Fiskesuppe med hellefisk

Varme retter

Fiskesuppe med hellefisk

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. person

1325/315

kJ/kcal

Energi

28

g

Kulhydrat

13

g

Fedt

16

g

Protein

200

g

Frugt/grønt pr. person

10

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

4 personer

100 g røde linser
5 gulerødder (ca. 375 g)
1 lille æble, f.eks. Cox Orange (ca. 100 g)
1 spsk. flydende fedtstof
2-2½ tsk. karry efter smag
1 l fiskebouillon
200 g hellefisk, frisk eller frossen
2 porrer (ca. 250 g)
½ rød peberfrugt (ca. 75 g)
1 limefrugt
2 spsk. kokosmel
salt, peber

Sådan gør du

Skyl linserne i en sigte. Skær gulerødder i ca. 1 cm tykke skiver, og skær æblet i mindre stykker.

Svits karry i fedtstoffet, og tilsæt gulerødder og æble, og svits det i et par min.  Tilsæt fiskebouillon og linser, og kog suppen i ca. 20 min.

Blend suppen.

Skær hellefisk i mundrette stykker.  Skær porrerne i tynde skiver og peberfrugten i små tern. Kom porrer og fiskestykker i suppen, og lad den koge i ca. 3 min., til fisken er tilberedt.

Pres saften af limen. Kom limesaft og kokosmel i suppen. Smag til med salt og peber, og tilsæt peberfrugt lige inden servering.

Servering

Server f.eks. fuldkornsbrød til suppen.

Variation

Erstat rød peberfrugt med ½ frisk chili.

Erstat hellefisken med torsk eller sej.

Kål Er Cool Banner

Få en gratis kogebog

Modtag helt gratis kogebogen 'Kål er cool' med opskrifter udarbejdet af Diabetesforeningens diætister.