Sund med Golf
Kom med på et introforløb til golf og få god motion, frisk luft og fællesskab i én samlet oplevelse.
Kom med på et introforløb til golf og få god motion, frisk luft og fællesskab i én samlet oplevelse.
Har du lyst til god motion i et roligt tempo, frisk luft i flot natur og hyggeligt samvær om en fælles aktivitet? Så er Sund med Golf måske et godt tilbud til dig.
Sammen med Dansk Golf Union tilbyder en lang række af Diabetesforeningens lokalforeninger medlemmerne at prøve kræfter med golf. Og det er let at komme i gang.
Har du diabetes eller er pårørende kan du komme med på et introduktionsforløb. Forløbet er langt de fleste steder, og du kan også låne det nødvendige udstyr, så du kan prøve sporten, inden du køber dit eget.
Det eneste, du skal sørge for er at have behageligt tøj på til vejret og fornuftige sko, som du kan gå langt i.
Hvis du har lyst til at fortsætte med golf, kan de fleste golfklubber tilbyde medlemskab til en reduceret pris, som svarer til et medlemskab i andre typer idrætsforeninger.
På det interaktive kort kan du få det samlede overblik over golfklubber, der har Sund med Golf.