine medicinudgifter, hvis man er medlem af Danmark?

    Kan man få dækket sine medicinudgifter, hvis man er medlem af Danmark?

    Svar:
    Man kan ikke få dækket den del, der dækkes af Danmark. Så hvis man får sine medicinudgifter 100 % dækket via Danmark, så kan man ikke tage udgifterne med under sin merudgiftberegning. Man kan heller ikke medtage sit kontingent til Danmark.

  • Hvad gør jeg, når min mand har lavt blodsukker?

    Jeg er gift med en mand, som har haft type 1-diabetes i over 20 år. Det går generelt rimeligt, dog med nogle følinger af og til, hvor jeg må sørge for noget sukkerindtag.  

    Men en sjælden gang imellem går det helt galt. Selv om jeg opfordrer til, at han skal spise noget, så går han helt amok. Så mener han ikke, at det er det, der er galt. Han opfører sig frygteligt, jeg kan slet ikke kende ham eller komme i en fornuftig dialog med ham.  I dag var han ved at smadre diverse indbo, slår ud til højre og venstre, råber og skriger, og da jeg forsøgte at komme til køleskabet for at finde noget, var jeg ved at få nogle slag. Jeg fik fat i vores nabo, som fik ham overtalt til at drikke noget juice, og så kom han efterhånden til sig selv. Det er meget, meget ubehageligt, og jeg orker det snart ikke længere. 

    Men hvad gør jeg næste gang, det sker? Skal jeg bare gå, og lade ham klare sig selv, eller skal jeg ringe 112? 

    Somme tider tror jeg, det er nemmere at være ”diabetikeren” end at være ”den pårørende”. Jeg har også prøvet insulinchok og efterfølgende fået at vide, hvor åndssvagt jeg har opført mig. Min mand var dybt såret over mine skældsord og vanvittige handlinger. Til diabetikerens forsvar må jeg sige, at hjernen slår fra, når blodsukkeret bliver alt for lavt. Ofte har jeg spurgt: hvad sagde jeg? hvad gjorde jeg? Som pårørende er det næsten for svært at tilgive den behandling, man har fået i forsøg på at hjælpe.

    Sådan må det ikke være. Behandlerne SKAL hjælpe os og familien.

    Jeg vil anbefale at

    • du og din mand bliver enige om, at du følger med ham til diabeteslægen eller -sygeplejersken.
    • du undervises i at give glucagon, som er et hormon, der frigiver sukkerlageret i leveren og gør, at blodsukkeret hurtigt stiger igen.
    • du sikres mulighed for hjælp i situationen, da din mand kan blive voldelig.
    • din mands diabetesbehandling tages op til revision, eventuelt pumpebehandling.

    Til sidst et lille fif. Prøv i situationen at sige: nu bliver jeg usikker, vil du måle dit blodsukker for min skyld? I det øjeblik din mand ser et lavt blodsukker på apparatet, vil han sandsynligvis tage noget sukker uden problemer.

    Under alle omstændigheder er både du og din mand velkomne til at lægge telefonnummer hos Diabeteslinjen og få en snak om disse alvorlige problemer for jeres samliv.

  • Er hvidt hvedemel sundt?

    Er hvidt hvedemel (hvid hvede) lige så sundt som f.eks. grahamsmel og rugmel?

    Svar:
    Hvid hvede er et fuldkornsmel med højt indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler. Pga. det høje indhold af kostfibre mætter det mere end almindeligt hvedemel. Hvis du ønsker at bage et ”lyst” brød eller kage og opnå næsten samme smag og farve, som ved bagning med almindeligt hvedemel, så kan du fint anvende hvid hvede som en delvis erstatning for almindelig hvedemel. 

    Vi ved fra en række undersøgelser, at rug (og også havre) giver en langsom blodsukkerstigning – og specielt hvis rugbrødet indeholder hele kerner. Mig bekendt er der ikke lavet tilsvarende undersøgelser på hvid hvedes indflydelse på blodsukkeret. Med den viden vi har i dag, vil svaret derfor være, at rugbrød er det bedste valg til de fleste brødmåltider. 

  • Er jeg berettiget til merudgiftsstøtte efter § 100?

    Er jeg berettiget til merudgiftsstøtte efter § 100?

    Svar:
    Du skal være insulinkrævende diabetiker mellem 18 og folkepensionistalder for at kunne komme i betragtning til merudgiftsstøtte efter § 100.

