Senior Med Familie

Forhøjet blodtryk

Diabetes giver øget risiko for forhøjet blodtryk – og dermed hjerte-kar-sygdomme. Hold derfor øje med dit blodtryk.

Blodtrykket fortæller, hvor hårdt dit hjerte arbejder for at pumpe blod med ilt og næringsstoffer rundt i kroppen. Jo højere blodtryk, jo hårdere arbejder dit hjerte.

Hvorfor er det vigtigt at holde øje?

Diabetes øger risikoen for forhøjet blodtryk. Er dit blodtryk for højt, stiger risikoen for følgesygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme. 
Du kan ikke selv mærke, om dit blodtryk er for højt, og derfor skal du også måle dit blodtryk ind imellem. 

Det er ikke godt for dit hjerte at være på overarbejde. Ligesom andre muskler i kroppen vokser, når du træner dem, så vokser hjertemusklen også, når hjertet arbejder hårdt. For hårdt arbejde gør hjertemusklen tyk og usmidig, og så kan hjertet ikke arbejde nær så effektivt.

Aktiv Livsstil
Hjerte

5 gode råd til at sænke blodtrykket

Blodtryk hænger sammen med livsstil, så der er en række ting, du selv kan gøre for at passe på dig selv og dit blodtryk.

Begræns dit alkoholindtag

Hold øje med vægten
Overvægt belaster hjertet og dermed blodtrykket

Hvis du ryger:
Begynd på et rygestop. Hver gang du inhalerer røg, trækker blodkarrene sig sammen, og det får blodtrykket til at stige

Hvis du får medicin mod forhøjet blodtryk:
Så tag den præcis, som lægen har anvist
Får du bivirkninger af din blodtryksmedicin eller er i tvivl om, hvordan du bruger medicinen korrekt, så tal med lægen i stedet for blot at stoppe med at tage medicinen

Tal med lægen, hvis du føler dig stresset
Stress kan give forhøjet blodtryk

Inspiration til nye vaner

Skal du have målt dit blodtryk?

Ja – det er en rigtig god idé. For når du har diabetes, har du risiko for forhøjet blodtryk. Derfor får du målt dit blodtryk hver gang, du er til diabeteskonsultation, og Diabetesforeningen anbefaler, du også måler det derhjemme.

Sådan måler du dit blodtryk

    Sådan måler du dit blodtryk
  • Selve målingen – sådan gør du

    + -
    1. Mål blodtrykket på den arm, din diabetesbehandler har sagt, du skal bruge.
    2. Ryg ikke den sidste halve time op til målingen, for rygning påvirker dit blodtryk.
    3. Sæt dig uforstyrret – og uden korslagte ben – i en stol med ryglæn. Hvil 5-10 minutter, før du måler, og bliv siddende i stolen, mens du udfører målingen.
    4. Under målingen må du hverken tale eller bevæge dig, for det forstyrrer målingen.
    5. Sæt manchetten direkte på armens hud. Det må ikke være tøj mellem manchet og arm.
    6. Placer manchetten et par centimeter over albuen, så luftslangen sidder midt på armen og peger nedad. Der er som regel en tegning af det på den indlægsseddel, der følger med dit blodtryksapparat.
    7. Manchetten skal sidde så løst, at du let kan stikke en finger ind mellem manchet og arm.
    8. Læg armen på et bord, eller stolens armlæn, med håndfladen opad. Manchetten skal sidde i hjertehøjde, så læg eventuelt en pude under armen, hvis den ligger for lavt. 
    9. Tænd apparatet og sid stille, mens apparatet pumper luft ind og lukker det ud igen. Det strammer lidt på armen, og det er normalt.
    10. Når apparatet stopper, aflæser du de tre tal på skærmen. Det høje tal = det systoliske blodtryk. Det lave tal = det diastoliske blodtryk. Det tredje tal er din puls.
    11. Gentag målingen tre gange.
  • Fem generelle tips

    + -
    1. Manchetten skal passe til omkredsen af din arm. Så vær opmærksom på manchettens størrelse, når du køber dit blodtryksapparat.
    2. Mål blodtrykket to gange om dagen hhv. lige før morgenmaden og lige før aftensmaden.
    3. Mål blodtrykket tre gange hver gang.
    4. Mål tre dage i træk.
    5. Det bliver hurtigt rutine for dig at måle blodtryk. Nogle apparater kan gemme de målte tal i en logbog, men det kan også være, det er nemmere for dig med en lille lommebog /dagbog, hvor du kan skrive tallene ned.

Fakta om blodtryk

    Fakta om blodtryk
  • Hvorfor svinger blodtrykket i løbet af døgnet?

    + -

    Blodtrykket svinger i løbet af døgnet. Det er fordi, blodtrykket hænger sammen med, hvor meget du bevæger dig. Derfor er det højere, når du bevæger dig, og det kan også stige, hvis du er ophidset eller stresset – f.eks. hvis du er lidt nervøs, når du er til konsultation hos lægen eller på hospitalet.

    En måling af dit blodtryk er mest præcis, når du har hvilet 5-10 minutter.

  • Hvad måler man ved en blodtryksmåling?

    + -

    Når du får målt dit blodtryk, er målingen et udtryk for blodets tryk mod pulsårens væg. Jo hurtigere hjertet pumper blod rundt, jo hurtigere strømmer blodet gennem pulsåren, og jo højere bliver blodets tryk mod årens væg.

  • Det systoliske og det diastoliske blodtryk

    + -

    En blodtryksmåling viser to tal:

    • Det systoliske blodtryk - også kaldet slagtrykket - er det højeste tal, når du måler blodtryk.
      Det måler trykket i de store blodårer, lige når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i pulsårerne
    • Det diastoliske blodtryk - også kaldet hviletrykket – er det laveste tal, når du måler blodtryk. Det måler trykket, når hjertet holder en lille pause mellem to slag

    Hvis det systoliske f.eks. er 120, og det diastoliske 80, hedder det i fagsprog ”120 over 80” (på skrift 120/80).

  • Sådan foregår måling af blodtryk

    + -

    Du får sat en manchet på overarmen. Manchetten er koblet til et blodtryksapparat, som pumper manchetten så meget op, at blodet ikke længere kan løbe gennem armens pulsåre. Herefter lukker apparatet langsomt luften ud.

    Så snart blodet igen kan løbe, registrerer apparatet det højeste tryk – det systoliske.

    Når der er så lidt luft tilbage, at manchetten ikke længere kan mærke pulsen, måler apparatet det laveste tryk – det diastoliske.

image-text
Blodtryk

Køb udstyr til blodtryksmåling

I Diabetesforeningens netbutik kan du købe udstyr til at måle dit blodtryk derhjemme. Som medlem får du rabat.
Læse Se

Viden om følgesygdomme

Et liv med diabetes kan påvirke kroppen på mange måder. Heldigvis oplever færre og færre alvorlige følgevirkninger af diabetes. Her får du en oversigt over de steder i kroppen, diabetes oftest påvirker, samt hvad du kan gøre for at forebygge følgesygdomme.

Oversigt over følgesygdomme

Vi er her for at hjælpe

Er du bekymret?

Vi er her for at hjælpe

Tal med Diabetesrådgiverne om, hvordan du passer godt på din krop.