Diabeteshelte

Bliv Diabeteshelt

Børn og voksne med diabetes har brug for helte, der kæmper for at sikre et bedre liv for mennesker med diabetes - og for på sigt at komme diabetes til livs. Som Diabeteshelt gør du en forskel hver eneste dag.

Bliv Diabeteshelt – og hjælp børn og voksne med diabetes hver dag

Som Diabeteshelt hjælper du børn, unge og voksne, som lever med diabetes. Du tager kampen sammen med mennesker med diabetes og deres pårørende, og bakker op om missionen for at komme diabetes til livs.

Vi har brug for dig – og vi har brug for Diabeteshelte, som vil kæmpe kampen sammen med os.

  • Vi kæmper for at komme diabetes til livs og for at opdage sygdommen i tide, så den ikke udvikler sig og giver livstruende følgevirkninger.
  • Vi kæmper for hver evig eneste dag at give børn, unge og voksne et bedre liv.

Som Diabeteshelt støtter du fast hver måned med et valgfrit beløb. Vi sender dig en velkomstgave, og du får løbende invitationer til events og nyhedsbreve med relevant information om vores fælles kamp for et bedre liv for børn, unge og voksne med diabetes.

Din støtte sikrer rådgivning, forskning, oplysning, familiekurser og en stærk stemme i diabeteskampen.

Tove Brix Fik En God Ide Til At Søge Støtte Til Motivationsgruppeforløb

Vi er mange diabeteshelte: Frivilligt initiativ løfter motivationsgrupper 

Den frivillige motivationsgruppeinstruktør Tove Brix fra Brønderslev fik sidste år en god idé til at skaffe ekstra midler til de motivationsgrupper, som hun står i spidsen for.

I august 2021 satte hun sig derfor ned og udfyldte en fondsansøgning til TrygFonden, og den 17. december 2021 fik hun besked om, at hendes ansøgning var godkendt. Tove Brix fik en større sum penge til ekstern undervisning med en yoga- og mindfulness-instruktør samt mad og drikke til deltagerne på de tre motivationsgruppeforløb, de har i Brønderslev.

Klik her og se vores frivillig-tilbud

Skolebarn

Vi er mange diabeteshelte: De voksne skal sikre en tryg skoledag

Vi mener, at alle børn med type 1-diabetes skal have en fast koordinator i skole- og dagtilbud, der har viden om diabetes og kan støtte barnet i at håndtere sygdommen. 

Børn med type 1-diabetes er alt for ofte overladt til selv at styre deres diabetesbehandling i skoletiden. Behandling med insulin er livsnødvendig. Insulindosis varierer gennem dagen, og forkert dosering kan være fatal og i værste fald føre til insulinchok.

Det kræver en heltmodig indsats af både børn og voksne, men barnet med diabetes må aldrig stå alene med ansvaret.

Læs mere og skriv under på borgerforslag

Ella, Kasper, Louis og Malene

Vi er mange diabeteshelte: Forældre samler ind til børn med diabetes

Hver dag får et barn konstateret type 1-diabetes. 

Malene og Kasper kæmper for deres søn Louis på 6 år. Louis fik type 1-diabetes for et år siden, kun otte måneder efter at hans halvstorebror William på 16 år havde fået type 1-diabetes.

De kæmper for, at diabetes IKKE skal være en kamp – for ham. Det kræver superkræfter fra deres side, så de ved, hvor meget diabetes fylder. Derfor har de startet en indsamling til fordel for Louis og alle andre familier med diabetes.

Sådan opretter du din egen indsamling

Støt Louis forældres indsamling

Donation3

Husk at bidrag er fradragsberettigede

Bidrag op til 17.200 kroner er fradragsberettigede (2022-tal). Du får automatisk dit fradrag, hvis du har oplyst dit cpr-nr. til os. Ved bankoverførsler skal du skrive dit navn, adresse og CPR-nr. i det felt, hvor man skriver meddelelser til modtager. Vær opmærksom på, at du ikke får fradrag for kontingenter og varekøb.

Notér også i tekstfeltet hvis det f.eks. har været en indsamling i en given anledning. Har du specifikke krav til, hvad pengene skal gå til, skal det tydeligt fremgå af din indbetaling. Specifikke formål kan for eksempel være rådgivning, børn med diabetes eller forskning.

Du kan altid kontakte os på tlf. 66 12 90 06, hvis du har spørgsmål.

Mere om skattefradrag