    Førtidspensionister tilkendt pension før 2003 (gl. ordning) kan ikke søge § 100, men skal søge efter Pensionsloven om personligt tillæg eller helbredstillæg.

    Flere ankesager har i øvrigt afgjort, at socialforvaltningen i din kommune ikke har pligt til at oplyse dig om f.eks. § 100 – medmindre du udtrykkeligt har gjort opmærksom på et behov for hjælp til dine merudgifter.

    Læs mere om § 100

  • Hvor klager jeg over den behandling, jeg har fået ved sygehusvæsenet?

    Hvor klager jeg over den behandling, jeg har fået ved sygehusvæsenet?

    Svar:
    Hvis der i forbindelse med din behandling som patient indenfor det danske sundhedsvæsen er sket en fejl, er du klageberettiget.

    Den 1. januar 2011 blev Patientombuddet oprettet som en ny myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Patientombuddet er en uafhængig, statslig institution, der har patienterne og parternes retssikkerhed i fokus. Ud over at sikre en grundig og kvalificeret behandling af patienternes klager, har ombuddet også til opgave at bidrage til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl og forebygger gentagelser.

    Patientombuddet fungerer som én ny samlet klageindgang. Alle konkrete klager kan sendes til Patientombuddet. Hvis Patientombuddet ikke selv skal afgøre sagen, vil Patientombuddet sørge for, at sagen bliver sendt til den rette myndighed. Patientombuddet varetager patientklager, som er klager vedrørende sundhedsfaglig virksomhed, patientrettigheder og tvang i psykiatrien. Derudover varetager patientombuddet også klager over afgørelser fra Patientforsikringen om erstatning for patientskader og lægemiddelskader.

    • Ved klage over patientskade opstået i forbindelse med behandlingen, skal klagen rettes til Patientforsikringen. Alle patienter er omfattet af patientforsikringen, som er en offentlig erstatningsordning der dækker, hvis du kommer til skade i forbindelse med behandling. Det er gratis at anmelde en sag til forsikringen. Tidsfristen for anmeldelse af skade til Patientforsikringen afhænger af, hvornår skaden er indtrådt. Er skaden indtrådt før 01/01-2007 gælder der en 5 års forældelsesfrist, hvorimod skader indtrådt efter denne dato er underlagt en kortere frist på 3 år. Hvis Patientforsikringen ikke giver dig medhold, kan du anke afgørelsen til Patientskadeankenævnet inden for tre måneder efter Patientforsikringens afgørelse.
    • Ved klage over en skade forårsaget af et lægemiddel, skal henvendelse ligeledes rettes til Patientforsikringen. Fristen er her den samme som for patientskader. En anke over Patientforsikringens afgørelse i en sådan sag behandles ved Lægemiddelskadeankenævnet. Ankefristen er her 3 måneder.
    • Ved klage over sundhedspersonalets adfærd, behandles denne ved Patientklagenævnet. Dette nævns afgørelser er endelige og kan således ikke påklages til anden administrativ myndighed, men derimod er der mulighed for at føre sagen ved de almindelige domstole. Fristen for at klage til Patientklagenævnet er 2 år regnet fra det tidspunkt, hvor du får mistanke om eller burde få mistanke om, at der er begået en fejl. Dog senest 5 år regnet fra den dato, hvor klageforholdet opstod.

    I hver region er der en patientvejleder, som kan være behjælpelig med klagesagen. 

  • Hvilket blodsukkerapparat skal jeg vælge?

    Jeg agter at købe nyt blodsukkerapparat, da jeg ikke har tillid til, at mit nuværende apparat målet helt korrekt.

    Anbefaler Diabeteslinjen et bestemt slags apparat - og i så fald hvilket?

    Svar:
    Vi fra Diabeteslinjen anbefaler ikke noget bestemt apparat til blodsukkermåling. De måler alle med en nøjagtighed på ca. 10 %, men kan selvfølgelig forskellige ting. Jeg vil anbefale dig at vurdere, hvad du har behov for i din dagligdag og vælge apparat ud fra dine behov. Jeg har selv type 1-diabetes og er pumpebruger, og jeg har derfor behov for at kunne måle ketoner. Derfor har jeg et apparat, som kan måle ketoner. Men på dage, hvor blodsukkeret ter sig pænt, bruger jeg et nemmere apparat.

    Har du brug for at snakke om, hvilket apparat du kunne tænke dig, er du velkommen til at ringe til Diabeteslinjen på tlf. 63 12 14 16.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes