Fiskedeller med ramsløgspesto

Varme retter

Fiskedeller med ramsløgspesto

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. person

1100/260

kJ/kcal

Energi

4

g

Kulhydrat

19

g

Fedt

18

g

Protein

13

g

Frugt/grønt pr. person

4

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

4 personer

ca. 250 g torsk
1 lille løg (ca. 50 g)
1 æg
1 spsk. majsstivelse
1-2 spsk. mini- eller skummetmælk
½ pakke chorizopølse (40 g)
½ tsk. salt
peber
1 spsk. flydende fedtstof

 

Pesto
2/3 dl pinjekerner (ca. 40 g)
1 bundt ramsløg (ca. 10 stilke)
2 spsk. olivenolie
salt, peber

Sådan gør du

Skær fisken og løget i mindre stykker. Blend det sammen med æg, majsstivelse, mælk, salt og peber i en foodprocessor til en ensartet fars. Skær chorizoskiverne i meget små tern, og rør dem i farsen.

Form farsen til 8 frikadeller, og steg dem i fedtstoffet på panden. Tag frikadellerne af panden, når de er gennemstegte.

Pesto

Rist pinjekernerne, til de får lidt farve.

Fjern jord og rødder, og skær ramsløgsbladene i mindre stykker. Blend dem sammen med olie og pinjekerner, og smag til med salt og peber.

Servering

Server f.eks. små kartofler eller grøntsager vendt i pestoen og salat til.

Variation

Brug f.eks. halvt torsk og halvt laks til farsen.

Purløg kan erstatte ramsløg i pestoen.

Tip

Du kan bruge en færdiglavet fiskefars.